The Unexpected Love 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 apr. 2013
  • Opdateret: 25 apr. 2013
  • Status: Igang
Da 16 årige Trisha meldte sig til USA X Factor havde hun ikke regnet med at blive sat i en gruppe med 4 andre tøsser, men det hun slet ikke havde regnet med var at finde kærligheden. Kærligheden forklædt som en bedårende, krølhåret dreng ved navn Harry Styles.

4Likes
1Kommentarer
328Visninger
AA

1. My name? My name is...

Man kunne godt sige det var min drøm det her. Bare tanken om at være her var utrolig. Jeg havde altid drømt om at gå til audition, men havde aldrig gjort det. Men nu var jeg her, og jeg stod lige foran døren til boot camp. Jeg var spændt!

 

Jeg havde været til audition på X-Factor for 3 uger siden og var gået videre. Det var så fantastisk.

Kufferten var meget tung, og lidt belastende. Grusstien var så ujævn at min kuffert flere gange var ved at vælte.

Jeg var spændt at jeg ikke rigtig havde talt med nogen på vejen. Nu var jeg så heller ikke perle veninder med nogle af dem der var her, faktisk så kendte jeg dem næste ikke, men de betyd jo ikke så meget, for jeg var her for at synge, ikke for at finde en ny bedsteveninde.

Da jeg nåde døren bad nogle høje brede mænd os vente. Jeg stod nede bagerst så jeg kunne lige se alle de andre der var her. Det var kun dem mellem 16 og 23 der var her. Vi havde vores eget slot at bo på. En masse mennesker, både piger og drenge snakkede meget sammen, jeg følte mig en smule akavet som jeg stod dér helt alene.

En af de brede mænd tog hånden optil øret hvor han have en øresnegl. Han nikkede. Han have nok fået en ordre eller noget. Så sendte han et blik over til den anden mand og de åbnede den store port. Alle traskede ind og alle så så spændte ud at de var ved at dø. Jeg tror jeg var en af de sidste. Lige inden jeg kom igennem porten faldt jeg lige ned på numsen. Jeg kunne lige så godt have været med i en af de der latterlige komik programmer hvor der altid sker sådan noget, bare i slow motion. Jeg lå lidt på jorden og kiggede omkring som om jeg ikke vidste hvor jeg var. Jeg tog hånden op til hovedet, ikke fordi det gjorde ondt, men fordi jeg var mega flov.

En krøllede mørk håret dreng med briller kom til syne. Han havde sol briller på og en grå hue, og hoved telefoner på? Lidt underligt men okay. Han flyttede sin kuffert og jeg fandt ud af jeg var faldet over hans kuffert, han lavede en grimase, en flov en og hjalp mig så op. ”Ej undskyld. Kom du noget til?” hans stemmer var britisk og en smule hæs.

Da jeg stod ordenligt op børstede jeg lige det værste skidt af. ”Jeg har det fint. Og det må være mig der skal sige undskyld, jeg så mig ikke for” Jeg smilte flovt og kiggede ned i jorden. ”Jamen det gør ikke noget” Sagde han smilende. Jeg smilte skævt, jeg vidste han var sarkastisk, men han kunne nu godt være lidt mere medfølende.

Han tog fat i min kuffert og sin egen og gik af sted. Jeg stod stadig der hvor jeg var faldet. Han stoppede og så sig tilbage. ”Kommer du?” Jeg stod stadig og kiggede på ham, der gik lige lidt tid før det gik op for mig at vi skulle af sted.

Da vi kom rigtigt ind på slottet, var alt meget flot. Det var hvid marmor og guld gelænder. Han gav mig min kuffert. ”Når… Jeg skal denne her vej for her over er drengenes sovesal” Han pegede hen mod en stor åben dør til venstre. ”Ja, jeg skal også hen til mit værelse” Jeg kiggede mig omkring. Jeg var mega forvirret. Jeg stod og pegede omkring. ”Din sovesal er til højre” Han smilte. Jeg følte mig flov igen, og det værste var at det jo var så indlysende at pigerne var til højre nu hvor drengene var til venstre.

”Hvis du har brug for hjælp en anden gang kan du altid komme til mig” Han vendte sin tommelfinger op ad så de pegede på ham.

Han smilte og gik hen mod den store dør. Jeg smilte tilbage og gik også hen mod min dør. Men så kom jeg i tanke om noget. ”Hvordan finder jeg dig? Jeg ved jo ikke hvad du hedder!” han kiggede tilbage ”Harry, jeg hedder Harry” så lukkede han døren efter sig.

Da jeg så ude foran syntes jeg han så bekendt ud, og nu syntes jeg også jeg har hørt hans navn før. Jeg åbnede døren og tænkte mig lige om en sidste gang men opgav så.

”Nr. 23. Nr. 24. Nr. 25 der! Nr. 26” Jeg kiggede på de navne hvor der stod hvem man dele værelse med.  Maia, Hannah, Canzas, Alesia og Trisha. Det var mig. Mig med de spinkle arme og ben, lange lyse hår, der bølgede, de blå øjne der lignede havet, eller der havde jeg hørt. De markerede kindbind og mellem store bryster. Jeg var lige blevet 16 inden ferien, og det var heldigt eftersom man skal være 16 for at deltage i X-Factor.

Jeg var meget nervøs for dem jeg skulle dele værelse med. Hvad nu hvis de var snobbede eller egoistiske. Jeg ville dø hvis jeg skulle være sammen med dem. Jeg hader de folk der tror de er så bedre end alle andre.

Jeg satte hånden på håndtaget og skubbede så døren ind.

Værelset var lyst og hyggeligt. Væggene var malet i en flot bage farve og gardinerne var mørke røde med blomster. Typisk pige gardiner.

 En mørk håret pige med brune øjne og små tynde øjn brun kom frem foran mig. ”Hej du må være Trisha? Jeg er Hannah. Din Rumi” Hun smilte og strakte hånden frem, jeg trykkede hendes hånd. Hun tog min kuffert og stillede den hen på en seng lige under ét af de 3 vinduer.

Sengetæppet var pink med røde streger. Og selve sengen var af noget smukt lyst træ.

”Det her er Maia” Hun pegede mod en kort håret pige der sad oppe i vinduskammen. Hun vinkede og smilte.

Hun var faktisk meget køn. Hun havde grålige øjne og lyst hår, lidt mørere end mit men stadig lyst. Hun havde lår korte shorts på og en tank top, som var hvid.

Ved siden af stod der en mørk håret pige, vis hår var meget langt. Hun havde også shorts og tank top bare i blå nuancer. Hun havde grønne øjne og et sødt smil.

”Det er Alesia” Sagde Hannah der nok havde opdaget jeg kiggede på hende. Jeg vinkede ”Hej” Sagde jeg lavt.

”Ej se lige det her” Sagde en pige der kom til syne ude til venstre. Jeg gættede på det var Canzas. Hun var meget køn og rød håret. Hun havde fregner og mørke øjne. Hun havde lange jeans på og en grøn top uden ærmer.

De andre piger gik hen til hende i en spørgende storm. ”Hvad? Hvad?”  Råbte Alesia. Hannah rev sedlen ud af hånden på hende og de andre vendte sig mod hende. ”Jeg syntes lige vi skal sige ordenligt hej til Trisha” Sagde hun. Jeg kunne mærke varmen komme op i kinderne på mig, og jeg blev nok helt rød i hovedet. Canzas så undskyldende og grinene ud samtidig. Hun gik hen til mig og lagde armen om mig mens hun førte mig væk fra døren og hen til pige kredsen. ”Du skal altså bare sige noget. Vi er ikke dømmende!” Det andre smilede ”Niks, vi er alle mærkelige så du kan ikke overraske os” Hannah kiggede på Alesia og flækkede så af grin.

De her var rigtige veninder og jeg tror godt jeg kunne falde til.

Hannah så ud af vinduet. ”Kom og se” Sagde hun stadig med hovedet ude af vinduet. Og viftede os hen til sig. Vi kiggede ud af vinduet. Nede under os sad alle de andre der var her. Inklusiv Harry der sad og hørte musik.

Han så hot ud i den der løse tank top. Og han var mega nuttet med hue, selvom det ikke passede så meget til resten af stilen, hvilke faktisk bare gjord det mere nuttet.

”Se lige ham den hotte med det mørke hår!” de andre kiggede efter Hannahs finger der pegede på en mørk håret dreng med hængerøv. ”Lad os da gå der ned!” råbte Alesia som jeg slet ikke havde opdaget stod lige bag mig. De andre fulgte efter Alesia. Jeg ville gerne der ned for jeg ville gerne snakke med Harry igen. Jeg var bare ikke sikker på hvad jeg skulle sige. Måske skulle jeg sige jeg havde brug for hjælp til noget? Så skal jeg bare finde på noget først. Hvorfor skal alting også bare være så forvirende?! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...