She wants a Gentleman! (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 apr. 2013
  • Opdateret: 31 jul. 2013
  • Status: Igang
Alice er en helt normal pige. Virkelig. Helt normal. Men livet er ikke altid lige nemt, især ikke når mor og far skændes dag ind, og da ud. Alice passer sin skole, er tit sammen med sin bedste ven Adrian, og alt er skam helt normalt. Eller hvad?..

7Likes
6Kommentarer
398Visninger
AA

1. Kapitel 1: Moster Emma!?

''Hold nu op Alice! Det er bare en lille tur ud til Moster Emma?'' Min mor vendte hovedet fra vejen og kiggede sørgmodigt på mig. ''Jeg gider ikke!?'' Skreg jeg, og kiggede irriteret ud af vinduet. Solen strålede ind og skar sig længere ind i mine øjne. Mor havde sagt at 'jeg ikke må kigge direkte i solen, det kan skade mine øjne!' Tsk. Jeg var sgu da ligeglad. 
Det er også bare typisk! Mor tvang min Altid, til at tage med ud til min dødsyge moster Emma. Nu tænker du nok, at jeg ikke elsker min moster, Men tro om igen. Selvfølgelig elsker jeg Emma. Men hun er altså nogle gange lidt underlig, okay? Hendes hus flyder med gammelt skrammel, rådne ting, og underlige visne planter i krukker og glasbogler. Alt i alt, min moster Emma, var ikke normal. Ikke helt ihvertfald. ''Slap nu af Alice skat, det skal jo nok gå, og så slem er Emma da ikke.'' Mor slog solskærmen fra den røde Kia's loft ned, og trak solbrillerne fra håret ned på øjnene. ''Måske ikke for dig, hun er jo din søster. Seriøst mor, moster Emma er for sær'' Jeg gled længere ned i sædet, selen strammede nu mere om mit bryst. Forhelved da os.   

''Ad, her jo ekstremt klamt! Mor, kør mig hjem!'' Hvæsede jeg vredt af mig min mor, der bare smilede og parkerede Kia'en ved en klam ulækker mose, med et eller andet klamt, grønt stads på overfladen. ''Ej mus, her er da ikke så slemt.'' Hun åbnede døren og satte sin fod på jorden. Hælen på hendes helt nye slange-skins stilette, borde dig ned i jorden. ''IKKE SÅ SLEMT!? Her er utrolig underligt. Kør mig hjem! Jeg havde faktisk en aftale med Adrian idag!'' jeg satte mig op i selen igen, men steg ikke ud, det var simpelhent for ulækkert. ''Du trænger til at komme væk fra storbyen lidt skat, ud og opleve noget, ikke bare sidde inde på dit værelse og snakke med Adrian'' Hende den høje tynde dame, som kaldte sig min mor, var virkelig ikke normal for tiden. 

Mosen var virkelig sumpet. Mudret klukkede når man gik igennem det. Adr! Mine hvide converse sko, var vist ikke helt hvide mere. Adrian havde også skrevet sit navn på siden af min sko. Jeg havde besluttet mig for at jeg ALDRIG ville vaske de sko igen. Adrians håndskrift måtte ikke gå væk. Adrian var min bedste ven. Det havde vi begge to svoret på. Da vi var 7 år, blandede vi blod. Jeg var virkelig bange for det! Men Adrian sagde det ikke gjorde spor ondt hvis man holdt nålen ind over noget ind, og så prikkede hul. Selvom jeg havde været mega sygo bange, havde jeg alligevel ladet Adrian prikke hul. 

'' Mor, hvorfor er her så mange grene, man kunne jo risikere at falde over-'' Og kan du gætte hvad der så skete`? Ding-ding-diing! Vi har en vinder! Selvfølgedig faldt jeg over en gren. Og der lå jeg så. Ligeså lang jeg var, midt i mudderet! ''Ad, nej fy for satan!'' Bandede jeg og rejste mig op. Min jakke var fyldt med muld og mudder. Jeg sukkede da jeg kiggede ned af mine nye bukser, de så ligesådan ud.. Nu kunne det da ikke blive værre"

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...