She wants a Gentleman! (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 apr. 2013
  • Opdateret: 31 jul. 2013
  • Status: Igang
Alice er en helt normal pige. Virkelig. Helt normal. Men livet er ikke altid lige nemt, især ikke når mor og far skændes dag ind, og da ud. Alice passer sin skole, er tit sammen med sin bedste ven Adrian, og alt er skam helt normalt. Eller hvad?..

7Likes
6Kommentarer
393Visninger
AA

8. Det kan ske, for selv den bedste

Kapitel 8.

Jeg lå i Dianas seng.Det første mit blik så da jeg vågnede næste morgen var loftet. Det var fyldt med gamle tapestumper. 

Jeg svang benene ud over sengekanten og lod mine fødder røre det kolde trægulv. Det gik op for mig at det var pænt koldt. Hvad nu hvis der ingen varme er herude?..

''Godmorgen!'' Emma sad ved bordet med en kop kaffe og en avis. Og jeg som troede at man ikke fik afleveret avis herude. Jeg tog fejl.

''Gomorgen..'' mumlede jeg. kiggede ned af mig selv. Kun en t-shirt med et billede af en tiger  jeg fandt i Dianas skab. Den var lidt for lille, så man kunne se lidt af min mave. inklusiv min navle. 

Jeg så min omkring. Udenfor stod disen over mosen. Solens enkelte stråler stråler slog igennem de lette skyer og den næsten hvide tåge. Græsset var dødt nogle steder. 

''Er du Sulten?'' jeg kiggede på Emma og rystede på hovedet mens jeg smilede. Så gik jeg ind på værelset igen og fandt min tøj fra igår som jeg trak i. Jeg kunne høre dørklokken kime. Det var nok mor. Jeg gik ind i stuen igen, men moster Emma var allerede derude. 

''Pus! Der er besøg!'' Moster Emma lænede sig bagud og kiggede ind i stuen hvor hun havde efterladt en halv kop kaffe og en avis tilbage på spisebordet.

''Hvorfor siger du ikke bare at min mor er her, Emma?'' Jeg grinte lidt mens jeg gik ud imod døren. Jeg vendte mig om og tog min jakke uden af kigge på min mor der stod i døren. ''Jeg er glad for du henter mig nu, jeg skal fortælle noget vildt til Adrian!'' Jeg grinte mens jeg med ryggen til tog mine sko på. 

''Det lyder hyggelidt med dig og Adrian, men jeg er ikke din mor'' En blød og kærlig stemme fik mig til at dreje rundt på hælen. Jeg kunne næsten ikke se hvem der stod derude for tågen. Men alligevel brændte personens ansigt igennem. 

Niall smilede og kørte en hånd igennem sit lyse hår. I baggrunden kunne jeg høre Emma fnise, hun gik ind i stuen hvorefter hun lukkede døren efter sig. 

''Harry, har spurgt efter dig'' Han nikkede over imod stien der fører til Det Gule Hus jeg så igår. 

Harry? Selveste Harry Styles? Mig?..

Holy..

''Undskyld, jeg troede du var min mor..'' Jeg kiggede ned..

''Det er helt okay. Det kan ske for selv den bedste''

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...