My Beloved Samurai - rurouni Kenshin fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 apr. 2013
  • Opdateret: 26 aug. 2013
  • Status: Færdig
Dette er min første fanfiction. Lavede den fordi jeg elsker serien Rurouni Kenshin.

8Likes
10Kommentarer
587Visninger
AA

4. Overraskelse

De følgende måneder gik som en leg, der var ingen problemer. Kenshin og jeg nød at være gift, og han hjalp mig tit med træningen, når Yahiko blev alt for meget. Men en dag dukkede en gruppe mænd op på kamp skolen, jeg stod med trænings sværdene i mine arme, da de sparkede døren ind. "Hvor er Battousai!" råbte de rasende, og en af dem greb hårdt fat i min arm. "Slip mig, jeg aner ikke hvad I snakker om, der er ingen battousai her, der er kun mig og min mand" sagde jeg og bed sammen af smerte. "Lad min hustru gå, i sataner, I vover på at skade hende" lød der med et, og Kenshin kom hen til os. 

Jeg så at hans øjne var helt kolde og røde, jeg stivnede helt. Han var blevet battousai the manslayer igen. Manden der havde fat i min arm, trykkede meget hårdt, så jeg kom til at skrige af smerte. Kenshin trak sit sværd og angreb manden meget hurtigt, og slog ham væk fra mig. "Rør I min familie, kan I bande på at jeg vil dræbe hver og en af jer, og jeres familier" sagde Krnshin rasende. "Du skræmmer din egen familie battousai" grinede mændene bare, og pegede hen på mig. Jeg sad på jorden og rystede bange, battousai delen af Kenshin, havde altid skræmt mig, ikke fordi det var battousai, men på grund af de så frygtelige kolde øjne.

Kenshin så på mig, og stivnede så. Han så væk, og tårer løb ned af hans kinder. Han tog sit sværd, og sprang så hurtigt væk fra kamp skolen som han overhoved kunne. Han havde gjort en ting, som han ikke ønskede. Nemlig at skræmme mig. Jeg fik mig selv hurtigt på benene og græd. "Shinta!" skreg jeg grædende, og sank på knæ. Han kunne da ikke bare forlade mig, han var jo mit et og alt, min elskede mand.

Den følgende dag fik jeg Sanosuke og Yahiko til at lede efter Kenshin, men der var intet spor af ham. Jeg stod hele tiden og ventede på nye svar fra Sanosuke og Yahiko, om de havde fundet ham, eller om jeg havde mistet min mand for altid. Jeg kunne ikke engang spise noget, da vi skulle spise aftensmad, selvom det var Megumi der havde lavet maden, så kunne jeg ikke få en bid ned. Jeg var alt for urolig for Kenshin, jeg ville bare have ham hjem igen, hjem i mine arme.

Nogle uger senere valgte jeg at træne Yahiko igen, dog var jeg vågnet op med morgen kvalme de sidste par dage. Men da jeg kom ud af soveværelset, kunne jeg se, at der var allerede en som der trænede Yahiko. Jeg kunne ikke se hvem, da solen gik i mine øjne. "Yahiko hvem er det" sagde jeg og kom til at træde forkert, så jeg var ved at falde. Dog ramte jeg ikke jorden, da nogle stærke arme greb mig. 

Jeg så op, og så til min lykke at det var min elskede Kenshin. Jeg tog om hans hals, og græd ind til ham. Jeg havde virkelig savnet ham. "Shinta hvor tog du dog hen" græd jeg ulykkeligt. "Jeg tog til mester Hiko, for at få hjælp søde, jeg ville ikke skræmme dig mere end, det var jeg allerede havde gjort" sagde han ulykkeligt, og tog mig tæt ind til sig. Jeg kørte min hånd ned over hans venstre kind, og så at hans ar var skåret op. Han lagde sin hånd ovenpå mind, og så ind i mine øjne. Jeg kunne se tårer komme i hans øjne, så jeg kærtegnede hand kind. "Vi er sammen igen elskede, så glem det med de mænd okay" sagde jeg kærligt. Kenshin nikkede blidt og kyssede min pande.

Jeg sendte Kenshin hen til Megumi, så han kunne få såret syet. Megumi lagde en klud med noget bedøvende på hans kind, sådan at Kenshin ikke ville mærke, når såret blev syet. Jeg gik hen til ham,  og smilede. Kenshin sad på sine knæ, og så op på mig. Jeg lagde beroligende mine hænder på hans skuldre, og han lagde sin ene hånd på en af mine. "Jeg vil aldrig forlade dig igen Kaoru" sagde Kenshin, da han fik et plaster ovenpå syningen. "Ved jeg Shinta, det ved jeg" sagde jeg. "Hvem pokker er Shinta, han hedder da Kenshin" sagde Megumi. "Miss Megumi, mit fornavn er Shinta, jeg fortalte Kaoru det, da vi blev gift" sagde Kenshin og smilede glad.

Med et mærkede jeg en underlig kvalme, og gik lidt væk og støttede mig til huset. Jeg bøjede mig over en spand, og begyndte så at kaste op. Kenshin hørte mig, og for hurtigt hen til mig. "Skat er du okay" sagde han bekymret og løftede mig op i sine arme. Han bar mig hen til Megumi, så hun kunne tjekke mig. Megumi lagde sin hånd imod min side, og så på mig. "Gør det ondt her Kaoru" sagde hun. Jeg rystede på hoved, og så på hende og Kenshin. Men da hun satte sin hånd imod min mave, bed jeg sammen. "Kaoru jeg må bede dig sprede dine ben, jeg skal tjekke dit underliv" sagde Megumi. Jeg tog mine bukser af, og tog fat i Kenshins hånd. Da det var ubehageligt, at mærke megumis hænder nede ved mit underliv. 

"Det er ubehageligt" sagde jeg og fik samlet benene, og for ind i Kenshins arme. "Det gør det måske nu, fordi af hvad jeg kan se og mærke på dig Kaoru, så er du altså et stykke henne, det jeg mener er, at du er gravid Kaoru" sagde Megumi, og smilede blidt. Kenshin og jeg så overrasket på hende. Megumi nikkede og smilede. Kenshin og jeg så på hinanden. Tænk at vi skulle være forældre, vores eget barn, en del af både Kenshin og jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...