Joy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 apr. 2013
  • Opdateret: 1 maj 2013
  • Status: Igang
Denne korte novelle handler om en pige kaldet Joy som er indlagt på et psykiatrisk hospital, den lukkede afdeling, man følger hende så igennem en uges syv dage, plus der er en kort forhistorie.
Dette er ren og skær for sjov og ikke min holdning til det psykiatriske hospital men ud fra stereotyper og sådan noget.

2Likes
2Kommentarer
461Visninger
AA

3. Tirsdag - badedag

Jeg vågnede op da det passede mig. I dag var det badedag og efter morgenmaden ville de tage mig til badeanstalten sammen med en masse andre kvinder, ja mænd og kvinder er delt op her, men ikke i rum, bare i tiden, kvinderne efter morgenmaden og  mændende efter frokosten. For så kunne de gøre rent i de celler som var tomme imens vi badede. Der blev gjort rimelig meget rent eftersom ingen af os havde et badeværelse, det var simpelthen for farligt åbenbart. Så vi gjorde det bare på gulvet, jeg fandt det uhumsk og gør stadig. Så badedagen bliver budt velkommen med et stort favn for så kan jeg komme tilbage til en ren celle. Jeg kiggede lidt rundt da jeg lige var vågnet, morgenmaden var allerede kommet, jeg strakte mig og skyndte mig så over til maden og spiste, dog var lugten af min egen afføring ikke ligefrem en appetitvækker, men jeg havde lært at leve med det. Det havde man trods alt lært efter næsten 10 år. 

Da jeg havde spist blev min celle åbnet af to sygeplejersker og overlægen, de havde en spændetrøje med, det var så jeg ikke farede på dem. Jeg fik den på og jeg gjorde ingen modstand, jeg ville bare ud af denne celle, for det kedede mig og det duftede ikke ligefrem godt. Som en fange blev jeg stillet på linje med en masse andre fra min korridor. Vi kendte hinanden en smule men snakkede ikke rigtig sammen, det gjorde man ikke. For hvad skulle man snakke om? Om hvordan de andre stablede og smed med deres afføring eller hvordan de opfangede hvor kedelig maden var? Nej man snakkede ikke, vi stod bare, kiggede lidt på hinanden, vi var alle i spændetrøjer, længere fremme var en newcomer som skabte sig lidt, men hun fik hurtigt noget beroligende indsprøjtet i låret også skulle vi alle afsted. Vi gik som fanger ned mod badeanstalten stille og roligt, der var masser af sygeplejersker og endda en lækker mand i ny og næ som vi passerede, men de gav ikke mig, nogen af de flirtende blikke jeg sendte dem, tilbage. Så kunne det vel også være ligemeget.

Vi kom til bygningen efter at have passeret gårdpladsen, det var dejligt at få lidt friskt luft, og se nogle træer og buske, sådan noget ville helt sikkert kurere mig, men det ville de ikke være med til at gøre for mig, for jeg var jo for farlig. Vi kom til dertil og kom ind i badeanstalten, der var højt til loftet og meget dejligt og rent. Sygeplejerskerne tog spændetrøjerne af dem der selv kunne tage deres tøj af og bade, derunder lå jeg, resten måtte de tvinge til at tage tøjet af og sådan, heldigvis havde jeg altid været villig til at tage et bad selvom det var sammen med andre. Jeg tog mit tøj af og smed det på gulvet hvorpå sygeplejerskerne tog det op og bar det hen i en vasketøjskurv af en art. Jeg kiggede ned af mig selv, jeg var blevet tynd og havde dog udviklet mig rimelig godt, mine bryster var vokset og sad godt, ikke skævt men godt, dog var den ene lidt større end den anden og det irriterede mig noget så grusomt, men lad det være ved det. Jeg gik sammen med de andre ind i baderummet hvor der allerede stod sæbe. Jeg stilede mig under en bruser og tændte for det varme vand og blandede det op med noget af det kolde. Flere af kvinderne gav et lille hvin fra sig da det kolde vand rørte deres hud før det blev varmt, men ikke mig, jeg var ligeglad med min krops reaktion på det kolde vand. Jeg skrubbede mig overalt med en svamp og lagde mærke til håret under mine arme, det irriterede mig også noget så grusomt, for jeg kunne ikke barbere det væk på nogen måde eftersom en skraber ville være farlig i mine hænder åbenbart, så jeg skød tanken væk igen, jeg sæbede mig ind og skyllede det så væk, men jeg stod stadig under bruseren til jeg var den sidste, vand havde altid været mit yndlings element og jeg nød at være iblandt det, vand dømte ingen. 

Jeg blev til sidst kaldt ud af bruseren og gik så hen og fik et håndklæde hvorpå jeg kunne tørre mig, det gjorde jeg så, jeg følte mig rigtig dygtig den dag, ingen ballade, ingenting, og heller ikke så meget fra de andre, jeg tror sygeplejerskerne var lettet over hvor nemt det havde været. jeg fik noget nyt tøj at tage på, dog magen til det andet og de andres, hvidt og lavet af bomuld. En t-shirt og et par bukser, og et var det, jeg tog det villigt på, hvis jeg opførte mig godt kunne det være at min dag imorgen blev lettere.

Vi blev iført spændetrøje igen og ført ud og over gården over til spisesalen, det plejede vi altid, så man kunne få lov at gå lidt rundt og lære hinanden at kende, ikke fordi der var så meget at snakke om, men man kunne strække benene og få lov at sidde ved et bord på en stol og spise, selvfølgelig havde vi faste pladser, igen en kedelig vane de havde med at lave gennemtænkte rutiner, men det her var nok min yndlings dag, for der fik jeg lov at bade og sidde ved et bord. Vi kom ind igennem en gang, så var der selvfølgelig en der skulle skabe sig, for hun mente at vi plejede at gå ind af en anden dør, men jeg havde jo være her i længere tid end hende og jeg vidste at dette var denne dør vi plejede at gå ind af, den samme gamle robuste trædør. Sygeplejerskerne prøvede at berolige hende men det hjalp ikke så de valgte at skyde noget beroligende ind i låret på hende så hun faldt til ro.

Da det hele var ovre kom vi videre og kom til spisesalen hvor der stod en masse mandelige sygeplejersker og holdte vagt ved de tremmede vinduer og dørene, vi blev spændt op og sat på en stol hver især og fik lov at kigge på maden der allerede var blevet serveret, så fik vi lov at spise, nogen var dog begyndt før, men ikke mig. Maden var det samme som igår, men smagte dobbelt så godt med selskab og en ren krop. Så jeg nød det, men spiste stadig hurtigt for de andre ikke skulle stjæle min mad, for det var min sidemakker kendt for, hun var også en lettere buttet pige og det bliver du kun på en måde herinde, og det ved at enten at have familie der kom med godter eller stjæle mad og efter hvad jeg ved var hun uden familie. Så det gav lidt sig selv. 

Vi blev færdig med at spise og kunne gå lidt rundt og det valgte jeg så, de fleste blev siddende, men jeg gik over til vinduerne og kiggede ud, selvfølgelig på en hvis afstand så det ikke blev mistænksomt, for ville ikke flyttes derfra. Himlen var blå og solen skinnede ind, jeg stod lige i strålerne og det var behageligt, for det var sjældent jeg kunne nyde det, jeg lukkede øjnene og nød varmen fra solen mod mit tøj og min hud. Tiden gik hurtigt når man hyggede sig, for hurtigt, nu skulle vi tilbage til cellerne, aftensmaden ville også snart blive serveret så det var tid, jeg tøvede lidt men fjernede mig så fra solstrålerne af den nedgående sol, og gik hen og fik spændetrøje på og blev flyttet over haven så jeg lige kunne mærke frisk luft mod mit ansigt og se nogle træer og lidt græs, også tilbage til min korridor hvor vi blev stilt op på en række og fik spændetrøjen af en efter en, så vi kunne komme ind i vores celle, jeg var en af de sidste, men var ikke ængstelig for at komme tilbage i den lille hvide celle. 

Da jeg var kommet ind, sad jeg kun omkring en lille time før maden kom, denne aften var det noget svinekød og nogle ris med noget sovs, det smagte himmelsk i mine øjne, selvom jeg havde fået det mange gange før, så var det rart med noget som rent faktisk var anderledes fra dag til dag. Selvom ugentligt at det var det samme, igen en skør rutine.

Efter maden lå jeg vågen til langt ud på natten i sengen, jeg var bange for mine drømme skulle gøre mig mere syg, men faldt så til sidst i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...