Joy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 apr. 2013
  • Opdateret: 1 maj 2013
  • Status: Igang
Denne korte novelle handler om en pige kaldet Joy som er indlagt på et psykiatrisk hospital, den lukkede afdeling, man følger hende så igennem en uges syv dage, plus der er en kort forhistorie.
Dette er ren og skær for sjov og ikke min holdning til det psykiatriske hospital men ud fra stereotyper og sådan noget.

2Likes
2Kommentarer
477Visninger
AA

8. Søndag - samtale igen

Jeg vågende ikke da morgenmade blev bragt ind, jeg sov bare, jeg var blevet færdig med puslespillet i løbet af natten og det smukke landskab lå nu på mit gulv og pyntede en del, det var først da der blev låst op at jeg vågnede, når ja jeg skulle jo til samtale igen i dag. Jeg rejste mig hurtigt men opdagede min krop ikke var helt vågen og vaklede derfor, men genvandt hurtigt fatningen og kom over mod døren og blev fuldt af to sygeplejersker ned af gangen. Jeg kiggede mod Helgas rum, men det var tomt efter hvad jeg kunne se, jeg sukkede og gik videre, jeg kom over gården efter nogle dybe vejrtrækninger, i dag ville jeg være rolig til samtalen, mest fordi jeg var bange for at de tog mine nye ting, men det kunne være de allerede havde gjort det mens jeg var væk, det havde i det mindste været sjovt i mens det varede. Jeg gik videre og kom til gangen med psykologernes rum og kom ned til det  bagerste, jeg satte mig roligt i stolen og kiggede ud af vinduet mod havet, det var en skøn udsigt og jeg nød den, som om jeg var psykologen og han var patienten. Han kiggede derhen hvor jeg kiggede og smilede, jeg kunne se hans psykolog agtig smil ud af øjenkrogen, det generede mig ikke synderligt.

Han var igen pænt klædt på, denne gang med slips, det var sjældent jeg så ham med slips, det var kun når han skulle fejre noget. "Så du har slips på i dag?" spurgte jeg roligt uden at kigge på ham og han nikkede et ja. Jeg følte mig igen som den der havde kontrollet, som den der kunne føre samtalen "Hvem er så kommet fri i dag?" spurgte jeg roligt. Det valgte han ikke at svare på, ikke lige med det samme, der gik en stilhed før han sagde "Dig". Der kom et sug i maven og jeg vendte hovedet og kiggede på ham. Virkelig? Mig? Kom jeg fri for første gang i flere år faktisk ti år og en dag, det var utroligt. Han begyndte da at snakke om min udvikling det sidste stykke tid og især den sidste uge, jeg var begyndt at være social, jeg opførte mig næsten normalt og nu kunne jeg komme fri, jeg havde ikke angrebet nogen i de sidste syv år, så hvorfor ikke, men jeg ville dog stadig blive holdt under opsyn, men det ville være af en psykolog jeg skulle møde to gange om ugen. Jeg begyndte at græde, det var ikke til at tro, jeg kom fri. 

Jeg blev sendt tilbage i min celle og pakkede puslespillet sammen, jeg ville gerne give det til Helga hvis hun stadig var der, men rubiks terningen havde jeg end ikke selv fuldendt så den ville jeg gerne beholde, og så også som et minde af en art, et minde om slutningen på alt dette. Jeg gjorde mig klar til at komme fri, jeg kunne ikke vente og vandrede rundt i min celle indtil en enkelt sygeplejerske kom og hentede mig, jeg spurgte forsigtigt om jeg måtte give min puslespil til min side makker, det måtte jeg godt og der blev låst op til Helga, hun sad på sin seng og så sød ud, jeg gik hen og krammede hende som normale mennesker og gav hende så puslespillet, hun takkede mange gange og ønskede mig al held ude i den virkelige verden og forhåbentlig kunne vi ses igen på et eller andet tidspunkt, jeg nikkede bare og smilede, det hele var så uvirkeligt. Jeg kom hen til et omklædningsrum hvor der lå noget tøj til mig, nogle cowboybukser og en t-shirt og en jakke, t-shirten var blå som cowboy bukserne og havde nogle ord på som jeg ikke gad at læse og jakken var brun og tynd, for det var ikke synderlig koldt udenfor. Jeg gik ud af omklædningsrummet og kiggede på mig selv i dørene jeg forbipasserede og smilte, jeg lignede et menneske nu. Jeg kom til udgangen mod vest og solen var ved at gå ned og den skinnede ind og da trådte jeg udenfor.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...