Joy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 apr. 2013
  • Opdateret: 1 maj 2013
  • Status: Igang
Denne korte novelle handler om en pige kaldet Joy som er indlagt på et psykiatrisk hospital, den lukkede afdeling, man følger hende så igennem en uges syv dage, plus der er en kort forhistorie.
Dette er ren og skær for sjov og ikke min holdning til det psykiatriske hospital men ud fra stereotyper og sådan noget.

2Likes
2Kommentarer
472Visninger
AA

6. Fredag - cellen igen

Jeg vågende op til endnu en kedelig dag, i dag skulle jeg bare være i cellen, hele dagen og det var virkelig kedeligt i forhold til nogle af de andre dage hvor jeg havde lavet noget, men ikke idag, og det ville blive dødsygt. Jeg lå i sengen i noget tid, jeg var vågnet lidt tid før morgenmaden, så jeg kunne bare ligge og blive lidt sulten i mellemtiden, jeg lå og kiggede op i loftet, det var hvidt men ikke helt, for det var ikke blevet malet i ti år, det blev først malet når det skiftede beboer, og jeg havde været her i så lang tid. Jeg sad bare og spekulerede over hvad folk lavede udenfor denne kasse af kedsomhed, først tænkte jeg på sygeplejerskerne som gik på arbejde i dette gudsforladte sted, derefter på psykologerne som skulle høre på al den snak vi kom med også til sidst på folk som slet ikke var forbundet hertil, som havde en normal hverdag og et normalt liv, hvor heldige de var at gå på arbejde næsten hver dag og komme hjem til deres eget, måske nogle der ventede på dem, en kærlig og positiv familie måske? Jeg tænkte sådan i lang tid og så kom morgenmaden.

Jeg skulede over på maden men af en eller anden grund bevægede min krop sig alligevel derover, selvom jeg ikke ville spise det der var, men jeg var jo sulten, min krop var. Mit sind var tørlagt for den mad der blev serveret om morgenen og til frokost, det var kun aftensmaden der interesserede mig. Jeg proppede bare i munden uden egentlig at smage på det, end ikke tykke det mere end nødvendigt, det skulle bare ned, alt imens tænkte jeg på hvad almindelige folk fik, de kunne jo selvfølgelig selv bestemme. Det kunne være havregryn med sukker og mælk, det ville jeg nogle gange ønske jeg fik, bare en enkelt eller to gange om ugen, for lidt forandrings skyld. Jeg blev færdig med at spise og kravlede så over og lagde mig i min seng igen, jeg var stadig lidt træt, onde drømme om natten, men ikke noget jeg ikke kunne klare. Jeg følte mig stærkere fordi jeg havde interageret med nogle mennesker dagen før. Maria, Sanne og Helga, mine nye torsdags venner, og det var rart. Jeg undrede mig over hvorfor jeg altid havde siddet for mig selv, men det var nok en vanesag og det at jeg ikke helt vidste hvordan man kom ud af det med mennesker. Jeg lå bare og tænkte omkring dette, hvad jeg havde gjort galt i livet, også kom frokosten pludselig. Jeg kiggede surt over mod hvor maden var og jeg tænkte lidt på at undlade at spise, men igen af ren vane og sult gik min krop imod mit sind og gik over mod maden.

Det bestod bare af det som det plejede. Det var meget kedelig mad, gad vide hvad folk ville spise til frokost, nok også rugbrød, men de kunne vælge alt slags pålæg på, ikke kun spegepølse, men leverpostej, æg og endda andre og mere eksotiske ting. Varme ting, kolde ting, det hele kunne fri folk spise til frokost mens jeg skulle leve med disse to mader som jeg altid fik. Jeg proppede det igen bare i munden, men det her måtte jeg tygge lidt mere grundigt på, især rugbrødet for det havde jo kerne, men jeg gjorde det så hurtigt som muligt, for jeg ville helst ikke smage for meget på den smag jeg havde fået nok af. Efter jeg havde spist sad jeg bare ved døren og kiggede ud i luften og tænkte, da bankede det på indenfra den anden side af væggen, det var Helga, jeg gik hen til væggen og bankede tilbage, det føltes dejligt at være social, selvom det var gennem en væg og vi bankede frem og tilbage, næsten som vi spillede bold med hinanden, det var virkelig noget som man kunne forstille sig almindelige mennesker gjorde. Vi bankede frem og tilbage i nogle timer mens jeg var lænet op af væggen for at føle vibrationerne af hendes bank, de var kraftfulde og høje, mens mine var mere sjuskede og slatne, men de kunne høres.

Da kom aftensmaden ind og vi kravlede hver til sit, jeg kunne høre gennem væggen at hun fik maden først og jeg kunne høre hun stoppede med at banke og flyttede sig væk og jeg gjorde det samme da jeg fik min mad. Jeg så på hvad jeg fik, det var en hjemmelavet pizza med tun og majs, jeg spiste dette måltid langsomt og nød det, og jeg kunne fornemme hun også nød det på den anden side for hun bankede ikke i lang tid, det var først da jeg var færdig og var dejlig mæt og tilfreds med den lettere smags oplevelse, at hun bankede igen, jeg satte mig hurtigt hen til væggen og bankede igen, sådan forsatte vi i noget tid, indtil jeg bankede to gange og hun ligeså også stoppede det for i dag. Jeg lagde mig over i seng og sov, drømte om min skæbnesvanger dag.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...