Min lille, lykkelige familie

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 apr. 2013
  • Opdateret: 24 apr. 2013
  • Status: Igang
!!! Denne historie er baseret på mit eget liv !!! - Fredag den 21 januar, 2008. Det er en dag jeg aldrig vil glemme. Ikke nok med at det var dagen mine forældre blev skilt, det var også dagen der for altid skulle ændre mit liv - for altid skulle ændre hele min families liv. Der er sket meget siden den dag. Meget, som end ikke jeg havde forudset, og mine tanker kører ellers altid på højtryk, prøver altid på at tænke fremad. Dog er tingene bedre nu. Meget bedre! Vi klarer os fint... Udenpå.

2Likes
4Kommentarer
250Visninger
AA

1. Prolog - lavinen

''Bare rolig, vi er jo stadig venner.''

Det var det de sagde til os, det de trøstede os med. Det passede jo egentlig også, de var stadig gode venner, men dog ikke gode nok til længere at bo sammen. Jeg var knust. Hvordan kunne det ske for min lille, lykkelige familie? Vi havde gennem hele livet boet på en nedlagt gård i idylliske omgivelser, og nydt tilværelsen. Om sommeren legede mine to søskende og jeg med kattekillingerne, og om vinteren var der dømt sneboldkrig. Vi blev aldrig forstyrret. Det var bare os - min lille, lykkelige familie. Men sådan skulle det ikke blive ved. Fredag den 21 januar, 2008. Dagen kom, og dagen gik. Mine forældre var skilt. 

 

Jeg var i mit første teenageår den dag mine forældre blev skilt, den aller værste alder. Tårene strømmede ned af mine kinder, og ligesom jeg hiksende fik slukket for det løbende vand, så var det som om der blev skruret helt op igen. Jeg kom heller ikke i skole dagen efter, jeg kunne simpelthen ikke. Min storebror og lillesøster klarede det meget bedre end jeg selv. De var gode. Det tog dem ikke mere end få timer at acceptere mine forældres skilsmisse, hvorimod det tog mig dage. Flere dage. Men jeg lærte at acceptere det. Jeg lærte at se fornuften i, at man ikke skulle bo sammen, hvis man ikke havde lyst til hinanden på den rigtige måde. Den rigtige måde. Er der nogen rigtig måde? Det er der måske. I hvert fald så skulle de ikke bo sammen, og derfor fandt min mor et nyt hus som vi en månedes tid senere flyttede til. Jeg havde fra starten af en dårlig fornemmelse af huset. Jeg husker det tydeligt. 

''Mor, jeg skal ikke bo her. Vi skal ikke bo her.''

Det var det jeg sagde til hende. Jeg kunne mærke at jeg ikke kunne bo i det hus, men der var ikke noget jeg kunne stille op. Det var billigt - billigt nok til at hun endda kunne købe det. Og stort. Fire værelser. Et til hende, et til min bror, et til min søster og et til mig. Vi havde altid haft hvert vores værelse, så det var også et must i det nye hus. Men jeg kunne stadig ikke lide det. Der var noget forkert over det. Dog lå det kun syv kilometer fra vores dejlige, nedlagte gård, så der var ingen af os børn det behøvede at skifte skole, og vi kunne endda også bo en uge hos hos hver af mine forældre. Vi slap for det grimme valg. Valget der ellers var begyndt at æde mig op indefra. Valget af hvor man skulle bo. Man kunne ikke vælge en forælder fra. Det var ikke naturligt. Jeg var glad for at vi slap for det. Lykkelig! Men jeg kunne stadig ikke lide huset. 

 

Den første morgen i det nye hus var mærkelig. Selvom huset kun lå i en meget lille by, var jeg ikke vant til lyden af biler udenfor. Vi havde altid levet isoleret - for os selv. Men nu var der biler. Både morgen, middag og aften. Jeg kendte ikke byen særlig godt. Det var der ikke nogle af os der gjorde. Vi kendte heller ikke menneskerne. De næste par dage var meget hektiske. Vi skulle købe nye møbler. Det blev ikke til særlig meget. Min mor tjente ikke særlig mange penge, så der var kun råd til det mest nødvendige. Der blev aldrig rigtig pænt i huset. Det blev aldrig et rigtigt hjem. Men vi boede der. Det blev vi nødt til. 

 

Fredag den 21 januar, 2008. Dagen hvor det hele krakelerede. Det var som en lavine. Mere og mere blev tilført. Vægten på mine skuldre blev tungere og tungere. Det startede med en skilsmisse. En skilsmisse, fredag den 21 januar, 2008. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...