She's Not Me | One Direction (PAUSE)

Hun føler sig glemt. Forladt. Kasseret. Mens hendes ekskæreste lever sin drøm fuldt ud med sine fire bedstevenner og har en anden pige ved sin side, sidder hun derhjemme med skam og skyld af sig selv. Hvordan Leslie Camerons liv har ændret sig så drastisk efter et skænderi, der var ligeså slem som de andre, har hun ikke fået svar på, og det vil hun finde ud af nu. Ved at opsøge sin ekskæreste igen - nemlig den verdenskendte Niall Horan.

69Likes
54Kommentarer
4360Visninger
AA

6. Reunion | Leslie

“Here's my dilemma. One half of me want you, and the other half wants to forget.”

 

Min mobil vibrerede igen, men denne gang lod jeg den bare blive liggende på sofaen. Jeg havde ikke tænkt mig at besvare, for hvis jeg gjorde, ville jeg udføre dumme ting, og det hadede jeg. lige siden jeg afviste Eleanor for to dage siden, havde samvittigheden og min negative tanker rottet sig imod mig, og det var skam ikke sjovt. Jeg prøvede ikke at lytte til mine tanker, men det var efterhånden svært, når man endnu engang var alene.

Jeg var lige kommet hjem fra arbejde. Endnu en travl dag som sædvanlig, og det skete aldrig noget nyt. Min chef var ligeså træls, som han var i går, mine kollegaer brød jeg mig ikke om, selvom der var en, der ikke pissede mig af. Dog var hun ikke på arbejde på grund af hendes farfars begravelse, og fordi hun elskede sin farfar, var hun ligeglad med, hvad vores chef ville sige til det. Jeg ville også være ligeså kold som Hayley, men min autoritetstroende side pressede mig til at dukke op på arbejde.

Dog ville jeg sige, at jeg ikke hadede at arbejde. Det fik mig på andre tanker, hvilket jeg trængte til flere gange om dagen, og det var ikke særlig hårdt. Alt, jeg lavede, var at tage imod bestillinger og servere for kunderne – og fik jeg nævnt, at det var nok til at kunne have råd til lejligheden? Det var virkelig godt, for så behøvede jeg ikke at klistre mig op af min storesøster, for jeg kunne godt forsøge mig selv.

Jeg rystede tankerne væk, så jeg kunne komme til den virkelig verden. Jeg ved ikke hvorfor, men her for tiden kunne jeg ikke koncentrere mig særlig godt, og jeg havde på fornemmelsen, at det her var kun starten. Faktisk havde jeg aldrig været så langt væk i mine tanker, at jeg glemte, hvad jeg rent faktisk fortog mig. Det var en dum vane, og jeg burde stoppe.

Bzzz.

Kæft, jeg blev træt af den vibration. Den tog bare al min opmærksomhed på Pretty Little Liars, hvilket den ikke skulle, for jeg havde ikke tænkt mig at læse beskederne. Alligevel havde jeg en lille trang til at læse alle de beskeder, Eleanor havde bombaderet mig med. Gid jeg fik skiftet nummer, da Niall og jeg slog op.

På den anden side var jeg gået glip af en del a episoden på TV’et, så det skadede vel ikke, at jeg tjekkede, hvad der var så pokkers vigtigt. Undskyld for mit sprog, men jeg hadede, hvis der var nogen, der ødelagde min opmærksomhed på Pretty Little Liars, og det vidste Eleanor godt. Men hun vidste ikke, at jeg sad og så serien nu… Så derfor tog jeg mobilen fra sofabordet, inden jeg begav mig til at åbne den for at læse beskederne.

_________________________ 12/07/2013 - fredag _________________________

Fra Eleanor Calder – i dag kl. 16:34

LESLIE!

Fra Eleanor Calder – i dag kl. 16:36

Det er ekstremt vigtigt, så please svar mig!

Fra Eleanor Calder – i dag kl. 16:37

Vil du ikke nok med at svare?

Fra Eleanor Calder – i dag kl. 16:38

Jeg vil virkelig gerne have dig med til min fødselsdagsfest, så vil du ikke nok svare mig? :’(

Fra Eleanor Calder – i dag kl. 16:41

Hvis det er et ja, så kom til min lejlighed klokken 19:00 på dagen.

Fra Eleanor Calder – i dag kl. 16:44

Et løfte er et løfte, og jeg har aldrig svigtet dig før, Leslie. Jeg er der for dig, når du har brug for mig, og derfor beder jeg dig kun om den ene tjeneste. Du vil ikke fortryde det.

 

Jeg havde ret. Hun havde bombaderet mig, men hallo, det var Eleanor, vi snakkede om her. Hvis man ikke svarede hende for det tidsrum, hun forventede, så ville hun skam ikke stoppe sig selv med at overvælde mig med alle de nonsens beskeder.

Jeg var ikke den eneste der havde ret. Eleanor vidste altid, hvad hun skulle sige, og derfor var jeg så tæt på ikke at afvise hende igen. De triste brune øjne, som hun altid bar perfekt, blev vist som et scenarie på replay, da jeg sagde nej til at komme til hendes fest. Og derfor fortrød jeg en smule, at jeg sagde nej.

Hvad jeg allermest savnede, måtte nok være nogen, jeg kunne beskæftige mig med. Eleanor forstod mig altid (og når jeg sagde ’altid’, så mente jeg ’altid’), hun var som en søster for mig, hvis man ikke tog i betragtning af, at jeg havde en storesøster. Hun var der for mig, og når jeg sagde nej il hende på grund af et forhold, der sluttede for mindst 7 måneder siden, bar jeg sikkert titlen som ’verdens værste veninde’. Jeg havde også mistet mange lige siden Niall og jeg slog op.

Det var nu, at jeg skulle tage beslutningen. Hvis jeg ikke kom, var vores venskab på tynd tråd, og hvis jeg kom, ville jeg helt sikkert få det dårligt efter. Jeg kunne virkelig ikke tænke klart, og det var det, der var problemet. Men alligevel greb jeg fat i min mobil, som jeg før lagde tilbage på bordet, og jeg låste den hurtigt op, så min beslutning kunne blive afklaret..

 

Til Eleanor Calder – i dag kl. 16:55

Er der noget specielt, du ønsker dig?

 

***

 

Jeg var ikke sikker på, hvad jeg præcis skulle købe til Eleanor. Hun havde ikke svaret mig, efter jeg sendte beskeden, men der stod, at hun allerede have set den. Om det var fordi, hun ikke vidste, hvad hun ønskede sig, eller om det var fordi, at hun ikke orkede, anede jeg ikke, men jeg var i hvert fald lige kommet ud af Top Shop, som vist var en af hendes ynglings butikker. Jeg købte bare en halskæde, hvor der stod diva og en sød lille ring, som jeg slev havde overvejet at købe. Jeg fik også købt en kjole, som jeg skulle have på til festen, og jeg må sige, at jeg faktisk havde fortrudt at have købt den. Måske, fordi den fik min skintone til at se blegere ud end normal, men skidt pyt – det var stadig sommer, og jeg ville garanteret blive brun af at komme ud af butikken og hjem igen.

Min kjole, som havde to stropper, man bandt om nakken, var en blanding af pink og mørklilla med et strejf af rød. Det var en svær farve at forklare, og den var pænere, hvis man så den. Den havde hvide, mønstrede detaljer ved kavalergangen og hvidt slør, der startede lig under brystkassen og nedad til enden af kjolen. Jeg synes selv, at den var super sød, men det kunne være, at det var nogle hektiske farver, jeg havde gang i nu. Lige meget. Nu var den jo ligesom købt, og jeg gad ikke lede endnu et kvarter på en kjole, som jeg alligevel ville hade til sidst.

”Hav en god dag.” Pigen, der lige havde betjent mig, rakte mig posen med et sukkersødt smil, og jeg kunne ikke lade være med at smile igen da jeg tog posen. Min venlighed var bare en refleks, eftersom jeg selv arbejdede på en café med en masse kunder, som jeg skulle score nogle point fra, da min chef gerne ville have, at kunderne ville kunne lide betjeningen.

”Tak og i lige måde,” svarede jeg, inden jeg vendte mig om for at forlade butikken, så jeg kunne få noget at spise. Hurtigt blev jeg blandet med menneskemyldret, der så småt begyndte at gå hastigere end normal, så selvfølgelig skulle jeg følge med i takt, hvis jeg ikke ville blive trådt over fødderne eller have fået skældsord fra nogle bag mig. man skulle passe på, hvad man gjorde her i London, for travle mennesker kunne godt blive irriteret, hvis man stoppede deres gang.

Mit blik scannede efter den nærmeste café, da jeg helst ville overstå min sult, for når jeg var sulten, ville man ikke omgås med mig. Det var vel bare det, mad gjorde ved mig. Og jeg ville garanteret lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke havde taget på. jeg var ikke de piger, der havde svært ved at tage på. Pokkers dem.

Et kæmpe skilt med store fede blokbogstaver viste sig frem ved min synsvinkel, idet min mave begyndte at rumle. Jeg slentrede igennem myldret for at komme nærmere mod Starbucks, og et par skældsord blev spyttet på mig. Londons indbyggere havde sådan en ren mund.

Som jeg skyndte mig, kom jeg selvfølgelig til at skubbe et par personer, hvilket ikke var med vilje, men jeg prøvede efterhånden at undvige dem. Dog var der ligesom mennesker over det hele, og nogle af dem havde hunde med sig og andre var ældre personer. Til mit forsvar, så fik jeg undskyldt til alle dem, jeg fik skubbet, var det så ikke okay?

Nej, det var det ikke. Måske skulle jeg bare tage mig sammen og ikke irritere folk, som jeg sikkert gjorde nu..

Der gik lidt tid, før jeg fik snoet mig igennem folkemængden, og jeg fik endelig lov til at træde ind i den varme og hyggelige Starbucks. Herinde var der næsten aldrig larm, for den hjemlige rummede caféen. Selvom larmen fra kaffemaskinerne og kundernes snak kunne stadig høres, var det ikke værre end andre caféer og restauranter, som jeg havde været på. af en kendt café at være, var der meget roligere her.

Jeg skimmede efter en plads, jeg kunne sætte mig på, men først skulle jeg lige bestille min latte. Derfor bevægede jeg mig hen mod kassen, hvor der blev hurtigt taget imod min bestilling. Drengen bag kassen spurgte efter mit navn, og jeg svarede Leslie, hvorefter han skrev mit navn på og blinkede kækt.. Han så også cute ud, og hvis jeg havde en smag, ville han garanteret være min. Hvis det gav mening.

Derefter fandt jeg en plads henne ved hjørne, lagde jeg mine poser ved siden af mig. Jeg tog min mobil op, og som sædvanlig var min mobil forbundet til Starbucks’ Wi-Fi. Jeg gav mig til at tjekke min Twitter. Jeg elskede Twitter, og jeg brugte også meget tid på den, men det stoppede for et stykke tid siden. Nu var jeg klar igen til at tage imod alle de hadefulde og støttende beskeder, der blev sendt til mig.

”Starbucks is Heaveeeeeen.x” Jeg sendte den, inden jeg læste de tweets på min startside. Idét jeg retweetede Kylie Jenners tweet, ringede caféens dørklokke. Af ren nysgerrighed og kedsomhed kiggede jeg hen mod døren, og et par dukkede op i mit synspunkt, der flettede fingre, og drengen hviskede noget i pigens øre, som hun grinede sødt af.

Jeg vidste ikke, hvorfor jeg betragtede dem på den måde, men jeg fandt dem ret søde, så jeg lagde mærke til næsten alle deres bevægelser. Måske var det fordi, at jeg var en håbløs romantiker, der ikke havde andet at tage sig til. Ja, det måtte være grunden, eller så var jeg virkelig underlig.

Som en gentleman, han var, tog han sin kærestes jakke, inden han kyssede hende på kinden og gik videre til kassen. Pigen havde nu pligten til at finde nogle pladser til dem, hvilket endte med nogle pladser ved et hjørne på den anden side af kaffebaren. Fra hendes feminine skridt til hendes formidable måde at rette på hendes brune hår, beundrede mig. Hvordan kunne man se så sød ud? Misforstå mig ikke, jeg var ikke lesbisk på nogen måde, for hvis jeg var, ville jeg have hoppet på Eleanor med det samme. Okay, klamt, men I vidste vel, hvad jeg mente.

Mit blik landede på drengen. Han havde vist en lang samtale med en af medarbejderne, som om at de kendte hinanden. Hun var vist virkelig glad for at se ham, og hun prøvede at kigge igennem hans solbriller. Hvem i alverden tog solbriller på indenfor? Det gav jo ikke meningen. Det var som at sige, at man brugte læsebriller, selvom man ikke havde brug for dem. Man kunne ikke høre, hvad de snakkede om, men hun var ivrigt for at han kunne skrive på den lommetørklæde, hun rakte ham, og det gjorde han med et flot tandsæt smil, som ikke kunne se så perfekte ud uden hjælp af bøjle. Just saying..

Fra hans hætte på hovedet til hans hvide Nike sko lignede han ikke en bekendt. Og hvorfor spurgte pigen ham om hans nummer eller hans underskrift, når han tydeligvis havde en kæreste? Der var bare så mange ting, der ikke gav mening i dag. Men hvad ragede det mig? Det kunne være, at han havde en jobsamtale med chefen, men han var her ikke, så pigen skulle have hans underskrift, hvorefter hun kunne aflevere den, når chefen kom, men de løb tør af jobansøgningspapir, så han skulle underskrive på lommetørklædet.. se, det gav ikke mening, og jeg havde lige forvirret mig selv, fordi man burde have en del jobansøgningspapir.

Jeg burde stoppe nu.. det her gik bare ikke.

”En mocca latté til Leslie!” blev der råbt fra kassen, og drengen, der lige have betjent mig, så hen ved min retning, og han gav sig til at skrive på min kop. Jeg var smigret, men helt seriøst..

Jeg rejste mig, og som jeg lige skulle til at gå hen, lagde jeg mærke til nogle blå øjne, der tilhørte drengen med kæresten, hvilket fik mine ben til at stoppe. De blå øjne skinnede ved hjælp af lyset, og det følte som om, at jeg var fanget i Atlanterhavet. Langt væk fra land. Langt væk fra hjem. Jeg svømmede og svømmede længere ind, og jeg måtte stoppe mig selv i at tænke på, hvem det var, der også stirrede tilbage på mig.

Alle minderne brasede sig igennem min immunforsvar, og jeg var ved at blive så forvirret, at jeg nærmest ikke stå på mine egne ben. Han lignede sig selv, når man ikke snakkede om hans manglende bøjle. Det hele glimtede for mig, da hans navn gentog sig i mit hoved. Om jeg glemte at blinke, vidste jeg ikke, men jeg kunne heller ikke fjerne mit blik fra hans – igen, jeg var fanget.

”Niall?” Og som alt var ved at blive overskueligt, var der en pige, der kaldte på ham, og vi løsnede vores blikke fra hinanden og hen på hende. Det var hende, man snakkede om over det hele, og selvom jeg ikke ville indrømme det, så var hun smuk. Meget smukkere end mig. Jeg kunne ikke fatte det.

Niall.

 

---------------------------------}{---------------------------------

 

YES, DET VIRKEDE! FUCK JA MAND!

MOVELLAS HAR BARE LUKKET MIG UDE FRA NOVELLEN, SÅ JEG IKKE KUNNE FÅ SKREVET NOGET. Jeg er så glaaaaad!

Jeg burde have fortalt det noget før, men jeg kunne ligesom ikke komme ind, og Salle ville bare tro, at jeg slet ikke have skrevet kapitlet, så derfor bad jeg hende ikke om at publicere den for mig. Jeg ved det ikke…

Et spørgsmål til jer: Kender I sangen ”Say My Name” af Destiny Child? Jeg kan synge sangen udenad, og jeg lærte den på to timer. High five til mig! Jeg synes, at I skal høre den, for den er fab, og det er #throwbackmonday i dag (nej, nej, jeg har ikke fundet på det nu..)

KAPITLET ER IKKE RETTET IGENNEM, FOR JEG HAR IKKE TID, FORDI JEG ER I GANG MED MATEMATIKAFLEVERING.

//Nellie.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...