What's wrong with me? {1D} (One Shot)

*Dette er mit bidrag til konkurrencen 'Til koncert med One Direction'* Her er Lucy Summer. Hun er 17 år og går i 2.g på gymnasiet... Hun bor sammen med sin mor, i en lejlighed på Østerbro. Hendes forældre blev skilt da hun var 12, og der valgte hun at bo hos sin mor. Hendes bedste veninde Liz, er vild med One Direction, og har tvunget Lucy, med til deres koncert, hvor de skal sidde på første række. Lucy var begyndt at glæde sig, men da hendes kæreste, Janus, slår op med hende på deres et-årsdag - som er dagen før koncerten - er glæden ligsom ødelagt. Men der sker noget uventet... Vil det få glæden frem i hende igen eller vil hun blive mere såret end hun i forvejen er? Se Trailer, hvis i vil! (Der kan godt komme lidt anstødende sprog, men det er ikke sså slemt ;))

16Likes
9Kommentarer
1112Visninger
AA

2. What's wrong with me?

Jeg sad på min seng torsdag aften. Jeg genspillede scenen igen og igen inde i mit hoved, men jeg kunne ikke få det til at give nogen mening, uanset hvor meget jeg prøvede. Han havde slået op. Bare sådan uden videre og så gået igen. Ikke engang en forklaring. Og endda præcis samme sted som vi blev kærester! Var jeg grim? Var det fordi jeg var tyk? Spiste jeg for meget? Havde han været meget utro?! Jeg havde grædt siden jeg kom hjem fra skole. Liz havde tilbudt mig at hun kunne tage med hjem og underholde mig, men jeg havde takket nej. Nu havde jeg kun mig, min chokolade, og min is. Var det derfor han slog op? Var jeg for indelukket? Lod jeg ikke andre folk komme nok ind i mit liv? Det var til at blive sindssyg over alle de spørgsmål der fløj rundt i mit hoved. Min mor havde været inde hos mig flere gange for at se om jeg var okay. Men det var jeg jo ikke. Hun vidste godt alt om mig og Janus. Jeg delte alt med hende! ALT! Lige fra at jeg havde købt en ny bluse, til min første gang. Som faktisk var med Janus.

 

Jeg var ude ved mit skab på skolen, da Janus kom hen til mig. Han kiggede mig i øjnene og bed sig lidt i læben. Jeg sendte ham et skævt smil. Det var vores et-årsdag i dag. Jeg havde i lang tid været bange for at han ville glemme det, men da han stod foran mig, var jeg næsten sikker på at han havde husket det. ”Kan vi lige tale sammen?” Han lød nervøs, og jeg rynkede brynene en anelse. Lidt efter nikkede jeg tøvende, og han tog min hånd og trak mig med ud på et handicap-toilet. Der hvor vi var blevet kærester... Don't ask why! Da vi var kommet ind, låste han døren efter os, og vendte sig om mod mig. Stadig nervøs. Det kunne man tydeligt se på ham. Hvorfor var han så nervøs? Havde det noget med vores årsdag at gøre? Havde jeg gjort noget galt? Hvad var der galt?! Alle de spørgsmål fløj rundt i hovedet på mig, indtil han åbnede munden for at sige noget. Men der kom ikke noget ud. Efter lidt lukkede han munden igen, og man kunne se på ham at han overvejede sine ord meget grundigt. Han åbnede sin mund igen. ”Jeg slår op” Jeg kiggede med et måbende udtryk på ham og hvis jeg ikke tog meget fejl havde jeg tåre i øjnene. ”A-hvad gør du?” Udbrød jeg lidt efter. ”Jeg slår op!” ”Jamen, hvorfor?!” Han svarede ikke, men trak bare på skuldrene, og gjorde mine til at gå. Og det gjorde han. Altså gik. Og der stod jeg. Helt alene, med tårer rendende ned af kinderne. Jeg lod mig glide ned af den ene væg og begravede mit hoved i mine hænder. Sådan sad jeg i lang tid. Da klokken ringede ind til time blev jeg siddende. Det var først da jeg hørte fortrin tæt på, at jeg løftede hovedet.  ”Jamen, pus, dog! Hvad er der sket?” Ingen mindre end Liz stod foran mig. Hun var der altid for mig, og blev altid urolig, når jeg ikke var der. En sand bedste veninde! ”Han s-slog o-op!” fik jeg fremstammet efter lidt tid. ”Skatter, dog! Det er jeg ked af at høre! Sagde han hvorfor?” ”Nej, han sagde bare at ha-han slog op, og så gi-gik han!” Det var utroligt at hun overhoved forstod noget af det jeg sagde, for jeg kunne nærmest ikke tale på grund af alle mine hulk! Hun kiggede på mig med et medlidende blik. ”Kom, søde, vi tager hjem til dig nu, så kan vi spise os fede i is og chokolade!” Sagde Liz hurtigt med et lille kækt smil. Et lille fnis undslap mine læber, men det blev overdøvet af endnu et hulk, så det lød mere som en enhjørning der havde tabt sit horn og nu var blevet angrebet af en søko med en banan i munden. Don't ask! ”Liz, det er rigtig s-sødt af dig, men jeg vil helst være a-alene…” Jeg sagde det lidt tøvende, da jeg var bange for at hun ville blive såret. Men til min store overraskelse (og så alligevel ikke) nikkede hun forstående. ”Så følger jeg dig hjem!” Hun sagde det som om jeg ville fare vild og blive kørt ned af en lastbil... Jeg kunne ikke lade være med at smile en smule. Hun var virkelig overbeskyttende nogle gange! Men jeg kunne nu godt lide det. ”Okay”

Endnu engang blev den forbandede scene spillet i mit hoved. Og endnu en gang brød jeg helt sammen. Lidt efter lidt, mærkede jeg mine øjne tungere og tungere, og inden længe var jeg faldet i en drømmeløs søvn...

 

***

 

Jeg vågnede næste morgen, da min telefon ringede. Jeg overvejede lidt om jeg skulle tage den eller bare lade den ringe. Til sidst endte det med at jeg tog den. "Lucy her" Min stemme var som altid hæs om morgenen, og det bliver altid værre når jeg så har grædt lungerne ud af halsen, dagen før. "Lucy! Hvorfor er du ikke i skole? Er du syg? Det må du ikke være! Der er koncert i aften!" Liz lød helt overgearet, og et øjeblik efter gik det op for mig hvad hun havde sagt. Jeg kiggede hen på uret der hang over min dør, ved siden af mine skabe. 11.32!! Hold da kæft! Hvorfor har mor ikke vækket mig, som hun altid plejer at gøre? "Lucy, Lucy, er du der?" Et øjeblik havde jeg lige glemt at jeg talte i telefon. "Undskyld Liz, ja, jeg er her. Min mor har ikke vækket mig som hun plejer, og nej, jeg er ikke syg, og ja, jeg ved godt der er koncert i aften, og jeg kan bare komme hjem til dig, når du kommer hjem fra skole" Jeg sagde det ud i en lang køre, og til sidst kunne jeg heller ikke få luft, og måtte hive efter vejret. Man kunne høre Liz's høje grin i den anden ende af telefonen, da det altid lignede mig at tale ud i lang køre. "Og, Lucy?" "Jaerh?" "Janus har spurgt efter dig!" "M-hm...." Jeg var igen ved at bryde sammen, da hun talte om Janus. Der var lidt stilhed, og jeg tror godt at Liz kunne høre at det ikke lige var tidspunktet at tale om Janus på lige nu. Pludseligt begyndte Liz at skrige så højt at jeg var nød til at tage telefonen væk fra øret. "Hvad fanden Liz?" Spurgte jeg. Hun blev bare ved med at skrige, så jeg til sidst skreg ind i telefonen, at hun skulle holde sin kæft, så jeg ikke blev døv og derfor måtte droppe koncerten i aften. Og det hjalp. "Hvad helved sker der for dig Liz?" "VI HAR FUCKING VUNDET FUCKING VIP-BILLETTER TIL ONE FUCKING DIRECTION KONCERTEN!" Jeg sad mundlam tilbage og anede ikke en skid om hvad fanden jeg skulle sige. "øøøhhmmm... Okay...." Endte det så med. Liz begyndte straks at forklare alt om hvad der kom til at ske i aften, men jeg hørte kun; "bla, bla, bla, one direction, bla, bla, bla VIP, bla bla, bla, Backstage, bla, bla, bla" Og en masse andet volapyk-snik-snak, som jeg ikke fattede en skid af. 

 

Da vi havde lagt på, gik jeg over og satte et kryds på den 10. maj i min kalender, fordi det ligesom var den 10. maj i dag. Jeg tog et par sorte gamacher  nogle sorte hygge strømper, en hvid lang top, som gik ned over bagdelen og en laksefarvet sweatshirt. Og jo, man kan godt have gamacher på som bukser! Derefter glattede jeg mit lange brune hår og satte det op i en høj, stram hestehale. Så lagde jeg noget fast eyeliner under øjet, og noget flydende eyeliner på vippekanten, over øjet, og så selvfølgelig to lag mascara på begge øjne. Så kunne man ikke se jeg havde grædt... Så lagde jeg noget kinderødt på, så det fremhævede mine kindben. Til sidst lagde jeg min gennemsigtige lipgloss, så mine læber skinner. Så tog jeg 3 spinningringe på min ringefinger, et armbånd, jeg engang fik af min far, og nogle store runde guldøreringe på. Det var det. Så skulle jeg have mad.

 

Efter at have spist begav jeg mig over mod Liz's hus. Det tog ikke lang tid, da hun kun boede et par minutter væk. Jeg var ikke sikker på om hun var kommet hjem endnu, men jeg vidste hvor ekstranøglen var og hendes forældre havde ikke noget imod at jeg kom vadende engang imellem, uden at Liz var hjemme. Der var engang, hvor jeg kom hjem til hende da vi havde en aftale, men den havde hun åbenbart glemt, så jeg sad og spiste sammen med hendes mor, far og lillebror. Så lagde jeg mig til at sove, da jeg tænkte at hun nok kom hjem senere. Det gjorde hun også, men hun havde åbenbart været i byen, og havde en fyr på slæb. Pænt akavet hvis du spørg mig... Nå, men da jeg kom hjem til hende, fandt jeg ekstranøglen frem, låste døren op lagde nøglen tilbage igen, og gik så ind i huset. Jeg satte mig op på hendes værelse, tændte hendes computer. (Hehe, jeg havde luret hendes kode, hun aner bare ikke noget om det ;)) Jeg loggede ind, og fik et stort chok. Hendes baggrund, var en ugle med GIGA øjne, som bare stirrer på en. Jeg får altid et chok! Jeg gik ind på facebook, og loggede af hendes bruger og ind på min egen, og så at jeg havde fået 95 beskeder! "Omg!" Jeg sad lidt og måbede, inden jeg tog mig sammen til at tjekke dem. Halvdelen var fra nogle jeg ikke kendte, men der gik på skolen, som ønskede mig tillykke med VIP-billetterne... Resten var bare sådan nogle random beskeder, som ikke ragede mig en banan. Eller jo, det gjorde de nok, siden de var sendt til mig, men jeg interesserede mig ikke for dem. Men der var alligevel en der fangede min opmærksomhed. Den var fra en jeg ikke kender, som ikke engang var min ven på facebook, der sagde at han - det var en han, hvis du ikke kunne regne det ud - glædede sig til i aften. Det var faktisk lidt uhyggeligt, så jeg valgte at ignorere den. 

 

***

 

"Vågn så op dit dovne læs!" Jeg glippede med øjnene og kiggede så op på Liz, der stod bøjet over mig. "Hvor fanden kan du min kode fra?" Ups... Nu ved hun at jeg kan den. "øøøøhhhmmm.... Deeet ved man aldrig..." Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle sige... "Jaja, skide værd med det, pus, vi skal gøre os klar til at feste igennem i aften!" Det var virkelig typisk hende bare at være totalt opsat på sådan noget men feste! Vent lige lidt! Feste!? "Guuud ja, det har jeg jo slet ikke sagt! Med de VIP-billetter, fik vi da også adgang til sådan et afterparty bagefter!" Og det var så en ting der var typisk mig! At tænke højt! "Ja, søde det gør du tit!" Og der gjorde jeg det igen! "Kan jeg egentlig låne noget tøj af dig?" Spurgte jeg for at dreje emnet over på noget andet. "Ja, selvfølgelig kan du da det! Skal det være sexet, afslappet, eller?" Og hvis det skulle undre jer, så var hendes forældre enormt rige, så hun får alt hvad hun peger på! "Kan du ikke finde en blanding mellem noget sexet, men samtidig lidt afslappet, og så vil jeg virkelig ikke føle mig som en sminkedukke, som du nogengange får mig til." Det sidste mumlede jeg for mig selv, men hun hørte det vidst alligevel, for hun kom med sådan en 'hrmpf' lyd, og spillede fornærmet, men gik alligevel over og begyndte at rode i hendes tøj. Lidt efter stod hun med en bordeaux gennemsigtig kortærmet skjorte med guldnitter på kraven, et par sorte højtaljede skinny jeans, og et par bordeaux stilletter. Jeg nikkede anerkendende og sagde: "Det er perfekt! Men kan jeg ikke lige tage et bad inden?" "Jo selvfølgelig! Du ved hvor tingene står!" Jeg nikkede bare og traskede derefter ud på hendes badeværelse - Ja, hun havde også sit eget badeværelse - og fandt et håndklæde frem under vasken. Så tog jeg make-up fjerneren frem fra hendes skab og begyndte at fjerne min make-up. Det tog ikke særlig lang tid, så inden længe stod jeg i badet med dejlig varmt vand løbene ned over mig. Jeg valgte hendes bordeaux shampoo - bare for sjov, fordi farven passede til det tøj, jeg skulle havde på - og balsamen der passede til. Da jeg igen var kommet ud af badet fandt jeg hendes mango body-butter, som hun havde købt i the body shop, frem og smurte min krop ind i det. Så tog jeg håndklædet rundt om min krop og gik ind til Liz igen. Hun havde allerede fundet det undertøj hun syntes jeg skulle havde på frem. (Det skal lige siges, at jeg har mange af mine ting herhjemme, så hun faktisk har tømt et af sine skabe som jeg kan have mine ting i....) Jeg lagde en naturlig make-up, tog nogle guldsmykker på, da det ville passe og tog tøjet på. Så valgte Liz at hun ville lave slangekrøller i mit nu tørrede hår. Hun selv havde taget en lårkort, stram kjole på, sat sit hår i en sildebens-fletning i den ene side, lagt lidt overdrevet meget make-up på, taget rigtig mange smykker på, og et par tårnhøje stilletter på, der passede til hendes kjole.

 

Da vi begge var klar kørte vi over til Forum, hvor koncerten skulle holdes. Vi var en time for tidligt, men det var nu meget hyggeligt. Vi gik over til køen, der allerede var virkelig lang. Der stod vi i 17 minutter, da der pludselig kom en vagt hen til os. "Lucy Summer og Liz Winther?" Vi nikkede begge to. "Følg med!" Vi gjorde som han sagde og han førte os forbi køen og ind af en dør, der var der. Bag døren var der en gang, og for enden af den gang, var der en dør, hvorfra man kunne høre høje stemmer og grin. Liz tog min hånd og klemte den, og så pludselig meget nervøs ud. Noget siger mig at det var 1D-drengene, der var bag døren. Og rigtigt nok, da vagten åbnede døren, sad der 5 lalleglade drenge. Der var en med store krøller, som så rigtig bløde ud. Det måtte være ham der Harry Styles. Så var der en blond, en sorthåret, og to brunhåret, den ene brunhåret havde en stribet bluse, mens den anden lignede virkelig meget Janus. Jeg slog blikket ned i jorden, så man ikke skulle se de tårer der havde fyldt mine øjne. Ham der vidst nok var Harry, rømmede sig; "Hej piger, jeg er Harry!" og rakte hånden frem, som Liz ikke var langsom til at tage og sige: "Jeg hedder Liz, og det her er min bedste veninde Lucy!" Og lavede en slags gestus mod mig. Jeg kiggede op og lavede et akavet vink inden jeg igen lod min hånd falde ned langs siden. "Jeg hedder Niall, og det her er Zayn, Louis og Liam" Sagde ham den blonde, Niall, og pegede skiftevis på de andre drenge. Han havde en anderledes accent, men den var godt nok sød! "Hej" fik jeg til sidst frem, efter et stykke tid. Der var lidt akavet stilhed, hvor Niall blev ved med at kigge på mig. Det var altså lidt ubehageligt. Jeg kiggede op og mødte hans blik. Han havde de flotteste blå øjne. Pludselig fik jeg en albue i siden af Liz. Hun lænede sig ind mod mig og hviskede: "Du stirre, søde!" Jeg kiggede rundt på de andre. De var alle virkelig lækre, ingen tvivl om det, men Niall havde bare et eller andet over sig, som jeg ikke kunne modstå! Louis, tror jeg han hed, rømmede sig og kastede sig op på en af sofaerne, og de andre drenge fulgte hans eksempel, mens mig og Liz bare satte os stille og roligt ned. Eller det vil sige jeg gjorde. Liz skyndte sig røven ud af bukserne - eller faktisk kjolen - for at komme til at sidde ved siden af Harry, som hun vidst nok bedst kunne lide. Den eneste plads der var tilbage var en imellem Niall og Zayn, så der satte jeg mig. Louis ville gerne have at vi skulle lege S, P eller K, så det sad vi og gjorde nu. "S, P eller K, Lucy?" Det var Harry der spurgte. "S" Han så lidt tænksom ud, inden han pludselig lyste op, som om han havde fået en fantastisk idé. Åh nej! "Har du en kæreste?" Alle drengene brød ud i grin, og jeg skulle lige til at sige ja, da jeg kom til at tænkte på at det havde jeg jo ikke. Jeg sank den klump, der havde dannet sig i min hals. "Nej" Svarede jeg ham, og tilføjede til mig selv "ikke længere" Jeg kiggede ned, i frygt for at jeg havde tårer i øjnene. "Åh..." Mumlede Harry. Han havde vidst hørt det sidste. "S, P, eller K, Liz?" Skyndte jeg at sige, for at tænke på noget andet. Liz forstod en hentydning, og skyndte sig at svare; "P" Jeg fik verdens bedste idé lige der, som jeg vidste ville ydmyge hende, men det havde jeg ikke tid til at tænke på lige nu. "Hvor lækker syntes du Harry er fra 1-100? Husk du skal være ærlig!" Liz's kinder fik en let rosa farve, men man kunne næsten ikke se det, på grund af al hendes foundation. Jeg kunne mærke Nialls skuldre begyndte at ryste, og det viste at han var ved at bryde ud i grin. Og det gjorde han. Han skreg af grin, så man ikke kunne lade være med at fnise lidt selv. "Svar nu Liz, min skat!" Sagde jeg, for at irritere hende lidt mere. Og det hjalp. Hun sendte mig et blik der kunne dræbe, og skulle til at komme med en kommentar, da en dame, kom ind og sagde at der var 10 minutter til de skulle på scenen, og det betød at vi var nød til at stoppe legen. Mig og Liz rejste os, da vi skulle ud på vores pladser. Da vi var lige foran døren, sagde Louis; "Liz, tænk over svaret! Du kommer til at svare, efter koncerten!" Liz sendte ham det samme blik som hun havde sendt mig og vendte sig så om og gik. Jeg grinte lidt og skyndte mig så efter hende. 

 

Nialls synsvinkel

 

Da pigerne var gået ud, gav Harry, Louis en lammer. Det var vidst også lidt pinligt for ham. "Det var sgu et grinern spørgsmål!" udbrød Zayn, og Liam gjorde sig straks enig. Jeg kunne næsten ikke få vejret, så meget grinte jeg. Endelig stoppede jeg. Nu var jeg helt stille. Tænke på Lucy. Måske skulle jeg ikke have sendt den besked til hende? Jeg sad vidst i min helt egen verden, for pludselig viftede Liam en hånd foran mit hoved. "Er du hjemme?" Grinte han. Jeg glippede lidt med øjnene og nikkede så. "Hvad tænkte du på?" denne gang var det Louis der spurgte. Jeg kunne mærke at det begyndte at prikke lidt i mine kinder. Jeg rødmede. Mit blik landede på gulvet imens jeg mumlede "ikke noget". Ud af øjenkrogen kunne jeg se de andre drenge sende hinanden nogle blikke inden Zayn brød ind; "Hvad tænkte du på Niall?" Med et meget insisterende tonefald. "Ikke noget, det er lige meget!" Sagde jeg igen. "Var det en pige?" Denne gang var det Harry. Typisk ham. Jeg trak lidt på skuldrene. De andre sendte igen hinanden blikke, imens mit blik stadig var limet fast på gulvet. "Hvem?" Liam lød pludselig meget begejstret, men det var nu heller ikke særlig tit at jeg tænkte på piger. "Det er lige meget!" Jeg vidste godt at jeg kunne stole på drengene, men de ville alligevel joke med det, det er jeg sikker på. "Var det Lucy? Hun er lige din type! Eller Liz?" Mit blik fløj op på Zayn da han sagde hendes navn. "Lucy..." Jeg håbede at jeg havde sagt det så lavt at de ikke kunne hørte det. Men det var ikke lige tilfældet, for straks råbte Zayn op; "JEG VIDSTE DET!" Jeg var sikker på at jeg måtte ligne en tomat lige nu. "Men hvad mente hun egentlig med at hun ikke havde en kæreste, altså 'ikke længere'?" Spurgte Harry. Det var faktisk et godt spørgsmål. "Det kan være at de lige havde slået op?" Spurgte jeg, som om at de kunne svare på det. De andre drenge trak lidt på skuldrene, da Jane igen - det var også hende der havde været der før - kom ind; "2 minutter, drenge" Vi gik ud og fik mikrofonerne og gjorde os klar til at gå på scenen.

 

***

 

Lucys synsvinkel:

 

Det var nu efter koncerten og vi sad i en limousine på vej til afterpartyet. Vi havde tvunget et svar ud af Liz og det endte med et 95% med meget røde kinder og en masse grin og og et par dræberblikke. Vi ankom til baren hvor afterpartyet skulle holdes, og det viste sig at være den store bar der lå 300 meter fra min lejlighed. Det var faktisk ret sjovt. Eller ikke. Vi kom ind og fik en masse at drikke og dansede en del, da Niall kom hen og spurgte om vi skulle danse. Jeg sagde selvfølgelig ja og vi kom hurtigt ud på dansegulvet. Der blev sat en sjæler på, og jeg lagde mine arme om halsen på Niall, samtidig med at han lagde sine arme om mit liv. Han duftede rigtig godt. I slutningen af sangen lænede Niall sig ned mod mig samtidig med at jeg stillede mig lidt på tær. Vores læber ramte hinanden og et fyrværkeri sprang i min mave. Til sidst trak jeg mig dog alligevel væk fra ham. Vi smilede til hinanden og sangen sluttede. Han gav mig et sidste kys og trak sig så fra mig, tog min hånd og trak min op til baren. Vi satte os på to barstole og sad lidt i stilhed. "Hvad mente du egentlig med at du ikke længere havde en kæreste?" Hvis det ikke havde været for alkoholen tror jeg at jeg ville bryde ud i gråd. Men i stedet svarede jeg bare koldt; "Han var bare et totalt svin og slog op med mig på vores årsdag aka i går, uden en fucking forklaring!" "Åh" Var det eneste han svarede. Men på den anden side hvad fanden skulle man så svare til sådan noget. "Jeg tror snart jeg må tage hjem" Sagde jeg efter at gabt. Niall grinte lidt. "Er du træt?" Jeg nikkede. "Jeg finder lige Liz!" Sagde jeg og begyndte derefter at gå ud og lede efter hende i på dansegulvet. Jeg så hende i hjørnet, hvor det lignede at hun stod og snavede med Liam. Hva' fanden Liz? Han har jo en kæreste. Da jeg kommer tættere på, viser det sig at det ikke var Liam. Det var Janus. Hvordan var han kommet ind? Min fucking bedste veninde stod og snavede min ex-kæreste, som havde såret mig utroligt meget. Og det var grunden til at jeg gik over til hende og hev hende til side, og spurgte hvad fanden hun lavede. Janus kom over til os og sagde noget der virklig chokerede mig; "Hej Luce. Jeg ville godt have sagt det før, men Liz var grunden til at jeg slog op. Vi har været i seng sammen et par gangen og det må du undskylde, jeg ville bare finde et godt tidspunkt at slå op med dig på.... Så nu er vi kærester!" "Så du var mig utro?! Og du syntes at det bedste tidspunkt at slå op på vores årsdag, præcis samme sted som vi blev kærester?! Hvordan fanden kunne du? Osse dig Liz! Jeg kom egentlig for og spørge om vi ikke skulle tage hjem til mig nu, men det skal vi fandme ikke! Jeg kommer snart og henter mine ting hos dig! Det har været rart at være din bedste veninde, men det er vidst ovre nu!!" Jeg havde tårer løbene ned af mine kinder, og det samme havde Liz. "Farvel!" Sagde jeg og vendte rundt for at gå. Men inden jeg kom videre havde Liz taget fat i mit håndled og trukket mig tilbage. Jeg vendte rundt og inden hun kunne nå at sige noget skreg jeg hende lige i hovedet; "Liz, for helved! Hvad fanden havde du regnet med? At jeg ville trække dig ind i et stort kram og sige tillykke?! Nej, selvfølgelig vil jeg ikke det! Jeg troede jeg kunne stole på dig! Og også dig, Janus! Jeg elskede jer og så gør i det her imod mig?! Min bedste veninde og min kæreste?! FUCKING FUCK I LORT!" Jeg havde tiltrukket pænt meget opmærksomhed i baren, på grund af mit lille vredesudbrud. Jeg vendte om og løb, men lige inden jeg nåede døren vendte jeg mig mig om og skreg af dem; "HVAD FANDEN ER DER GALT MED JER!" Og spurtede hjem. Jeg ville ikke tale med nogen andre end min mor lige nu. Og det var grunden til at lige da jeg var kommet op smed jeg mine sko og løb ind på min mors værelse og smed mig i sengen ved siden af hende. Hun satte sig straks op og begyndte at vugge mig frem og tilbage, imens jeg fortalte hvad der var sket. Lige da jeg var færdig ringede 'dørtelefonen' og min mor rejste sig op for at se tage den, men lige inden hun tog den sagde jeg; "Hvis det er Janus eller Liz, så..." Min mor nikkede forstående - også selvom jeg ikke havde sagt sætningen færdig - og tog telefonen. Lidt efter tog hun røret væk fra øret, og sagde at det var en fyr ved navn Niall, der var der. Jeg nikkede, som tegn på at hun godt måtte lukke ham ind. Og det gjorde hun. Lidt efter kom Niall ind af døren og jeg kastede mig ind til ham i et stort kram. Vi gik op på mit værelse, og satte os på min seng. "Er du okay?" Spurgte Niall. Jeg rystede bare på hovedet og sagde; "Hvad er der galt med mig? Min bedste veninde har haft en affære med min daværende kæreste og drengen jeg kan lige bor i England!" Det sidste vidste jeg ikke hvor kom fra, men lige da jeg havde sagt det, vidste jeg at det var sandt. Han grinte lidt og sagde: "Og pigen jeg kan lide bor i Danmark!" Og så trak han mig ind i et lang intenst kys.

 

Slut!

 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

4477 ord på det første jeg har skrevet til movellas! Jeg er stolt! <3 <3 <3 Håber i kan lide den!! :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...