Horses, harmony and love

Ronja lever et helt normalt liv. Hun bruger det meste af sin tid på hesten Amber, og når hun ikke er sammen med Amber laver hun tit lektier. Hun går nemlig i 1g på gymnasiet og det er hårdt at lave begge ting.
Og da fyren Oliver maser sig ind i hendes liv, bliver der mindre tid til lektier...

- Men da fyren Adam og hans vrisne far kommer til gården, bliver det ikke heller så let at ride mere...

10Likes
12Kommentarer
632Visninger
AA

5. Kapitel 4

 

Adams synsvinkel:

Det var en helt almindelig dag i sidst i august. Jeg havde fri, på grund af at jeg ikke gik i gymnasiet eller nogen anden uddannelse. Jeg havde - Mod min fars vilje- taget handelsskolen, på den 2 årige version. Jeg havde dog ikke været ude og arbejde i en butik, men jeg havde chancen for noget andet en ridevejen. 

 

Min far havde beordret at jeg skulle over i stalden hurtigst muligt, så at vi kunne ride og have ridehuset for os selv. Totalt jubii.  

Jeg trak med vilje Jackpot langsomt ud af boksen. Jeg orkede ikke at jeg skulle bruge hele dagen sammen med far.  Jeg havde også taget mine egne strigler med, de var fulde af Jackpots pels brune pels, der han også lange sorte hår som stammede fra manen og halen. Han var ikke mudret eller noget, han havde ikke fået lov til at komme på fold endnu, vi ville lade ham falde til i stalden først. Jeg ville også så nødigt have at han blev skadet eller noget, han var jo min eneste ven.

Tiden kom til at vi skulle over i det "farlige" ridehus. Jackpot kunne ikke lide det og bakkede da vi skulle igennem den lille ladeport, han ville ud.  Han så bekymret ud, og hans mørke øjne viste også at han var bange. "Så så, det er okay." mumlede jeg beroligende. "KLASK!" Jackpot sprang forskrækket frem og hev tøjlen ud af hænderne på mig. "Hey! Hvorfor slog du ham!" råbte jeg vredt henvendt til far. Han svarede ikke og traskede videre ind på banen. Jeg stirrede vredt på ryggen af ham og gik roligt hen til min forvirrede hest.

Jackpot var standset i den anden ende af ridehuset. Heldigvis havde han ikke rullet sig eller noget. Jeg spændte sadlen efter og hoppede op. I mellemtiden havde far stillet sig i midten af ridehuset,  og var allerede begyndt at hundse rundt med mig.

Pot bukkede som en gal, det var helt underligt at sidde på en hest der hopper. Jeg lod ham hoppe sig træt, og jeg begyndte at skridte ham rundt. Derefter i trav, mens jeg gav ham helt lange tøjler og red ham udelukkende med benene. Slangegange, volter og skråt i gennem, det hele med min vrissende far skældende fra midten.

Jackpot blev forskrækket da ridehusdøren blev åbnet i den anden ende af ridehuset...

 

 

Ronjas synsvinkel:

Jeg havde taget frivilligt fri, altså ulovligt fravær... Men jeg gad virkelig ikke i skole! Jeg havde besluttet mig for at tage i stalden når jeg vågnede....

 

 

Amber stoppede uroligt og kiggede på den brune hingst, som farede rundt i hallen. Adam skar en sær grimasse mens han prøvede , dog forgæves, at stoppe sin vildhest. En ældre mand med grånende hår blev helt rød i hovedet ved synet af mig. Han gik med hastige skridt over i mod åbningen hvor vi stadig stod som sømmet til jorden. "Se nu hvad du har gjort! Sådan nogle staldpiger skulle ikke havde tilladelse til at afbryde ryttere som Adam!" Kæft! Hvor var han flabet! Jeg skulle lige til at komme med en kæk kommentar om at "Hvem tror du så lige du er!" men... jeg blev afbrudt af Adam som havde stoppet sin hest. Han så vred ud... meget vred ud. "Hey! Hvad bilder du dig ind! Du er aldrig sød, ved nogen! Og DU af alle personer kender slet ikke Ronja!" brølede han vredt, og hoppede ned fra hesten. "Manden" så forskrækket ud, og skubbede ham vredt i brystkassen og smuttede om bag Amber.

Jeg kunne ikke andet end at stor smile, helt op til øjnene. "Du forsvarede mig." grinede jeg muteret. "Ja... Og hvad så?" mumlede han gnavent. "Det var sødt gjort!" sagde jeg glad. "Det er min far okay? O-k-a-y!" svarede han groft og spang atter op på hingsten. Jeg stod måbende tilbage... Hvad...? Og hvorfra kendte han mit navn..? Hvor var han mystisk!

_______________________________________________________________________________________________

Den næste dag blev han ved med af dukke op i mine tanker. Jeg hørte ikke de fjantede pigers grin ,eller ænsede Oliver som havde sat sig ved siden af mig. "Hej." mumlede jeg lavt og kiggede op, for ikke at være uhøflig. "Hvad skal du i aften?" Han havde lænet sig frem og , hviskede han tæt ind i mit øre. Jeg blev rusket ud af tankerne på den måde... Sad han der og inviterede mig ud? Mig af alle piger? Han sendte mig et fjoget smil, og mine kinder blusede. Pinligt! Han begyndte at grine da jeg kiggede stift ned i bordet. "Du svarede ikke." mumlede han og lagde selvsikkert sin arm op på bordet. Hans mørke øjne gloede på mig, og for ventede vist et svar...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...