Horses, harmony and love

Ronja lever et helt normalt liv. Hun bruger det meste af sin tid på hesten Amber, og når hun ikke er sammen med Amber laver hun tit lektier. Hun går nemlig i 1g på gymnasiet og det er hårdt at lave begge ting.
Og da fyren Oliver maser sig ind i hendes liv, bliver der mindre tid til lektier...

- Men da fyren Adam og hans vrisne far kommer til gården, bliver det ikke heller så let at ride mere...

10Likes
12Kommentarer
621Visninger
AA

4. Kapitel 3

Ronjas synsvinkel:

Sig mig lige hvad han havde gang i? Jeg sukkede og traskede ind i sadelrummet. Ambers sadel var næste helt ny. Jeg havde fået den til jul sidste år, selv om nu var det midt på sommeren og næsten efterår. Hvor mon han var redet hen? Havde han taget i skoven selv eller? Jeg trak forsigtigt Amber ud af stalden, og da vi kom ud havde hun hovedet drejet over i mod skoven. Der var de! De skridtede der bare, heldigvis.

Jeg besluttede mig for at ride efter ham, bare sådan for at... se ham ride lidt. Jeg kom hurtigt op på ryggen af Amber og red over i mod skoven, i skridt.

Jeg blev overhælet af mange biler. Føj hvor jeg hadede dem, der lige frem gassede op og dyttede når de så en hest. Amber var helt trafiksikker, bortset fra mejetærskere, men dem var der heller ikke mange af. Værre var det for ham, hans hest stejlede højere end før og bukkede og sprang af sted i galop. Han klamrede sig til den, og blev siddende. Sikke nogle blærer røve! Ved de slet ikke at nogle heste løber ud på vejen!

Han lod den løbe og de galoperede sikkert ind i skoven. Jeg satte Amber i lunte trav og kom langsomt efter dem. Men hvor var han nu? Lige pludselig var han ude af syne! Jeg klikkede med tungen og prikkede hende i siden med mine fødder. Hun sprang frem i en hurtig, men stabil galop. Lidt fremme var han på spring stien til venstre for mig, jeg kunne kun skimte ham igennem det tætte lag med træer.  Han havde heller ingen vest på! Han kunne selvfølgelig sikkert være over 18, men... Altså jeg havde ikke set ham rigtigt forfra... Men han var heller ikke vildt høj. Og inden jeg så mig om stod jeg midt på spring stien, med min sorte hoppe. Der var han lidt for tæt på... Han red nemlig lige i mod os! Han sprang let og elegant over en af de største træstammer. Og det var for sent at flygte nu, han havde set mig...

 

Adams synsvinkel:

Jeg bremsede ham ned i skidt. Hendes hoppe stod lige foran Jackpots skummende mule. Han prustede vildt, jeg havde også redet ham lidt hårdt, måske for hårdt. "Hvad vil du nu her." spurgte jeg irriteret hende. "Jeg rider her, at du ved det!" svarede hun overrasket. Jeg sukkede og skridtede rundt med ham, så han ikke blev kold. "Hvorfor red du efter mig?" sukkede jeg og kiggede koldt over på hende. "Jeg fulgte ikke efter dig, jeg ville bare selv ride en tur i skoven!" skældte hun. "Lad være med at udspionere mig. Tak." Jeg sparkede let til ham så han gik i trav. Jeg drejede hovedet og så at hun var væk.

 

_________________________________________________________________________________________________

Ronjas synsvinkel:

Jeg så ham kaste sig op på hans hest, puffe benene ind i siden på hesten så den stejlede og red fuld galop ud af stalden og hen mod spring stien. Jeg var fascineret over hans måde at ride på, han passede perfekt til den hest. Den måde de sprang let og elegant over de væltede træstammer på spring stigen. Ride så tæt ved vejen, på en hest der ikke var trafiksikker? Det kunne have endt meget slemt, hvis ikke det var som om han var limet til hestens ryg!  Men gud! Han var belastende, og en smule klog... Jeg indrømmer at jeg kun red i skoven fordi han skulle der ned.

Jeg havde så travlt med at fokusere på alt det, at jeg slet ikke opdagede der var startet en ny dreng i klassen, før han kom hen og satte sig ved siden af mig. Han var pæn, men jeg anede ikke hvad han hed, eller hvordan han var.

Endelig ringede det til spise pause, så jeg fandt 50 kr. frem og gik ned i kantinen efter noget frokost. "Hej!" hørte jeg en råbe bag mig, men jeg svarede ikke, jeg gik bare videre mod kantinen. Lidt efter kom der en løbende hen til mig "Hej!" sagde han. "Hej." svarede jeg og kiggede på ham. Det var ham den nye. "Hvad hedder du?" spurgte han høfligt. "Jeg hedder Ronja." svarede jeg kort og gik videre. Han fulgte efter "Jeg hedder Oliver." "Okay." svarede jeg ligeglad. 
Jeg stillede mig i køen for at få noget mad, og selvfølgelig kom han lige bag mig. "Jeg vil gerne have en skinkesandwich" sagde jeg til den lidt ældre kantinedame og betalte. Jeg satte mig hen til et rundt lille bord hvor der maks. kunne sidde to personer, og gæt hvem der sætter sig ved siden af mig? Ja, du gættede rigtigt, Oliver. "Vil du med mig hjem efter skole for at lave lektier?" spurgte han. "Nej, øhm.. Jeg skal ud til min hest, ellers tak." svarede jeg og tog en bid af min sandwich. "Nåee.. Jamen kan jeg så tage med?" spurgte han og kiggede på sin mad. "Nej." svarede jeg irriteret, selvom det kunne være rart med lidt selvskab. Jeg rejste mig fra bordet og gik ind i klassen igen. Da klokken ringede satte jeg mig på min plads, og fandt min kemi bog frem.

 

Suk. Gæt hvem der endnu en gang satte sig ved siden af mig... Ingen ringere en min kat frk. Lad mig nu være! Nej det var Oliver... "Suk suk, hvad er der galt?" spurgte han opmuntrende. "Der er intet galt..." sukkede jeg og stirrede stift ned i bogen, selv om vores lærer ikke var kommet endnu.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...