One Less Lonely Girl

Apotiv datteren Natalie har altid været problem barnet i den rige familie, De La Cour, men én ting får hende på rette spor igen, nemlig da hun bliver tilbudt at blive One Less Lonely Girl til en Justin Bieber koncert i Parken. Forelskelse sker hurtigt og intriger kan aldrig undgås. Rygter bliver spredt og meget snart er sangen 'She don't like the light' ikke længere om Selena...

Vil Natalie kunne holde til det, eller bukker hun under for presset? Er det virkelig forelskelse eller er det en 'Kiss and Tell' story? En ting er sikkert. Ingen efterlader Danmark med et helt hjerte.

19Likes
14Kommentarer
1252Visninger
AA

3. Kapitel 2

”That should be me! Buying you gift!” Skrålede Emilia i en af butikkerne, da de spillede That should be me over højtalerne. Jeg kunne ikke lade være med at grine, da en gammel dame kiggede underligt på os. Emilia stoppede hurtigt op og jeg kiggede frem hvor hun kiggede hen. ”Slap nu af Emilia. Det er bare Luke. Så speciel er han altså heller ikke.” Sagde jeg og kiggede på hende igen. ”Jo han er. Han er jo ekstremt lækker og han er bare så charmerende og klog. Og han gør aldrig noget forkert.” Sagde hun drømmende. ”Forkert. Han blev smidt ud i geografi sammen med mig.” Sagde jeg og kiggede på hende med et løftet øjenbryn. ”Okay. Så måske kan han også godt være lidt af en badboy. Det gør jo bare det hele endnu bedre.” Sagde hun og sukkede. Jeg rystede på hovedet. ”Hvis du er så vild med ham så gå over og snak med ham.” Sagde jeg og nikkede over i hans retning. ”Det kan jeg, da ikke bare. Han ved sikkert ikke engang hvem jeg er.” Sagde hun og kiggede ned. ”Han kender jo kun mit navn på grund af dig.” Jeg sukkede opgivende. ”Okay. Hvad så med jeg snakker med ham om dig?” Spurgte jeg og Emilia kiggede hurtigt op på mig. ”Mener du det?” Spurgte hun og smilede. Jeg nikkede og hun smilede endnu mere. Jeg kiggede en sidste gang på Emilia inden jeg gik hen mod Luke. ”Hey Blackwood. Kan vi lige snakke sammen?” Spurgte jeg, da jeg næsten var der henne. Drenge flokken han stod med blev pludselig helt stille og de stod og puffede til hinanden, mens de kiggede smilende i min og Lukes retning. ”Klart La Cour. Jeg kommer lige om lidt drenge.” Sagde han og begyndte at gå lidt væk fra dem. Jeg kiggede en sidste gang på de fem drenge, der stod der og fulgte så efter Luke. ”Hvad vil du snakke om?” Spurgte han og smilede skævt. ”Tør det der smil af dit ansigt Blackwood. Det er ikke dig og mig jeg vil snakke om. Kan du huske min veninde, Emilia Gold?” Spurgte jeg. ”Du mener hende, der står der over og kigger diskret på os når hun tror jeg ikke kan se det?” Sagde han og nikkede over i hendes retning. Jeg kiggede over mod hvor han nikkede og fik øjenkontakt med Emilia og hun skyndte sig at kigge flovt ned. ”Ja hende.” Sukkede jeg. ”Nåh, men nu skal du høre. Hun er altså rimelig vild med dig Blackwood. Og hun er jo køn og alt det der. Og hun er seriøst den sødeste pige jeg kender. Mønster elev. Klog. Laver altid sine lektier. Den fuldstændige modsætning af mig.” Sagde jeg og smilede til ham. Han kiggede på mig som om at han overvejede det. ”Og det er det der gør at jeg godt kan lide dig La Cour. Du er ikke en mønster elev. Du bliver smidt ud i næsten hver eneste time. Du hører aldrig efter. Du er flabet. Du svarer igen. Du er anderledes end alle de andre piger på den der snob skole.” Sagde han og gik tættere på mig. ”Snob skole? Det er dine forældre, der ejer den.” Sagde jeg og tog et skridt bagud. ”Det er jeg godt klar over. Men du er ikke som alle de andre. Du er sødere. Smukkere. Klogere, på din egen måde. Du er perfekt.” Sagde han og tog endnu et skridt hen i mod mig. ”Luke hør. Jeg er ikke perfekt. Dine forældre forventer en pige, der både er klog og kan finde ud af at stritte med lillefingeren når hun drikker te. Det kan jeg ikke og det kommer jeg aldrig til at kunne. Det er ikke meningen du skal kunne lide mig, for det bliver aldrig os to.” Sagde jeg og tog min hånd frem for at stoppe ham, da han var ved at tage et skridt tættere på. ”Ja det kan godt være at mine forældre forventer en prinsesse, men jeg vil meget hellere have Askepot.” Sagde han og smilede skævt. ”Okay nu bliver den her samtale seriøst for mærkelig. Blackwood. Dig og mig. Det kommer aldrig til at ske. Aldrig.” Sagde jeg og begyndte at gå. ”Jeg troede dit idol fortalte dig at man aldrig skal sige aldrig.” Sagde han og jeg kunne høre det drengede selvglade smil, der sad på hans læber. ”I nogen tilfælder skal man.” Sagde jeg og gik hen mod Emilia. ”Hvad sagde han?” Spurgte hun spændt. ”Drop det E. Han er en selvglad nar, der tror at han kan score alt og alle. Du er for god til ham. Lad os se at komme væk her fra.” Sagde jeg og gik hen mod udgangen.

 

”Nick siger du havde en lektie date i dag.” Sagde min mor og smilede. ”Med en fra Blackwood familien.” Jeg kiggede på min mor og derefter på Nick. ”Ja. Mig og Luke sad bare og studerede lidt og så hjalp han mig med noget matematik.” Sagde jeg. ”Luke og jeg skat. Luke og jeg.” Sagde min mor og tog noget salat i munden. ”Helt sikkert.” Mumlede jeg og tog en tår af min vand. ”Familien Blackwood er også meget kloge. Og meget velhavende. Deres familie firmaer og vores firmaer ville blive perfekt sammen.” Sagde min far og min mor smilede stort til ham. ”Du har fuldstændig ret Charles.” Sagde hun og kiggede over på mig. ”Er du ved at planlægge et bryllup i dit hoved eller hvad? For det går jeg under ingen omstædigheder med til.” Sagde jeg og lagde min gaffel. ”Hvorfor dog ikke det skat. I har jo lige været på date.” Sagde min mor og smilede. ”En date er hvor man tager ud og spiser, eller i biografen, eller en tur i parken. Han hjalp mig med nogle lektier fordi jeg gerne vil have forbedret nogle af mine karakterer så jeg kan komme ind og se Justin.” Sagde jeg og kiggede skiftevis på min mor og far. ”Jeg synes du skulle overveje det. Og han ser jo også meget godt ud.” Sagde min mor og trak på skulderne. ”Far?” Sagde jeg bedende og han kunne tydeligt se at jeg ikke gad den her samtale mere. ”Elizabeth. Lad nu Natalie selv bestemme hvem hun vil date. Han har jo også en storesøster. Måske Nick skulle møde hende.” Sagde han og kiggede over på Nick og bagefter på mig. Jeg smilede taknemligt, da min mor begyndte at snakke om sit nye fantasi bryllup mellem Nick og den såkaldte Josephine Blackwood.

 

”Tænk der er mindre end en uge til at vi skal ind og se Justin!” Sagde Emilia spændt, da vi sad på min seng og var i gang med at lakere vores negle. Jeg kiggede på hende. ”Søde. Der er seks dage til og det er kun fordi klokken er over 12.” Sagde jeg og smilede. ”Og hvad så? Hey du har fået en snap fra… Blackwood.” Sagde Emilia og gav mig min mobil. ”Selvfølgelig.” Sagde jeg tøvende og åbnede den. ”Hvem er han?” Sagde Emilia måbende, da jeg åbnede snapchatten og et billede af en dreng kom frem. ”Jeg har ingen ide.” Sagde jeg og kiggede på Emilia. ”Men han så, da ret godt ud.” Emilia nikkede og smilede.

”Du holder dig fra ham.” Sagde hun og smilede skævt til mig. ”He’s all yours.” Sagde jeg og gengældte hendes skæve smil. ”Men jeg troede stadig du var helt vild med Luke.” Sagde jeg og kiggede forvirret på hende. ”Luke er så meget sidste uge. Plus. En Gold er for god til en Blackwood.” Sagde hun og grinede. Jeg kiggede på hende. ”Gold. Du har helt ret.” Sagde jeg og grinede med hende.

 

”Hvordan gik prøven i dag?” Spurgte Nick om, da jeg var kommet hjem. ”Fint. Tror jeg. Hvordan gik daten med Josephine?” Spurgte jeg og satte mig på en stol. ”Fin nok. Hun er ret sød, men jeg tror bare ikke hun er min type.” Sagde Nick og tog et glas vand. Jeg trak på skulderne. ”Hvornår er Blackwood også blevet nogens typer?” Sagde jeg og Nick grinede. ”Du har fat i noget.” Sagde han. ”Nåh, er du klar til i morgen?” Jeg smilede stort. ”Ja. Jeg har virkelig glædet mig. Jeg kan bare ikke vente til jeg skal se ham i virkeligheden.” Sagde jeg og fik næsten tårer i øjnene ved tanken om at jeg skulle ind og se mit store idol i morgen. Jeg fik gåsehud ved tanken om at jeg skulle se ham i virkeligheden. Han skulle stå lige foran mig. Næsten da. ”Har mor fortalt dig at det er mig, der skal køre jer derhen?” Spurgte han og smilede. ”Mener du det? Ej hvor fedt. Vi skal være der så tidligt som muligt så vi kører klokken otte i morgen tidlig.” Sagde jeg kommanderende. ”Hvad end De befaler frøken.” Sagde han og smilede. Jeg gengældte hans smil inden jeg gik oven på. Tænk det er i morgen. Tænk at der er lidt mere end 24 timer til at jeg skal se mit idol stå foran mig. Se ham komme flyvende ind med vinger og høre ham synge All Around The World som den første sang. Og høre ham synge min yndlings sang over alle sange, Catching Feelings. Tænk at det her virkelig sker. Jeg kan stadig ikke fatte det. Tankerne kørte rundt i hovedet på mig og jeg kunne ikke lade være med at smile, når jeg tænkte på Justin stå og synge Boyfriend og Baby uden trøje på. Jeg smilede endnu mere, da jeg tog min mobil frem og ringede Emilia op. ”E. Klokken otte i morgen tidlig kører vi. Nick kører os og vi skal bare stå så tæt på som muligt.” Sagde jeg hurtigt. ”N. Relax. Vi skal ind og se ham husk det. Og husk at trække vejret ellers dør du før tid.” Sagde hun og grinede lidt. Jeg kunne heller ikke selv lade være med at grine, da jeg tog tre dybe vejrtrækninger. ”Men vi ses i morgen okay? Jeg er hos dig klokken halv syv og så går vi i gang med krøllejernet. Aftale?” ”Aftale.” Sagde jeg og lagde på. Jeg smed mig selv i sengen, med det største smil på læberne. Tænk at det var i morgen. Jeg skulle bare ligne en million. Tænk hvis Justin så mig. Så skulle jeg ikke stå med mascara ned af kinderne og uglet hår. Nej jeg skulle smile med krøller og perfekt make-up. Alt skulle bare være perfekt. Alt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...