One Less Lonely Girl

Apotiv datteren Natalie har altid været problem barnet i den rige familie, De La Cour, men én ting får hende på rette spor igen, nemlig da hun bliver tilbudt at blive One Less Lonely Girl til en Justin Bieber koncert i Parken. Forelskelse sker hurtigt og intriger kan aldrig undgås. Rygter bliver spredt og meget snart er sangen 'She don't like the light' ikke længere om Selena...

Vil Natalie kunne holde til det, eller bukker hun under for presset? Er det virkelig forelskelse eller er det en 'Kiss and Tell' story? En ting er sikkert. Ingen efterlader Danmark med et helt hjerte.

19Likes
14Kommentarer
1252Visninger
AA

2. Kapitel 1

”Do you wanna be the one less lonely girl?” Det var der mit liv forandrede sig for evigt. Et spørgsmål. Et svar. Og en masse skrigende piger ved siden af mig.

 

To uger tidligere

”Natalie, hvis du ikke snart tager dig lidt sammen kommer du ikke ind til den koncert.” Sagde min mor. ”Jeg gør mit bedste okay? Jeg prøver altså så godt jeg kan.” Sagde jeg irriteret og slog ud med hændende. Min mor kiggede på mig med et løftet øjenbryn. ”Så godt du kan? Hvis et 02 i spansk, -3 i kristendom, 4 i samfundsfag, 02 i historie og 4 i samfundsfag er dit bedste så ved jeg virkelig ikke hvad jeg skal stille op med dig.” Sagde hun og sukkede. ”Jeg får da 10 i engelsk.” Sagde jeg og smilede skævt. ”Jeg ved ikke hvordan det kan lykkes dig at få så dårlige karakterer i alt det andet og så få 10 i engelsk og 12 i dansk.” Sagde min mor og rystede på hovedet. ”Jamen de er jo også mine yndlingsfag.” Sagde jeg. Min mor kiggede på mig. ”Lektier. Nu. Hvis din spansk stil ikke er lavet færdig inden i morgen kommer du ikke med til koncerten.” Sagde hun og gik ud fra mit værelse. Jeg kiggede irriteret på den lukkede dør inden jeg fandt min computer frem og åbnede et Word dokument. Jeg sukkede irriteret inden jeg gik i gang med at skrive.

 

”Kom ind.” Sagde jeg, da det bankede på døren. Døren blev forsigtigt åbnet og en kom min storebror Nick. ”Hvad så Nat? Jeg hører fra mor at du er blevet sat til at skrive stil.” Sagde han og lukkede døren, da han var kommet ind. Jeg sukkede irriteret. ”Det eneste jeg har fået skrevet er overskriften.” Sagde jeg og kiggede på Nick. Han smilede til mig og satte sig ned ved siden af mig. ”Un mundo en sí mismo. Por Natalie.” Sagde han, da han kiggede på min computer skærm. ”En verden for sig selv.” Sagde han og smilede. ”Og det er derfor jeg hader dig. Du er så god til alt. Jeg skulle slå hvert eneste ord op får at det nogenlunde kom til at give mening…” Sagde jeg og sukkede opgivende. ”Nat. Du elsker mig. Bare indrøm det.” Sagde han og smilede stort. Jeg kunne ikke selv lade være med at smile og nikkede så. ”Ja du har ret. Men nu skal jeg altså have skrevet en spansk stil færdig så jeg kan komme med til den koncert.” Sagde jeg og kiggede på skærmen igen. ”Hun truer dig med ikke at komme ind og se Bieber? Den var hård.” Mumlede Nick og rejste sig. ”Hey. Du er jo så god til dansk og stile. Skriv en stil på dansk og oversæt den bagefter. Hvis du så bare får den til at se spansk ud burde du mindst få 02. Og hvis den så er lang nok måske 4.” Sagde Nick og gik ud. ”Jo tak. Det lyder da også rigtig nemt.” Mumlede jeg og kiggede på den lukkede dør. Jeg sukkede og begyndte at skrive en historie på dansk. En verden for sig selv, skulle handle om noget som var en once in a lifetime situation, men det var svære end det så ud til.

 

”Og så bad hun mig om at sidde i tre timer på mit værelse og skrive en spansk stil.” Brokkede jeg mig til Emilia. ”Hey, Cathrine er nok bare lidt stresset over at det er dit andet år på gymnasiet og dine karakterer, undskyld jeg siger det, stinker.” Sagde Emilia. Jeg kiggede på hende. ”Det gør ikke noget, men jeg ville bare ønske at hun ville indse at det ikke hjælper at hun tvinger mig til at lave mine lektier på den måde. Hun truede nærmest med en saks i den ene hånd og billetten i den anden.” Sagde jeg og kiggede på Emilia med store øjne. ”Nej vel? Ikke Bieber billetten!” Sagde hun dramatisk og smilede. Jeg kunne ikke selv lade være med at grine. ”Seriøst. Jeg har bare sådan glædet mig til koncerten og nu ødelægger hun det fuldstændig.” Sagde jeg og satte mig på en bænk i parken. ”Nat. Hun er bare stresset over alt det med babyen og adoptionen. Du ved hvordan voksne er. Hun skal nok blive okay igen. Og det samme skal du. Bare vent til du ser selveste Justin Bieber stå på scenen foran dig. Hvor fedt bliver det ikke lige? Bare dig og mig og cirka 46.000 andre skrigende og tudende piger.” Sagde Emilia og smilede stort. ”Ja du har nok ret, men…” ”Ikke noget men. De vidste da de adopterede dig at du ikke var et engle barn. De skal bare være glade for at du ikke sidder og tager stoffer lige nu.” Sagde hun og skubbede blidt til mig. ”Du har ret.” Sagde jeg og tog en dyb indånding. ”Nemlig. Og se. Nu tror jeg din dag bliver meget bedre. Der kommer Luke.” Sagde Emilia og kiggede over mod den høje blonde fyr der var på vej over til os. Jeg kiggede over på ham og fangede hurtigt hans øjne. ”Han er bare så lækker.” Mumlede Emilia for sig selv. Jeg trak på skulderne. ”Det er han vel.” Sagde jeg og smilede skævt, da Luke var helt henne ved os. ”Hey Natalie, Emilia.” Sagde han og smilede venligt til os. ”Hej.” Sagde Emilia og smilede stort. Sikkert over at han vidste hvad hun hed. ”Hvad vil du nu Luke?” Spurgte jeg spydigt. Han smilede og grinede en smule. ”Sød som altid De La Cour.” Sagde han og smilede. ”Du kender mig så godt Blackwood.” Sagde jeg og gengældte hans smil. ”Sidder der nogen der?” Spurgte han og kiggede over på den ledige plads på bænken. Jeg kiggede på ham. ”Nej og det gør der heller ikke her.” Sagde jeg og rejste mig. ”Skal du med Emilia.” Jeg kiggede mig over skulderen og så, som jeg havde forventet, en smilende og flirtende Emilia. Jeg rystede på hovedet og gik videre hen mod skolen.

 

”Frøken De La Cour. Følger De overhovedet med?” Spurgte min geografi lære og så strengt på mig. Jeg kiggede på hende. ”Selvfølgelig gør jeg det. Hvem elsker ikke geografi?” Sagde jeg og smilede skævt, da jeg hørte nogen grine bag mig. ”Hr. Blackwood. Synes De at frøken De La Cour er morsom?” Spurgte hun strengt og løftede sit ene øjenbryn. Jeg kiggede bag ud. Selvfølgelig var det Luke. Han havde forfulgt mig lige siden vi startede på skolen. Luke smilede undskyldende til vores lære. ”Undskyld frue.” Mumlede han og nogle af de andre drenge grinede lavt. ”Så er det nok. Den næste, der griner ryger ud og får en direkte besked hjem til deres forældre.” Sagde hun strengt. ”Nåh hvor kom vi fra.” Mumlede hun. Jeg kiggede bag ud og fik hurtigt øjenkontakt med Luke. Jeg smilede skævt til ham og gengældte det med et stort smil. ”Frøken De La Cour og hr. Blackwood. Så er det nok. Ikke noget med at kommunikere i klassen. Så er det ud.” Sagde hun strengt. Jeg sukkede og tog mine bøger og rejste mig. Jeg gik hurtigt ud af døren efterfulgt af Luke. ”Hr. Blackwood. Er dette første gang De bliver smidt ud fra en klasse?” Spurgte jeg og efterlignede vores læres stemme. Luke grinede og satte sig på gulvet. Jeg kiggede på ham og satte mig ned ved siden af mig. ”Du ved godt det hele er din skyld La Cour?” Sagde han og kiggede på mig. ”Min skyld? Hvad mener du? Jeg gjorde overhovedet ingenting.” Sagde jeg og prøvede at forsvare mig selv. ”Slap nu af. Jeg lavede sjov.” Sagde han og smilede stort. Jeg kiggede på ham med åben mund. ”Jamen dog Blackwood. Kan man nu også være sjov?” Spurgte jeg og løftede spørgende et øjenbryn. Han puffede blidt til mig med skulderen. ”Hvis jeg endelig skulle blive smidt ud er jeg glad for det er med dig La Cour.” Sagde han og kiggede på mig. Jeg sank den klump, der hurtigt fandt sig vej i min hals. Jeg kunne ikke sige noget, så i stedet valgte jeg bare at smile.

 

”Natalie?” Spurgte Nick, da jeg kom ind af døren. ”Ja?” Sagde jeg spørgende og lagde min taske og mine sko i entreen. ”Er du blevet smidt ud fra endnu en time?” Spurgte han alvorligt. ”Okay… til mit forsvar vil jeg gerne sige at jeg ikke gjorde noget overhovedet.” Sagde jeg og satte mig på en stol. ”Du skal bare være glad for at det var far, der tog telefonen og mor ikke er hjemme.” Sagde han og jeg sukkede. ”Hvad tænker du også på? At være flabet overfor en lære når du ved hvor tæt du er på at miste din Bieber billet.” Jeg kiggede bedende på ham. ”Lad nu være Nick.” Sagde jeg. ”Med hvad? Tænker du overhovedet over hvad du gør eller gør du bare det første, der falder dig ind?” Sagde han. Jeg kiggede på ham. ”Du var den eneste, der ikke dømmer mig. Ikke før nu. Jeg er så træt af at være en De La Cour. I dømmer mig alle sammen og jeg kan aldrig gøre noget rigtigt.” Sagde jeg og rejste mig fra stolen. ”Natalie?” Sagde Nick, men jeg ignorerede og gik op på mit værelse og smed mig i sengen. Jeg var træt af det hele og lige nu kunne jeg ikke vente til at jeg skulle ind og se Justin. Hvis jeg overhovedet fik lov. Jeg satte mig til rette i sengen og fandt min mobil frem. I det jeg havde låst den op kom Emilias billede frem på skærmen og den sædvanlige ringetone til Iphone’s begyndte. Jeg tog den og tog mobilen op til øret. ”Natalie. Find shopping skoene frem. Vi skal på tøse tur.” Sagde hun og jeg behøvede ikke at se på hende for at vide at hun smilede stort. Jeg kunne ikke selv lade være med at smile, da jeg svarede hende. ”Jeg er der om lidt.” Jeg lagde på og rejste mig fra sengen. Jeg gik ud fra mit værelse og nedenunder og skyndte mig at tage mine sko på. ”Hvor skal du hen?” Lød Nicks stemme bag mig. Jeg rettede mig op og kiggede på ham. ”Lektier. Hos Emilia.” Sagde jeg hurtigt. ”Lektier? Okay for det første. Du laver aldrig lektier. For det andet. Du laver aldrig lektier sammen med Emilia.” Sagde han og lagde armene over kors. ”Okay. Du fik mig. Jeg har en lektie date med en dreng.” Sagde jeg og smilede. ”Med en dreng? Kender jeg ham?” Spurgte Nick og troede stadig ikke helt på mig. Typisk brødre at være så nysgerrige. ”Luke Blackwood. Jeg tror ikke du kender ham.” Sagde jeg og tog min taske over skulderen. ”Okay… men så hyg dig.” Sagde han tøvende. Jeg smilede til ham inden jeg gik ud af døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...