Car crash (JB)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 apr. 2013
  • Opdateret: 6 maj 2013
  • Status: Igang
Leah´s forældre er kørt galt med hendes 3 små søskende Elena, Noah og Elizabeth. Leah får intet af vide om hvad der er sket med dem, ud over hendes bror Noah, som hun er med indlagt hos. Men ikke hvem som helst kørte bilen, det var Justin Bieber, og hun er rasende på ham, men alligevel er han jo meget sød?

4Likes
5Kommentarer
661Visninger
AA

2. Kapitel 2

Jeg gik neden under, og videre udenfor. Jeg ville væk.. Bare væk fra det hele! Jeg havde aldrig været i den her del af Miami før, men alligevel besluttede jeg mig for at gå en tur. Efter at have gået i noget tid mellem højhuse og skyskrabere, kom jeg forbi en park. Jeg besluttede mig for at gå der ind, parken var meget stor, og der var alt fra legepladser til søer. Jeg fandt en bænk under et stort egetræ, her var temperaturen bedre. Vejret var godt, og solskin fra skyfri himmel, børn legede og fulgene kvidrede, det hele virkede så idyllisk og perfekt. Jeg ved ikke hvor længe jeg sad på den bænk, men sikkert længe, for da jeg kom tilbage til hospitalet var det ved at være mørkt.  Jeg gik ind i det venteværelse, som jeg havde siddet i tideligere. Justin var heldigvis væk! Molly og hendes mor sad der stadig, og jeg blev vildt glad for at se hende! Selvom jeg ikke havde lyst til at snakke, så bare det at hun var her, betød rigtig meget. Jeg satte mig over ved siden af Molly. Vi sad bare i stilhed, men mit hoved var ved at eksplodere af tanker. Efter noget tid kom den sygeplejerske som jeg også havde snakket med tideligere. Vi satte os ind i det samme rum som før, og vi begyndte at snakke. "Ved du hvor de skulle hen?" spurgte hun mig, i et venligt tonefald, og et lille opmuntrende smil, "ja, de var på vej hjem fra vores mormor" svarede jeg, "som bor her i Miami?" spurgte hun, jeg nikkede. Vi snakkede videre længe, og hun besluttede sig for at med indlægge mig, hos min lillebror Noah, til i morgen. Jeg skulle bo på samme værelse som Noah, hvilket jeg var rigtig glad for, da jeg selvfølgelig var meget bekymret for ham. Jeg gik ud til Molly og fortalte at jeg blev medindlagt, så de kunne bare tage hjem. Vi krammede farvel, og så kørte de ellers. Efter en times tid, fik jeg endelig lov til at se Noah! Værelset var hvidt, og havde den der klamme hospitals lugt. Jeg løb over til ham, og han fik et kæmpe kram. Heldigvis havde han sluppet med en kraftig hjernerystelse, og et brud på benet, men ellers ikke større skader, alligevel ville de gerne have han blev, til observation for hjernerystelsen. Noah lå slapt i sin hospitals seng, og sagde ikke et ord, heller ikke selvom jeg snakkede til ham. Jeg strøg ham over panden, og under hans lyse pandehår, kunne jeg se at han var blevet limet.. Da jeg så det, var jeg grædefærdig, men jeg fældede ikke en tårer før jeg gik ud på badeværelset. Jeg ville ikke græde foran ham, men da jeg kom ud på badeværelset, græd jeg, jeg tror aldrig jeg har grædt så meget, og jeg kunne ikke stoppe igen. Da jeg kom tilbage på værelset var han faldet i søvn, så kyssede ham blidt på panden, og så gik jeg ellers også i seng.

Jeg sov ikke meget den nat, og omkring klokken 5, kom en sygeplejerske ind, for at tjekke Noahs blodtryk. Jeg satte mig ved siden af Noahs seng, der var stilhed længe, før jeg mærkede sulten gnave i min mave.. Jeg havde ikke spist siden morgenmaden i går, så jeg var blevet meget sulten. "Jeg går ud og henter noget morgenmad, skal du have noget med?" spurgte jeg blidt Noah, han nikkede. Jeg gik over til døren og da jeg var halvt ude af døren, sagde Noah "Leah?", aldrig havde jeg været så glad for at høre hans stemme, "jaer?" spurgte jeg, og kiggede over til hans seng, og smilte, "jeg elsker dig.." Fik han fremstammet, det gik langsomt og det var utydeligt, men jeg forstod det, "jeg elsker også dig, af hele mit hjerte" sagde jeg, og han smilede. På vej over til kantinen, tænkte jeg ikke på andet, end at han havde sagt, at han elskede mig. Morgenmaden bestod af yoghurt og frugt. Noah spiste ikke meget, men en lillesmule fik han alligevel ned. Omkring middag, kom en sygeplejerske ind, og spurgte om jeg ikke kunne gå ned på den lejeplads, som lå i hospitalets have, for at se hvordan han reagerede på lyset og det at stå op på hans ben. Selvfølgelig ville jeg det! Ude på gangen fik jeg øje på Justin, åh nej, bare han ikke ser mig! bad jeg inderligt, men det gjorde han. "Leah" råbte han efter os, og jeg prøvede at ignorere det, men han gik over til os. "Vi bliver altså nød til at snakke sammen, jeg ved godt du er sur på mig, og det kan jeg godt forstå, men bare giv mig én chance for at forklare" han kiggede på mig med bedene øjne, "Jeg skal ned på legepladsen med Noah" svarede jeg koldt. Gud hvor jeg ikke orkede ham! men han gav ikke op "så går jeg med" svarede han, jeg kiggede ned på Noah, og han nikkede som accept på at det måtte han godt. Jeg sukkede dybt og sagde så "jaja", Justin smilede, og så helt lettet ud.

Da vi kom ned på legepladsen humpede Noah over i sandkassen, og satte sig og legede der... Hvilket ville sige, at jeg var alene med Justin, fuck det lort man! "Hvor gammel er han?" spurgte Justin venligt, jeg blev helt forundret over hans spørgsmål, for jeg troede han ville snakke om ulykken. "Noah?" spurgte jeg, og Justin nikkede,  "han er 5"  svarede jeg. "Og hvor gammel er du så?" fortsatte han, "jeg er 16" svarede jeg. Det var overraskende let og snakke med ham, og jeg glemte helt at være sur. Det virkede som om, at vi klingede godt sammen, og vi snakkede længe. Min telefon ringede "undskyld" sagde jeg og tog den, "Leah, er de okay? jeg blev ringede op her til morges og fik af vide de var kørt galt" nærmest råbte personen, jeg kunne hurtigt genkende stemmen, det var min storebror Jason. "Jeg ved intet om de andre, men Noah har brud på benet og har fået en hjernerystelse" svarede jeg. Jason var helt oppe og køre, og han besluttede sig for at køre ned på hospitalet, på trods af, at han bor i Washington D.C. Da jeg havde lagt på, kiggede Justin spørgende på mig "Hvem var det?" spurgte han nysgerrigt  "min storebror Jason" svarede jeg, og smilede til ham, "Hvor mange søskende har du lige?" udbrød Justin drillende. "kun 4" grinede jeg. Noah ville op efter en time, og Justin fulgte mig humpende op, han havde været så sød mod mig hele dagen, og det var først da jeg kom op på hospitals værelset, at jeg kom i tanker om, at jeg var sur på ham. 

Jeg gik ud efter noget aftensmad til Noah og mig. Og da jeg kom over i kantinen sad Justin der. Jeg gik op til disken og hentede aftnens menu, kartoffelmos med kødstumper, jeg kom forbi pladsen hvor Justin sad og han kiggede op, "Leah" han smilede til mig, "vil du ikke sidde ned og spise med mig?" han kiggede forventningsfuldt op på mig, men jeg svarede koldt "Noah venter på mig" og gik videre... Tankerne kørte rundt oppe i hovedet på mig..Hvorfor skulle Justin også findes?! Jeg var sur på ham, men han er så sød? Nej Leah, fokuser! Husk hvad han har gjort mod din familie... Åh min familie.. Jeg havde stadig ikke fået var fra hvad der var sket med dem.. Jeg fik en knude i maven, og en tåre trillede ned ad kinden, hvorfor havde jeg ikke fået noget af vide om dem?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...