Stole My Heart Tonight

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 apr. 2013
  • Opdateret: 23 apr. 2013
  • Status: Igang
Livet er ikke altid en dans på roser, ihvertfald ikke hvis du spørger Monica Steinson. Hun har aldrig oplevet kærligheden. Da Monica var 3 skred hendes mor og to år efter døde hendes far af et stort stofmisbrug. Monica blev sendt på børnehjem men børnehjemmet var ikke just noget for hende så hun skred. Nu er hun 18 og lever af at spille guitar for folk og bor i en pap-kasse og hvis hun er heldig nogle aftener finder hun et cykel skur. Monica er trods det hårde liv ikke en der bruger sine penge på stoffer og den slags, med de store forventinger om at blive noget stort sparer hun sammen til en flybillet til Amerika. Men er det nu også Hollywood der kan gøre hende til noget stort eller lurer hendes drøm lige om hjørnet?

5Likes
1Kommentarer
593Visninger

2. Prolog

 

 

Jeg strakte mig og gabte en sidste gang inden jeg kom ud af min kasse. Jeg satte mit fedtede hår op i en rodet knold og tog den beskidte regnfrakke på. Noget sagde mig at i dag var der ikke så meget at tjene, jeg tror ikke der var nogen der gad stå og se på en beskidt hjemløs pige som mig spille guitar i regnen. Men der var intet at gøre, enten det eller sulte og glemme alt om Amerika.  Jeg kunne vel bare vente og se.

Og håbe.

Jeg stemmede min guitar inden jeg begyndte at nynne introen til Titanium. Stille og roligt begyndte jeg at synge, lige nu handlede det ikke om penge lige nu handlede det om mig og musikken og den dejlige følelse jeg fik af at synge.

 

“You shout it loud, but I can't hear a word you say

I'm talking loud, not saying much

I'm criticized,

But all your bullets ricochet you shoot me down,

But I get up

 

I'm bulletproof, nothing to lose

fire away, fire away

ricochet, you take your aim

fire away, fire away

you shoot me down, but I won't fall

I am titanium you shoot me down,

but I won't fall I am titanium.”

 

Jeg åbnede øjnene og kiggede ud på mit lille publikum, de stirrede alle på mig før de så småt begyndte at daffe væk. Jeg kiggede ned i min guitar taske og gispede, der lå ca. 200£ dernede jeg kiggede mig omkring for at se hvem det var der havde lagt så mange penge derned i. Der var ikke så mange mennesker bare en gruppe unge drenge på omkring min egen alder og et par ældre. Men de lignede ikke just nogle der ville kaste så mange penge ned til en som mig.

 

Hmm det var sært.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...