When Two Worlds Collide {1D}

Ville du kunne overleve, hvis du boede langt væk fra alting? Det tog dig 2 timer at cykle ind til den nærmeste butik, og så endda en masse bakker lagt oven i? Måske ikke, men det gør Roselyn og hendes familie altså. De driver et slags hotel nede ved stranden, og op til skoven. Her ligger en masse søde hytter, og familien har det faktisk ret godt. Til gengæld bliver alting vendt op og ned, da dette boyband (aka. One Direction) vælger dette som deres ferie sted for i år. Roselyn og hendes Directioner af en søster, skal nu se dem hver morgen og aften. Hvis ikke hele dagen. Rose er ikke helt oppe og køre over det, som hendes søster som konstant prøver at charmere stakkels Zayn til sig. Harry får selvfølgelig charmeret Rose til sig, og de begynder på noget som man kalder at forelske sig. Men vil det overhovedet kunne lade sig gøre, når de er så forskellige? Vil alting gå fra en forelskelse, til et mareridt? En ting er sikkert, det bliver en uforglemmelig sommer...

15Likes
5Kommentarer
956Visninger
AA

2. Are Things Getting Better Or What?

Jeg mærker bare vandet mellem mine tær, og så duften af salt og skov blandet sammen. Det lyder sikkert mærkeligt, men det er en ret god duft. Haha. Det skal lige siges, at jeg ingen forstand har på parfume. Der skal man altså henvende sig til Angie. Jeg mærker solen mod min hud, og lukker bare øjnene i nydelse. Endeligt begynder sommeren. Vi har været lidt uheldige med vejret her oppe, men det hele ser ud til at blive bedre nu. Jeg piller lidt træ af vores badebro, som jeg naturligvis sidder på, og kaster det ud i vandet. Det siger et lille plop, og får mig straks til at smile. Jeg rejser mig op, og går igennem den lille sti op til vores plads. Altså det er en slags plads, da biler så kan kører her op, og vende rundt igen. Ellers ligger der bare hytter rundt omkring, og så vores lige ved siden af pladsen. Vent. Er der ikke nogen der fløjter? Jeg drejer mit hoved, og ser to skikkelser på en af de andre stier. Jeg gemmer mig bag et træ, og ser så at det er Louis og Niall. Jep, jeg kan deres navne nu. Tro mig, det krævede en hel nats hovedpine, før at den gik ind. Jeg bider mig lidt i læben, og ser dem så gå ud til stranden. Hvorfor lurer jeg på dem? Seriously. Kom så Rose, nu går vi. Jeg tvinger mine ben til at gå mod hytterne igen, mens at jeg holder blikket i jorden. Jeg kigger lidt op, og ser så hvordan træerne skygger over hytterne, men på pladsen er der en åbning imellem. Det er jo også klart, når der ikke står nogle træer. Jeg går bare roligt ind i vores hus, og lukker døren efter mig. Jeg vender mig så rundt, og ser tre ekstra hoveder ved bordet. Jeg løfter et øjenbryn, og får en kort øjenkontakt med mine forældre. Angie ser fuldstændigt forgabt ud i,....hmm....Zayn! Det var det! ,,Godt at se dig tidligt oppe for en gangs skyld Rosie...” Jeg hører min mor, og smiler lidt. Jeg går bare hen til mine forældre, og giver dem hver et kys på kinden. Vi er meget søde mod hinanden her i familien. Jeg vender mig så rundt, og kigger på dig tre drenge. De smiler alle tre venligt, og jeg gør vel bare mit bedste for ikke at sende dem et akavet smil. ,,Hej, jeg er Liam...” Jeg ser at han rækker mig sin hånd, og jeg trykker den bare kort. ,,Jeg er Rose...” Jeg smiler lidt usikkert, og kigger lidt ned i bordet. Jeg kigger så op, da ham med krøllerne snakker. Undskyld, jeg må vende mig til at de har navne nu. ,,Hej Rose, jeg er Harry...” Jeg kigger ind i Harrys øjne, og ser den grønne farve. Wow! Hans øjne! Jeg har aldrig set nogen med grønne øjne! Ohh my god! Ej, så stort er det heller ikke. Men de er jo ret flotte sammen med de krøllede lokker, og det skæve smil. Jeg smiler kærligt, og trykker hans hånd. ,,Hej...” Jeg ved ikke,  men det er som om at han holder mit blik fast. Han er vampyr eller sådan noget. Nej, han er en superstjerne, det er det han er. Endelig en realistisk teori Rose. Jeg sukker indvendigt, og himler med øjnene af mig selv i tankerne. ,,Jeg er Zayn...” Jeg hører så ham med det sorte hår, og husker den der gå-ind-i-hinanden episode. Jeg skal til at svare, da jeg modtager et iskoldt blik fra Angie. ,,Eh Hej...” Jeg er lidt usikker, da Angie virkelig truer mig på livet. Jeg trykke kort hans hånd, og sætter mig ved bordet. Jeg tager et æble, og begynder bare at spise. Jeg mærker så min mors hænder på mine skuldre, og kigger op på hende. ,,Rosie, vi har snakket om det, og har besluttet at vi gerne vil holde en... godt nok forsinket... men en Quinceañera for dig.” Jeg taber kæben, da jeg stadig kan huske Angies. Jeg skulle havde sådan en totalt puf puf babylyserød kjole på, og Angies var ikke bedre. Det kan jeg ikke, jeg vil ikke! ,,Seriøst?” Jeg hører drengene grine lidt, og Angie kigger rent faktisk spændt på mig. Jeg tror hun glæder sig, til at se mig dø i en pink kjole. Jeg hører mine forældre gå ind på deres kontor, og hører ordet ’smukkeste kjole’ i deres dialog. Jeg kommer til at dø. Jeg tror allerede at jeg er død. Nej, for så ville jeg ikke kunne mærke Angie ruske i mig. ,,Det bliver vildt fedt! Jeg skal nok hjælpe dig søs!” Hun ser faktisk virkelig spændt, og glad ud på mine vejene  Måske er det her min eneste chance for at få et godt forhold til hende? Burde jeg give det en chance? Det bliver jeg nok nødt til. Jeg griner bare lidt, og smiler prøvende til Angie. ,,Okay, men det er jo ikke i dag, så jeg tror lige at jeg vil gå mig en tur eller noget.” Jeg har hele tiden det der prøvende smil på, og kan godt se hvor meget det more drengene. Hvorfor ser i så selv fede ud. Argh. Smut tilbage til jeres hytte, det her er personligt! Jeg sukker stille, og går ind på mit værelse. Jep, jeg går en tur på mit værelse. Ej. Nej. Jeg skal bare havde min guitar. Jeg tager den hurtigt i farten, og hopper ud af vinduet. Jeg går så ind i skoven, og finder mit træ. Jeg klatre op i det, og sætter mig på den platform min far har bygget. Jeg sætter mig bare der, og læner mig op af træet. Jeg puster dybt ud, og ved egentlig ikke hvorfor jeg flipper så meget ud over dette. Jeg mener, det er bare en fest hvor jeg er i midtpunkt, har en kæmpe kjole på, massere af lagkage, gaver, musik, og dans. Puha. Det er meget på en gang. Og så er jeg sikker på at min familie inviterer hele familien. Åhh, og den er stor. Jeg overlever aldrig dette. Jeg tager min guitar, og stemmer den så kort. Jeg hiver så mit plekter op af min lomme, og kører den over strengene.

 

,,I'm loosing myself
Trying to compete with everyone else
Instead of just being me
Don't know where to turn
I've been stuck in this routine
I need to change my ways
Instead of always being weak

I don't wanna be afraid
I wanna wake up feeling beautiful, today
And know that I'm okay
Cause everyone's perfect in an unusual way
So you see
I just wanna Believe In Me
La, la, la, laa
La, la, la, laa

The mirror can lie
It doesn't show you what's inside
And it, it can tell you you're full of life
It's amazing what you can hide
Just by putting on a smile

I don't wanna be afraid
I wanna wake up feeling beautiful, today
And know that I'm okay
Cause everyone's perfect in an unusual way
So you see
I just wanna Believe In Me

I'm quickly finding out
I'm not about to break down
not today

I guess I always knew
That I had all the strength to make it through

Not gonna be afraid
I'm gonna wake up feeling beautiful, today
And know that I'm okay
Cause everyone's perfect in an unusual way
You see
Now I Believe In Me
Now I Believe In Me"

 

Jeg slutter sangen af med et smil, og lidt guitar spil. Jeg elsker bare den her sang. Den beskriver mig så godt. Vent, er der nogen der klapper? Jeg kigger ned, og ser så Harry stå lænet op af et træ og kigge på mig. ,,Hey, man lurer ikke på fremmede folk!” Jeg mener det dybt seriøst, og ser hvor meget han morer sig. ,,Det lød rigtigt godt Rose...” Hvorfor opfører han sig sådan? Jeg kender ham ikke engang? Superstjerner. Tsk. Jeg hopper ned, og tager min guitar med efter mig. Jeg kan bare hører ham grine lidt, hvilket irriterer mig en del. Jeg går hen til mit vindue, og har faktisk ikke lagt mærke til at han har fulgt efter mig. Jeg åbner det, og stikker et ben ind. ,,Har du aldrig lært at bruge en dør eller hvad?” Hvad er der galt med drengen?! Jeg siger dig Harry Styles, nu ser din krøller laaaangt fra lækre ud! Jeg sukker bare, og svinger det andet ben ind. ,,Nej, jeg er en særling Harry. Jeg kan kun finde ud af at bruge vinduer.” Jeg himler med øjnene af ham, og ser ham bare grine. Dumme dreng. Jeg ser ham så gå end mod stranden, hvor at jeg så får lukket mit vindue. Jeg smider mig på min seng, og stiller guitaren ved siden af. Jeg overlever aldrig. Det er jo egentlig sandt nok. Jeg overlever aldrig livet. Jeg dør på et eller andet tidspunkt. Jeg sukker stille, og vender mig rundt så jeg har hovedet nede i min pude. Dybe tanker gør mig depri. Suk. Jeg rejser mig, og kører en hånd gennem mit hår. Jeg går ud fra mit værelse, og  ser hvad mine forældre har gang i. Selvfølgelig er de i gang med et finde en kjole. Suk. Bare lad dem, det bliver et helvede alligevel. Jeg smider mig bare i sofaen, og tænder for (min bedste ven) tv’et. Jeg sukker stille da min far har set sport, og jeg nu skal til at gå 83 kanaler frem ad for at finde MTV. Sådan, der.

***

Kom så Madison! Du kan godt klarer det! Du skal bare komme med på det cheerleader hold! Come on! Hvad? Hvad sker der? Tv’et gik ud? Jeg kigger mig omkring, og ser at computeren også gik ud. Faktisk er her helt mørkt. Ejj, jeg skulle lige havde slutningen af Made med! Nu kan jeg ikke sove. Jeg rejser mig, og tager min mobil på bordet. Hmm, klokken er 21:46. Jeg skal til at smide mig tilbage i min seng, da jeg hører mine forældre. ,,Rose, vil du ikke lige hente drengene? Jeg tror vi har en strømafbrydelse, så det er bedst vi bliver sammen.” Jeg sukker dybt, og smider så min mobil tilbage i sofaen. Jeg går udenfor, og ser hvor mørkt det faktisk er. Uha, hvorfor skal jeg lige hente dem? Jeg har jo mørkeræd! Ubarmhjertige familie. Tsk. Jeg går hen til deres hytte, og banker på. Der går lidt tid, men så står Liam der med en stegepande i hånden. ,,Åhh...Undskyld Rose...” Han træder til side, og jeg smiler som et ’du er tilgivet’. ,,Det er okay, det er ret gyseligt det her.” Jeg træder ind, og han lukker døren efter mig. Drengene ligger sådan lidt rundt omkring. Nogle under bordet, nogle under dynen, og så nogle bag en sofa stol. Jeg kan ikke holde et lille grin inde. ,,Kommer i ikke med ind til os? Vi har stearinlys...” Jeg ser hvordan de alle straks lyser op, og skynder sig hen til døren. Jeg griner lidt, og ryster bare på hovedet. Vi går nu alle ind  i vores hus, lige bortset fra Niall og Zayn som allerede er spurtet der ind. Stakkels drenge. Deres mørkeræd er virkelig slem. Jeg kan jo stadig godt se noget, så det er ikke så slemt. Jeg træder indenfor, og stille mine gummistøvler i entréen. Jeg lunter ind i stuen, og ser hvordan far og mor har gjort det hyggeligt. Jeg tror ikke Angie gad hjælpe da hun sagtens kan overleve det her ved hjælp af hendes telefon, i stedet for at side i en ring med slik og chips. Ahh, det er det jeg elsker ved skoven, man har altid slik med. Eller, det har vi. Sukker gris jeg er. Jeg sætter mig på en pude, og trækker noget tæppe over mig. Drengene sætter sig også, og selvfølgelig skal Harry sætte sig ved siden af mig. Gå med dig irriterende berømthed. Heldigvis har jeg men far på den anden side. ,,Det er ret hyggeligt det her...” Vi griner alle lidt da Louis kommer med den kommentar, men det er egentlig ikke fordi det hans siger er så sjovt. Det er vel bare en reaktion. Ej, vi griner bare meget. Nej nej nej, nu lyder vi som særlinge. ,,Okay, kan vi ikke lege flaske legen?” Jeg siger det, og modtager en masse undrende blikke. Lige bortset fra mine forældre selvfølgelig. ,,Det er en leg hvor vi snurre flasken rundt, og så den den peger på, skal indrømme noget om sig selv.” Min mor redder mig selvfølgelig lige ved at forklare det. Tak mor. Drengene trækker på skuldrene, og nikker så. ,,Men det skal blive i mellem os...” Skynder Zayn sig at sige. Ja okay, de er jo også kendte, vi kan ikke havde en masse paparazziaer her ude. ,,Selvfølgelig...” Min mor smiler kærligt til ham, og ligger så flasken i midten. ,,Hvem vil starte?” Min mor kigger rundt, og ser at Niall er hurtig. ,,Okay, så snur den rundt.” Niall prøver først første gang, men det går ikke så godt. Anden gang går bedre, og så snurre den. Efter nogle sekunder snurre den langsommere, og smutter forbi min mor, far, mig, Harry, Liam og så Zayn. Han ser at den stopper ved ham, så han tænker sig lige om. ,,Ehh...Jeg er vandskræk.” Vi griner alle lidt, og så snurre han den igen. Niall, Louis, mor, far, mig, og Harry. Hahaha, så kan du lærer det. Han tænker sig lidt om, og smiler så sit skæve smil igen. ,,Min pinligste oplevelse var da jeg havde dekoreret hele min kærestes forhave med stearin lys (hvor at de havde en lille å og sådan en bro), og at hun så ikke orkede at gå ud.” Vi griner alle, men dog synes jeg egentlig at det er lidt synd for ham. Jeg mener, hvis jeg havde en kæreste der gjorde det, så ville jeg blive ekstremt lykkelig. Men alligevel, det kan jo godt være at han lyver? Bare for at få vores respekt  Tsk. Kendte. ,,Så hun er din eks nu ikke?” Min fars spørgsmål får os alle til at grine lidt, og Harry nikker. ,,Jo” Min far ånder lettet ud, og smiler lidt. ,,Godt, for jeg ville da godt nok blive irriteret.” Vi griner alle igen, og nu snurre Harry flasken rundt. Liam, Zayn, Niall, Louis, mor, far, og mig. Jeg sukker stille, og tænker mig lidt om. ,,Hmm...På min første date ville han kysse mig, og så blev jeg så bange at jeg stak af...” Jeg rødmer lidt, men hører hvordan det more dem. Min far ligger armen om mig, og kysser mit hår. ,,Du skulle bare havde givet ham et par slag...” Vi griner alle igen, og sådan fortsætte aftenen. Faktisk ender jeg med at synes bedre og bedre, om de der One Direction drenge.  

 

...

,,I'm loosing myself

Trying to compete with everyone else

Instead of just being me"

- Believe In Me by Demi Lovato

...

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...