Havfruens kys *oneshot*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 apr. 2013
  • Opdateret: 22 apr. 2013
  • Status: Færdig
Jeg er på potterskolen.dk (Yuka! Bare ansøg) og jeg lavede en lektie i Magiske dyrs pasning og pleje og jeg tænke jeg ville dele den med jer!

2Likes
1Kommentarer
374Visninger

1. Havfruens kys

Han anede ikke hvad der skulle til at ske med ham, og hvis han helt ærligt havde vist det, ville han nok havde vendt om. Han gik i udkanten af den bregnefyldte skov med tryllestaven foran ham på vagt overfor alt. Han anede ikke hvordan han havde havnet her, men han vidste at stedet ikke var trygt. Han hørte en knagen fra træerne og stoppede brat op og kiggede sig omkring. Det var bidende koldt og en stor sky var omkring ham når han pustede ud. På trods af den voksende panik, var hans åndedræt roligt.
 
Han begyndte at bevæge sig væk fra skovbrynet, da det hele begyndte at ligne sig selv. Gik han i ring? Det var tåget og han kunne knap se en hånd for sig, dog lå tågen ikke så tæt længere inde mellem træerne. Han hørte en fugl lette og det gav et sæt fra ham.
"Lumos" viskede han og et lys kom fra hans tryllestav. Det hjalp desværre ikke, så han skyndte sig at hviske nox, før han tiltrak sig opmærksomhed fra hvad end der var i skoven.

Inde i skoven kunne han se vegetations forandringerne, jo længere ind han kom. Han begyndte at kunne hører lyden fra et lille vandløb i nærheden. En rar og behagelig lyd. Han bevægede sig imod lyden og stoppede op et par gang, for at være sikker på, at han ikke bare hørte syner. 

Tæt ved vandløbet var tåget meget tynd og månen fik lov til at lyse igennem træerne. Lyden han havde hørt før, var fra en lille bæk der ledte fra et mindre vandhul. Vandet var klart, og det så næsten ud som om man kunne se bunden kun ved hjælp af månens lys. Han kiggede sig omkring, for at sikre sig, at ingen var i nærheden og lagde staven fra sig på en sten. Han knælede ved vandhullet og foldede hans hænder så han kunne drikke af vandet. Han lukkede øjnene af ren nydelse. Det er længe siden han havde fået noget at drikke og så snart det rørte hans læber, kunne han mærke hvor tør hans hals havde været. 

Vandet rørte sig knapt, men da han åbnede øjnene igen, stirrede han direkte ned i et par smukke grønne øjne. Han blev ikke bange, men blot nysgerrig. Det var lidt underligt, da han havde været ud af sig selv, ved blot den mindste lyd fra skoven, men der var noget over disse øjne der gjorde ham rolig.

Han smilede til væsenset som langsomt gled op igennem vandet og op imod ham. Et smukt ansigt kom til syne og det matchede perfekt de øjnene. Et feminint ansigt med de mest perfekte læber og smukkeste kindben. En hånd blev rakt op imod ham og han kunne ikke lade været med at række ud efter den også. Da væsenset kom over overfladen kunne han se hvordan ansigtet var dækket af et fint lag skæl. Det så ikke slimet ud som på en fisk, men fine små skæl som glimtede sølv i månelyset oven på den let grønne hud. Det smile til ham og udstødte en lille rullende lyd med tungen. 

"Hvem er du?" Spurgte han væsenet og prøvede at trække det op på land til sig. Det rev hånden ud af hans og bakkede lidt væk fra ham. Stadig smilende. Han kiggede længe på det smukke væsen. Det var ikke kun i ansigtet men på hele kroppen disse små fine skæld var. Vandet var klart og en hale der delte sig i to for enden og med svømme hud så fin, at det næsten var gennemsigtigt.
"Du er smuk." Sagde han til væsenet og rakte hånden ud til det igen. Det smilede til ham og tog imod hans hånd. Den udstødte den rullende lyd igen, og begyndte at forsvinde ned under vandoverfladen. 
"Du må ikke gå!" Stønnede han og gav ikke slip på dens hånd. 

Han gled stille ned i vandet for at blive ved med at holde dens hånd og den kærtegnede hans kind med den anden. Han kiggede den dybt i øjnene og den smilede til ham, før deres læber mødtes. Han var lykkelig. Han kunne ikke trække vejret, men han var lykkelig. Små sorte prikker begyndte at danse for hans øjne, og det sidste han sø, var havfruens vidunderlige grønne øjne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...