Someday I'll be in Paris

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 apr. 2013
  • Opdateret: 9 jul. 2013
  • Status: Igang
Elena har altid haft en drøm om at rejse til kærlighedens by - Paris.
Hun drømmer om at finde ægte kærlighed, og da hun får muligheden for en rejse til sit livs by, er hun sikker på at hun vil finde denne kærlighed.
Men da hun kommer dertil, bliver hun draget ind i den magiske by og lige pludselig er det ikke kærligheden, som kommer i første række.

39Likes
53Kommentarer
898Visninger
AA

4. Nyheder

Jeg slyngede mit mørkeblå tørklæde omkring halsen, selvom jeg mest af alt havde lyst til bare at kaste mig tilbage i sengen, sove videre og udsætte de ventende nyheder. Ikke at jeg kunne sige, at jeg overhovedet havde sovet, da mit hoved havde været fyldt med alt for mange tanker og spørgsmål, som jeg ikke kunne lægge fra mig. 
Selvfølgelig var det ikke sikkert, at jeg blev fyret, men jeg kunne bare ikke komme på andre ting, som kunne være vigtige nok, til at min chef ringede til mig personligt. Så skulle det lige være en forfremmelse, men det var også for godt til at være sandt. Jeg prøvede dog at bevare optimismen, og en forfremmelse ville heller ikke være helt dårligt.
Det var dog stadig uden den videre glæde, at jeg forlod min dejlige lejlighed og gik, med sommerfugle i maven, mod min elskede arbejdsplads. 
Jeg mærkede pludselig en vibreren i min lomme og trak min Iphone frem. Et smil sprang frem på mine læber, da jeg læste navnet på displayet. Verdens sødeste fyr - og bøsse for den sags skyld;   
Tyler Collins. Vi havde fundet hinanden allerede på min første arbejdsdag hos Wow!, hvor han havde komplimenteret mine Louboutin stiletter, som jeg havde sparet sammen til i en evighed. Siden da havde vi haft utallige byture, filmaftener, cafebesøg og shoppingture - den mand havde virkelig verdens bedste stil! Folk vendte sig simpelthen altid efter ham, når han gik på gaden med sit platin blonde hår, prikkede butterfly og håndtaske. 
Han vidste ærligt talt ALT om mig og omvendt. Jeg vidste, at jeg kunne ringe til ham kl. 3 om natten, hvis jeg var ked af det - hvilket da også var sket nogle gange - og så ville han komme styrtende med Ben&Jerrys cookie dough, og vi ville se kærlighedsfilm hele natten sammen.

Han var uden tvivl min aller bedste ven, og han var så gay, som man overhovedet kunne blive. 
Jeg besvarede med det samme opkaldet og hørte hans helt igennem bøssede stemme hvine, før jeg overhovedet havde taget mobilen op til øret. 
"Hej skatter hvad så?" spurgte jeg, mens jeg nu fik øje på den høje bygning, som jeg forhåbentlig kunne kalde min arbejdsplads lidt endnu. 
"Iiih!! Hvor er du søde?! Jeg har Big News. Big News!" Nærmest skreg han ind i røret. 
"Jeg er der om 5. Hvad sker der?" 
"Seriøst, jeg kan næsten ikke vente med at fortælle dig det, men du er nødt til at være her først. Skynd dig skatter!"
Jeg grinede af hans overgearede humør og svarede, at jeg først skulle til møde med min chef. Der blev stille i den anden ende, og det lød som om, han snakkede med nogen. 
"Okay skatter, så snakkes vi bare efter."
"Jaer, ses søde"

Jeg lagde på, idet jeg tog den brede stentrappe i nogle få lange skridt og gik ind gennem svingdøren og stod kort tid efter i indgangshallen. Det første man så, når man trådte indenfor, var tre store bogstaver og et udråbstegn i sort træ, som formede magasinets navn. Endnu engang smilede jeg for mig selv, men blev en smule vemodig, da jeg tænkte på, at det måske var en af de sidste gange, jeg stod her og betragtede de dejlige bogstaver. Jeg glemte endda at overveje, hvad det var, Tyler havde været så begejstret for, mens jeg gik over til en af de tre elevatore og ventede sammen med en en håndfuld mænd og kvinder klædt så moderigtigt, som det overhovedet var muligt. Med arbejdet mødte man også tit kendte mennesker og modeller, hvilket jo kun var sjovt og spændende.
Efter en længere elevatortur, ankom jeg endelig på femtende sal og satte kursen mod Christinas kontor. Jeg bankede sagte på døren og kunne se gennem glasvæggene, at hun snakkede i telefon. Hun kiggede op, da hun hørte min banken og vinkede mig ind med en hånd, mens hun snakkede videre.
Jeg anede ikke rigtigt, hvad jeg skulle gøre af mig selv og blev stående op ad døren, indtil Christina pegede på en blå stol foran hendes skrivebord, som jeg hurtigt satte mig i. Det var dog svært at finde en behagelig stilling, da jeg var utroligt nervøs. jeg tørrede mine hænder af i mine jeans og håbede på, at Christina ikke havde set det.
Hun færdiggjorde sin samtale og lagde på.
"Godmorgen Elena, godt at se dig. hvordan går det?" Hun smilede, og jeg slappede straks mere af.
"Helt fint tak. Jeg er utroligt glad for at arbejde her."
"Det er netop det, jeg vil snakke med dig om Elena. Vi er nemlig også utroligt glade for at have dig her på Wow! Du er en meget talentfuld skribent."
Jeg smilede og takkede og kunne ærligt talt ikke finde ud af, hvor denne samtale førte hen.
"Jeg vil tilbyde dig en meget stor mulighed, som jeg håber, du vil tage imod."
Jeg var stadig helt blank og endnu mere nysgerrig end før.
"Som du jo nok ved, er Wow! et verdensomspændt blad, og vi har skribenter i hele verden. Vores ansatte i Frankrig, eller Paris for at være helt præcis, har dog lige sagt op, så jeg vil spørge, om du har lyst til at tage over og skrive for Wow! fra Frankrig. Selvfølgelig stadig om nogle af de samme ting, men også om moden, da Frankrig jo er en af verdens største modebyer. Så hvad siger du?"
Jeg sad bare helt mundlam og stirrede på Christina. Paris? Jeg kunne stadig ikke fatte det. Det hele virkede uvirkeligt! Skulle jeg til Paris?
Christina rømmede sig og fik mig ud af min uvirkelige tilstand.
"Vil i have mig til Paris?"
"Var det da ikke det, jeg lige har sagt?" Smilede hun, og jeg smilede også. Faktisk ville jeg ikke kalde det at smile, for hele mit ansigt strålede sikkert.
"Ja. Ja, selvfølgelig! Ej, hvor vildt!" Jeg kunne ikke lade være med at hoppe lidt op og ned i stolen, fordi jeg var så begejstret. Det var simpelthen uvirkeligt.
"Super! Det er jeg virkelig glad for at høre. Det er dog med lidt kort varsel, og du bliver faktisk allerede sendt afsted på mandag, om seks dage. Jeg håber ikke, at det er et problem?" 

Seks dage? Den havde jeg alligevel ikke set komme. Der var så mange, jeg skulle have sagt farvel til, så mange praktiske ting, som skulle ordnes.
"Hvor lang tid skal jeg være væk?"
"Lige nu er planen et år, men hvis alt går efter planen, så bliver kontrakten selvfølgelig forlænget med endnu et år eller to, og der bliver selvfølgelig også taget højde for dine ønsker."
Jeg var målløs. Et år i Paris som mode- og livsstilsskribent for Wow! magasin. Det var sindssygt.
"Tusind tusind tak for muligheden, selvfølgelig takker jeg ja."

Efter en længere samtale om de praktiske ting, som skulle klares, forlod jeg kontoret med udsigt til en drøm, der ville gå i opfyldelse.

_____________________________

Wuup wuup, så fik jeg endelig taget med sammen til at skrive videre! XD
Er ikke selv tilfreds med kapitlet. Synes faktisk det blev ret dårligt, men jeg håber det går an. Har faktisk ikke engang læst det igennem og tjekket at det egentlig hænger sammen, så jeg krydser bare fingre! ;) Det kan godt være, jeg ændre i det hele, men det bliver nok en anden dag så. ;)
Men nu skal Elena afsted til Paris! Det bliver virkelig spændende...
Hun møder bl.a. ikke mindre end tre fyre, som kommer til at have en stor rolle i hendes liv.
Jeg håber at i vil blive ved med at læse med og selvfølgelig elsker Elena lige så meget, som jeg gør! <3
xoxo beRightBack

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...