I'm (almost) gay

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 apr. 2013
  • Opdateret: 11 aug. 2014
  • Status: Igang
Da Christopher er til fest med sine venner bliver der leget en omgang S, P eller K, der kommer til at forandre alting for ham. Ting han ikke vidste om sig selv, går op for ham, og han bliver viklet ind i net at løgne for at holde på sin omgangskreds og ikke mindst, den pige han troede han skulle giftes med.

7Likes
7Kommentarer
753Visninger
AA

4. Tømmermænd

Lørdag morgen havde det ikke kun været de fysiske tømmermænd der plagede mig, selvom de havde været slemme nok. Den idiot der påstod at så længe man bare holdt sig til vodka-shots eller opblandinger og så slap man for tømmermænd havde tydeligvis aldrig været i byen og virkelig festet igennem. Jeg havde det mildest talt ganske elendigt da jeg nøgen vågnede op ved siden af Linea. Klokken var ikke mere end 8, og jeg forstod godt hun gerne ville sove videre, så jeg stod op uden at vække hende, tog tøj på og stod op for at tage noget morgenmad. Æg og bacon, den ultimative kur mod tømmermænd. I hvert fald bacon-delen, jeg havde aldrig rigtigt været til æg om morgenen.
Jeg satte vand over til kaffe og stegte bacon med vinduet åbent for ikke at vække Linea med emhætten, som jeg personligt syntes lød som et ondt år. Det tog ikke længe før jeg sad ved spisebordet med bacon, ristet brød og en stor kop god stempelkande kaffe, mens jeg tænkte over tingene. Jeg genovervejede det, der var sket aftenen før, og kunne ligefrem mærke et sug i maven, da jeg tænkte på Liam. Ligesom da jeg havde mødt Linea. Jeg tog en slurk kaffe. Det måtte være indbildning måtte det. Jeg havde drømmepigen. Jeg havde faktisk det hele, og desuden kunne jeg ikke lide drenge på den måde. Det var sikkert bare fordi jeg stadig havde alkohol i blodet. Kort overvejede jeg om jeg skulle fortælle det til Linea, at jeg havde kysset en dreng, og at jeg rent faktisk ikke kunne få det ud af hovedet, men jeg lod være. Jeg troede alligevel ikke selv på at der var mere i det end, at jeg havde været så stangbacardi at jeg havde kunnet kysse hedt med en lygtepæl og stadig tænde på det. Det var sku nok meget heldigt at de andre havde været indstillet på at jeg ikke kyssede med piger fordi jeg havde en kæreste.
Tilfreds med den forklaring lænede jeg mig tilbage i stolen og drak resten af min kaffe, mens jeg nød at sidde alene i køkkenet. Ikke at jeg havde problemer med at sidde og snakke med andre, men om morgenen var jeg sjældent særlig selskabelig. Og med tømmermænd var jeg virkelig kedelig og ude af stand til at føre en samtale med andre end mig selv og eventuelt radioen. 

Omkring klokken 10 stod Linea op. Da hun kom trissende ind i køkkenet i trusser, t-shirt og med morgenhår forsvandt alle mine tanker om Liam som dug for solen. Hun så helt fantastisk ud selvom hun nok ville påstå noget andet.
”Godmorgen skat.” Sagde jeg blidt, inden jeg inderligt kyssede hende på munden. Grinende skubbede hun mig væk.
”Du smager af kaffe.” Protesterede hun. ”Adr.”
”Kaffe er ikke Ard. Kaffe er godt!” Som om vi nogensinde ville blive enige om lige den ting. Linea var og blev en the-pige, jeg en kaffe-dreng. ”Der er for øvrigt varmt vand i elkedelen.” Tilføjede jeg, vel vidende at jeg ikke skulle give mig i kast med at lave the til hende. Hvordan man kan forkludre at hælde varmt vand over nogle små blade i en lille pose kan jeg så undrer mig over, men Linea påstod hårdnakket at den the jeg lavede smagte ganske forfærdeligt.  Jeg var tilbøjelig til at give hende ret efter at have smagt på den.. Men helt ærligt var jeg bare ikke til the på nogen måde, så det var nok derfor.
Hun nikkede, tilfreds med at jeg da havde tænkt så langt til trods for mine tømmermænd. ”Nå, var det så fed en fest som du fablede om i går?” Spurgte hun, mens hun hældte varmt vand over tebrevet. I weekenden var det altid en hel kande the, i hverdagene en kop. Jeg nikkede, kom i tanke om at hun stod med ryggen til mig og sagde så:
”Det var det helt bestemt. Jeg er stadig mere bagstiv end jeg har tømmermænd.” Påstod jeg hårdnakket. Det var blevet bedre efter en halv kande kaffe og rigelige mængder af bacon, men godt havde jeg det ikke. ”Ej, jeg har det ikke fantastisk godt, men du kender det jo selv, det med at tage i byen.” Sagde jeg smilende, og Linea gengældte med et smil også. Jeg kunne ane hendes baller under min gamle t-shirts kant og følte mig heldig. Hun var en af de piger der gik op i træning og i at se godt ud. Og hun gjorde det rigtig, rigtig godt. Slank, solbrun og fast over hele linjen. Hendes kastanjebrune hår var stadig uglet, og krøllede naturligt. Naturligvis ville hun ikke høre på at hendes hår så fantastisk ud naturligt, og plejede af flade det.

Vi snakkede sammen en times tid mens jeg fik drukket resten af min kande kaffe, og hun fik gjort kål på sin termokande med the og havde det rigtig hyggeligt. Hun spurgte ikke meget mere ind til festen og det havde jeg det egentligt også fint med, overbevist om at det blot var alkoholen der havde spillet mig et puds.

Da Linea tog på arbejde ved 12-tiden satte jeg mig med min computer. Ny venne-anmodning på facebook. Jeg rynkede brynene kort, trykkede ind på ikonet for at se fra hvem. Liam. Det gav et kort sug i min mave og jeg overvejede halvejs at afvise, men trykkede i stedet på bekræft. Kort efter fortalte computeren mig at jeg havde fået en besked fra Liam.  Mit hjerte satte farten hastigt op da jeg klikkede ind, for at se hvad han skrev.
Hej! Tak for en fed fest. Håber ikke du har noget imod at jeg har ansøgt – Ninna fortalte hvad du hed, og jeg vil klart gerne i byen med dig igen!” Stod der. Jeg smilede lidt af mig selv. Mit hjerte opførte sig som om jeg havde regnet med at få en besked der hentydede til at der stod en morder bag mig og jeg skulle gøre klar til flugt.
Haha, jammen selvtak da! J Det er bare helt fint, vi kan sagtens finde en dag at feste sammen!” Svarede jeg, med et skævt smil om læberne. Min puls var efterhånden faldet sådan ret meget ned igen, og jeg studsede lidt over hvorfor den overhovedet var steget som den var. Det var tåbeligt.
Fantastisk. Har du planer på fredag?” Spurgte han, og jeg måtte så hive min mobil frem og tjekke kalderen igennem. Jeg havde kun skrevet at Linea skulle over til noget familie-arrangement, som jeg havde valgt at takke nej til dengang jeg blev inviteret. Det var omkring 200 år siden, hvor jeg ikke vidste om jeg skulle nå noget andet vigtigt der.
Nope, ingen planer herfra ^^,” Tastede jeg hurtigt, inden jeg placerede computeren på stuebordet og gik ned i køkkenet for at tage et glas vand. Jeg havde en underlig følelse i kroppen ved at have en aftale med Liam. Ikke forkert, bare underlig. Og samtidig glædede jeg mig helt vildt til at se ham igen.. Jeg bed mig i underlæben, ventede på at vandet havde løbet længe nok til at det blev koldt, inden jeg fyldte glasset og drak. Vand var ud over kaffe min bedste kur mod tømmermænd.

 

Jeg gik op i stuen igen, smed mig i sofaen og tog computeren igen. Endnu en ulæst besked fra Liam, sikkert om hvor ville skulle mødes eller sådan noget.
Du kysser godt.” Stod der.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...