The Black Heart

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 aug. 2013
  • Opdateret: 23 feb. 2014
  • Status: Færdig

4Likes
7Kommentarer
327Visninger
AA

3. Kærlighed

Det var en sen aften, jeg sad og læste. Jeg var nu blevet sytten år, så jeg var snart voksen. Men jeg kunne ikke samle mine tanker om bogen, jeg kunne ikke engang skrive på mine tekster. For mine tanker var nemlig et helt andet sted, ligesom mig hjerte var. Jeg var nemlig faldet for Roselia, og det var så nyt for mig. Jeg havde jo aldrig været forelsket før, så det skræmte mig en del. Jeg turde ikke fortælle om mine følelser, så jeg skrev istedet ned, hvad jeg følte, og lagde rullerne i min reol. Jeg blev rød over kinderne, hver gang jeg tænkte på det, men det gjorde mig også glad. Men jeg vidste, at jeg snart måtte fortælle det, men jeg kunne ikke. For jeg frygtede, at Roselia bare ville grine af mig. Så jeg sagde intet til hende, om hvad jeg følte for hende.

En aften da jeg havde henter brænde, skar jeg mig i benet, da jeg skulle hakke det. Roselia så det, og løb ud til mig. "Dark er du okay?" spurgte hun bekymret, og vaskede mit sår. Jeg bed lidt sammen, for det sveg. "Ja Roselia, jeg er okay, det er bare en mindre flænge" svarede jeg, og satte mig på hugge blokken. Var hun blevet bange, siden hun havde spurgt mig så bekymret. Jeg opdagede, at der løb tårer ned af hendes kinder. Så jeg rejste mig op, og tog om hende, og holdt hende tæt ind til mig. Hun tog fat i min skjorte, og græd. "Roselia det var ikke min mening at gøre dig så ked af det, tilgiv mig" sagde jeg, for jeg skammende mig over at have fået hende til at græde. Jeg så ned, og holdt hende mere tæt. Hun tørrede sine øjne, og kyssede mig så på munden. Jeg blev overrasket, men jeg gengældte kysset. Roselia hev mig med ned at ligge i hendes mors blomster. Jeg kyssede hende ned af halsen. Hun nød det, og nussede mig i håret. Jeg så på hende, og kyssede hende lidenskabeligt. Sådan lagde vi resten af dagen.

Der var nu gået tre uger, siden at Roselia og jeg havde lagt og kysset i blomsterne. Vi havde endnu ikke sagt det til hendes forældre. Men en aften gik jeg hen til hendes far. "Sir jeg elsker din datter, og hun elsker mig, vi har endda lagt sammen og kysset med hinanden, så jeg vil...spørge om..." sagde jeg meget nervøst. "Dark hvis det er hendes hånd, du anmoder om, så skal du altså spørge Roselia selv, det er jo hendes beslutning" sagde han. Jeg så noget på ham, men nikkede så. Jeg gik hen i haven, hvor Roselia sad og læste. Jeg sank, og gik hen til hende. Hun så op, og så på mig. "Hvad er der Dark?" spurgte hun, og lagde sin bog. "Roselia...jeg..."sagde jeg og sank. Jeg sukkede, hvorfor var jeg så nervøs. Hun tog fat i mine hænder. "Søde Dark tag det roligt, giv dig tid til at sige det, som du vil sige" sagde hun blidt. Jeg gik ned på knæ foran hende. "Min kære Roselia, vil du gøre mig den ære, at blive min hustru?" spurgte jeg, med alt den styrke som jeg nu havde i mig. Roselia rødmede, men smilede så. "Det vil være mig en ære, at blive din hustru Dark" svarede hun, og kyssede mig. Jeg holdt om hende, og jeg gengældte kysset.

I de følgende uger bar Roselia og jeg hendes ting op i træ huset. Da det nu skulle være vores begges hjem. Hendes forældre havde sørget for, at Roselia og jeg ville blive gift ved næste fuldmåne, som faktisk kun var tre dage til nu, så vi havde travlt. Men dagene gik hurtigt, og før vi vidste det kom dagen. Jeg havde ikke måtte se Roselia de sidste par dage, da hendes forældre mente, at det ville bringe os uheld. Så jeg savnede at se hende. Vores bryllup skulle holdes i haven, ved de mange blomster. Så da jeg var klar, gik jeg der over. Jeg var så nervøs, at jeg helt havde en klump i halsen over det. Jeg måtte synke over det, for at få den klump ud af min hals. Jeg var spændt på at se, hvor smuk Roselia ville se ud. Døren til hendes forældres hus gik op, og Roselia kom ud. Hun var vidunderlig smuk i sin sne hvide brudekjole, og med de smukke linjer i sit hår. Hendes far førte hende hen til mig, og gav mig hendes hånd. "Du er meget smuk søde Roselia" sagde jeg og smilede. Roselia rødmede, og smilede glad til mig. Vi så på præsten, som der begyndte sin tale. "Kære venner, vi er samlet her idag, for at forene disse to unge elskende i det hellige ægteskab, og må deres lykke vare til evig tid" sagde præsten og så på os. "Kære Dark vil du tage denne kvinde, som hos dig står til din ægtehustru?" spurgte han. "Ja, det vil jeg" svarede jeg. "Vil du ære hende, som en ægtemand skal ære sin ægtehustru, og vil du beskytte hende, og have hende som din hjertens kær?" spurgte han. "Ja, det vil jeg af hele mit hjerte" svarede jeg og smilede. Præsten så på Roselia. "Så tilspørger jeg dig Roselia, vil du tage denne mand, som hos dig står til din ægtemand?" Spurgte han. "Ja, åh ja" svarede hun. "Vil du ære ham, som en ægte hustru skal ære sin ægtemand, og vil du elske ham, og altid være ved hans side og stå ham tro og kær?" Spurgte præsten. "Åh ja, af hele mit hjerte" svarede hun. "Så erklære jeg jer for rette ægtefolk ar være, du må nu kysse bruden" sagde han. Jeg tog om Roselia, og kyssede hende ømt på munden. Hun gengældte mit kys. Hele byen var mødt op, og de kastede rosen blade og lilje blade på os, for at fejre os. Vi grinede og festede i en hel uge. Jeg var nu lykkelig, for nu havde jeg min elskede Roselia, som min elskede hustru.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...