The Black Heart

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 aug. 2013
  • Opdateret: 23 feb. 2014
  • Status: Færdig

4Likes
7Kommentarer
330Visninger
AA

1. Alt går galt

Jeg levede et normalt liv sammen med de udødelige, lige til den dag, hvor et ondskabsfuldt menneske kom og skød mine forældre. Jeg var ikke andet end en lille knægt på fem år, det var hårdt at miste sine forældre i den alder. Jeg så med mine egne øjne, da de døde. For de blev skudt lige for øjnene af mig. Jeg var nemlig i min mors arme, hun havde forsøgt at berolige mig, da jeg havde været meget bange. Selv efter mine forældre var døde, lagde jeg stadig i min mors arme. Bare for at mærke hende. Men jeg gik væk fra dem, og ind til min søster Rose. Hun lagde altid og læste, men hun opdagede mig hurtigt. "Hvad er der galt Dark, og hvorfor har du blod på dig?" Spurgte hun og tog mig op. "Et menneske kom... Menneske dræbte mor og far" græd jeg. Da jeg stadig ikke kunne fatte det. Rose holdt om mig, for at trøste mig. "Rolig Dark, det skal nok gå, alt skal nok gå" sagde Rose. "Jeg bange" græd jeg. Rose løftede mig op, og lagde mig i seng. Hun fik nogle mænd til at fjerne vores forældres lig, og en tjenestepige til at gøre værelset rent, så der ikke var en blodplet tilbage i værelset. Månederne gik, og jeg mistede mere og mere minderne om mine forældre. Men Rose sørgede for, at jeg ikke skulle glemme, hvem mine forældre var, så hun fortalte mig historier om dem hver aften.

Men en dag blev jeg rigtig uvenner med Rose, for hun havde taget en fyr med hjem, og jeg ville ikke dele hende med nogen. Så det endte med, at jeg fik en røvfuld og kom op hoved i seng, fordi jeg havde sparket fyren over knæet. Jeg tænkte tilbage på, da mine forældre døde, hvordan kunne de dog dø, de var jo udødelige. Så jeg hentede en bog, og kiggede i den, da jeg kunne læse, og der fandt jeg svaret. En særlig kugle kunne dræbe udødelige, ligeså let som hvis man dræbte en dødelig. Jeg knyttede min næve, jeg blev så vred over det. Hvorfor skulle et klamt menneske også dræbe mine forældre, hvad havde de dog gjort forkert, siden at de skulle dø på den måde? Jeg lagde bogen igen, og valgte at jeg hellere måtte opføre mig ordenligt. Så jeg gik ind til Rose. "Rose..." sagde jeg og så trist på hende. Hun så bare vredt på mig, jeg havde virkelig gjort hende sur. Jeg begyndte at græde, for jeg kunne nemlig ikke lide, når Rose blev sur på mig. "Undskyld Rose, jeg skal nok opføre mig ordenligt nu" sagde jeg, og tørrede mine øjne. "Jeg gider ikke høre på dig Dark, i seng!" sagde Rose. Jeg gik igen ind på mit værelse, og smed mig grædende på sengen. Lidt efter kom Rose ind, hun satte sig ved mig og nussede mig i håret. "Undskyld Dark, jeg burde ikke have råbt sådan af dig" sagde hun. Jeg kunne høre, at hun græd, så jeg gav hende et kram. Rose lagde sig ned, og jeg kravlede op på hendes mave, og lagde mig der. Jeg lyttede til hendes hjerte, og faldt med et i søvn. Rose blev ved mig hele natten, hun ville have, at jeg var tryg.

Den næste morgen vågnede jeg tidligt, men jeg blev liggende. Jeg ville vente på Rose, som stadig sov som en sten. Rose vågnede lidt efter, hun smilede, da hun så, at jeg var vågen. "Godmorgen Rose" sagde jeg med et lille smil. "Godmorgen søde Dark, har du sovet godt" sagde hun, og satte sig op. Jeg nikkede, og kløede mig i håret. Rose rejste sig op, og tog en børste og redte mit hår. Jeg sad stille, for jeg elskede, når hun redte mit hår. "Hvem var han fyren fra igår?" spurgte jeg, og så på hende. "En jeg ville komme sammen med, men han gad ikke mig, han ville kun mine penge" svarede Rose lidt trist. "Det er da ondt, sådan skal man ikke være mod andre" sagde jeg. Jeg brød mig ikke om, når nogen gjorde Rose ked af det, hun var jo min eneste familie. Rose smilede lidt, og gav mig et kys på panden. Jeg smilede, og gav hende et stort kram. Rose hjalp mig i tøjet, og rettede på min trøje. Jeg tog mine små sko på, og Rose bandt dem for mig. Jeg smilede, og hoppede ned af min seng, og tog fat i hendes hånd. Rose tog mig med ind i spisesalen, hvor vi fik noget morgenmad at spise. Jeg tog en bolle, og et glas mælk. Rose tog en bolle, og en kop te. Jeg bed i min bolle med  med ost, og drak af min mælk. Rose så på mig, og smilede. Jeg så på hende, og så at hun grinede. "Hvad griner du af Rose?" spurgte jeg. "Du har mælkeskæg Dark" svarede hun. Jeg fjernede mit mælkeskæg med indersiden af min hånd. "Var det bedre nu Rose?" spurgte jeg. "Ja det var meget bedre nu" svarede Rose. Jeg smilede, og spiste op. Jeg så på klokken, og så hvor meget klokken var. "Rose jeg skal snart være i børnehaven" sagde jeg. "Du er meldt ud Dark, du skal blive hjemme"  sagde Rose. "Hvorfor det?" spurgte jeg. "Du har gået der længe nok" sagde Rose. "Tak for mad" sagde jeg, og gik fra bordet, og ind på mit værelse. Rose gik også fra, hun gik ud og blev kørt til sit universitet. Imens skulle tjenestefolkene passe på mig.

Jeg fulgte bare efter en tjenestepige hele dagen, da jeg ikke ville sidde stille. Til sidst blev tjenestepigen træt af mig, og bad mig skride. Jeg så med store øjne på hende, og skreg vredt op. Tjenestepigen gav mig en lussing. Jeg begyndte at græde, og kunne ikke stoppe igen. Alle tjenestefolkene hørte mig, og de skyndte sig hen til mig, for at trøste mig. Men de kunne ikke, da jeg var alt for ked af det. En tjenestekvinde tog mig ind til sig, hun sang lidt ind i mit øre. Jeg lyttede, og holdt op med at græde. Hun tørrede mine øjne med hendes ærme, og smilede til mig. Jeg smilede igen. Hun tog mig op, og jeg følte mig tryg med hende. Jeg holdt fast i hende og gabte. "Jeg skal nok tage mig af ham, som hvis han var min egen" sagde hun, og bar mig ind på mit værelse, og puttede mig. Jeg så på hende, hendes stemme virkede mig så bekendt, som et gammelt minde. Jeg kom til at græde igen. Hun tog om mig igen, og holdt mig ind til sig. Jeg lyttede til hendes hjerte, og på en måde fik det mig til at falde til ro. Jeg faldt i søvn med min finger i munden. Hun gik ud af mit værelse, og lukkede døren på klem.

Da Rose kom hjem, fik hun af vide, at jeg havde været meget ked. Rose gik ind til mig, men jeg sov stadig meget tungt. Jeg vågnede med et, og så rundt. "Moar!" kaldte jeg, og steg ud af sengen. "Dark, mor er død" sagde Rose. Jeg rystede på hovedet. Jeg gik ud på gangen, og ledte efter tjenestekvinden som der havde trøstet mig. Jeg fandt hende, hun skændtes med en vagt. Vagten slog hende, jeg stivnede og løb hen og bed vagten i benet. Han skreg af smerte og slog mig. Jeg græd, og løb ind i tjenestekvindens arme. "Hvordan kunne du dog finde på at slå ham, han er jo kun et barn!" skreg hun af vagten. "Han bed mig jo, og du fik også ordre på, at holde dig fra ham" sagde vagten. "Jeg ved det, men jeg er den eneste der kan trøste ham" sagde hun. "Moar..." sagde jeg, og så på hende. Hun så på mig, og nussede mig i håret. Rose kom hen til os, og så hvordan jeg havde fat i tjenestekvinden. "Slip ham!" skreg Rose vredt. Jeg så bange på hende, og holdt mere fast. "Lady Rose rolig nu, den unge Dark er bange nok i forvejen" sagde tjenestekvinden. "Du rør ham ikke" sagde Rose vredt. "Stop så!" skreg jeg og begyndte at græde igen. Tjenestekvinden tog mig op, og gav mig til rose. Jeg græd bare endnu mere. Rose forsøgte at trøste mig, men det virkede ikke. "Moar!" skreg jeg grædende. "Dark, mor er død, du så selv hende dø" græd Rose. Jeg rakte ud efter tjenestekvinden. "Mor ikke død, mor foran mig" sagde jeg. Rose så forvirret på mig, og satte mig ned. Jeg gik med det samme hen til tjenestekvinden, som tog mig op. Hun lagde mig i seng, og kyssede min pande. Jeg faldt i søvn lidt efter, for jeg var blevet søvnig af at græde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...