I Want You ● One Direction (BLIVER SNART SLETTET)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jun. 2013
  • Opdateret: 22 nov. 2013
  • Status: Igang
Beatrice Bennet, 19 år, bor i London og Harry Styles' ex kæreste. Efter at have været sammen med Harry i et år, slog hun op og det har præget hendes hverdag i fem måneder nu. Ikke en dag har der været, hvor hun enten er blevet genkendt af fans eller fået den kolde skulder af hendes 'venner'. Men efter fem måneder, er det så på tide at møde ens store kærlighed som man knuste hjertet på? Og så til et bryllup? Kan det være skæben eller er det karma der bider hende i røven? Hvad hvis de ikke kan modstå hinanden? Vil de forelske sig igen, mens hun har en kæreste? Hvad vil alle Harry's fans sige til at Beatrice og Harry ses igen?

30Likes
26Kommentarer
2305Visninger
AA

5. Past

The past is not a package one can lay away.  ~Emily Dickinson

Jeg sad på legepladsen sammen med Clara, for at være helt præcis sad jeg på en gynge og Clara prøvede rutschebanen om og om igen. Det var underligt at være her igen, jeg havde ikke været på legepladsen i langt tid, sidst var sammen med Harry og Clara. Det var den første gang de mødtes og det var rigtig hyggeligt. Harry og Clara havde fået et godt venskab hvis man kan sige det, de talte rigtig meget og jeg sad bare på en gynge og studerede dem henne ved sandkassen hvor Harry var gået med til at grave et hul til en snegl der var død. 

Vejret kunne ikke have været bedre og det så ud til at Harry og Clara ville komme godt ud med hindanden, så det kunne ikke være bedre. Jeg vidste at Harry vidste at Clara betød rigtig meget for mig og jeg vidste at Clara vidste at Harry også betød rigtig meget for mig, så det var vigtig for mig at de kunne med hindanden og det kunne de så det kunne ikke gøre mig mere end lykkelig.

"Beatrice!" Clara's stemme førte mig straks tilbage til virkeligheden, jeg kiggede hen mod Clara og så hende løbe hen til mig. "Ja søde?" sagde jeg og rejste mig fra den ikke så behagelige gynge. 

"Kan vi ikke nok købe en is? Jeg er SÅ sulten!" spurgte hun, jeg kunne ikke lade vær med at smile over hendes spørgsmål, af en pige der tit var sulten og kunne spise meget, så var hun ikke specielt tyk, buttet hvad man nu siger. "Hvis du er sulten, burde vi å ikke få noget andet end en is? Noget frokost og så kan vi se om du kan spise en is." sagde jeg, klokken var omkring de et stykker så det ville nok være bedre at spise noget mad, før en is. Det mættede noget mere end en is. 

"Ej.. Kan vi ikke bare købe en is og SÅ tage noget frokost?" spurgte hun, jeg rystede smilende på hovedet og gik ned på huk. "Søde, tror du ikke det er bedre hvis du får noget ordenligt mad i mavsen?" spurgte jeg og prikkede hende i maven så hun begyndte at fnise, "Neeeej." Clara trak det langt ud og rystede fnisende på hovedet. 

"Nå, men det tror jeg og ved jeg er en bedre idé end at spise is før vi spiser noget frokost. Så, hvad vil du have til frokost der ikke er is?" spurgte jeg.

● ●

Vi var havnet på McD selvom jeg ikke havde lyst til det, men Clara havde bestemt det så der tog vi hen. Efter vi havde været på McD var Clara stadig vild efter en is, så hun fik en McFlurry med smarties og så tog vi hjem til mig hvorefter hun blev hentet en halv time efter af hendes mor. 

Det var onsdag og jeg havde heldigvis ingen timer i dag, de to timer jeg skulle have, var aflyst pga. sygdom og det var derfor jeg kunne være sammen med Clara, ellers ville jeg ikke have tid til det. Men det var dejligt ar have fri, for tiden har jeg følt mig enormt stresset, så det var dejligt at kunne tage det stille og roligt og være sammen med Clara. Hun var efterhånden en af de personer jeg så mest, udover min mor, Audrey - der forresten er en af mine bedstevenner, og så Eleanor og Danielle. Eleanor så jeg for det meste på universitetet og Danielle de gange hvor jeg tog til dans med Audrey. Audrey og Danielle danser sammen men det er skam ikke tit jeg tager med, for jeg er en elendig danser. 

Jeg har ingen rytme i kroppen og når jeg drikker - hvilket jeg næsten ikke gør, bliver det meget værre. Jeg drikker næsten aldrig, er ikke fans af at man kun kan have det sjovt når man er fuld eller har drukket noget. Desuden har jeg ikke haft brug for at drikke og i starten var det egentlig for at vise at man ikke behøver at have drukket noget for at have det sjovt, men nu er jeg vant til det og det gør jo sådan så man måske lever længere end dem der drikker. 

"Beatrice?" Lød det fra min mor, jeg sad i køkkenet og kiggede i ELLE fordi jeg kedede mig. "Mmh?" Svarede jeg og bladrede videre. "Sal vi ikke tage ud og shoppe i London? Det er så længe siden vi har lavet noget sammen." Jeg var mundlam over det min mor lige havde sagt, hun plejede ikke at ville sådan noget. "Har du tid til det? Du har ikke et eller andet møde du skal til?" Spurgte jeg og fjernede mit blik fra ELLE bladet og kiggede hen på hende. "Ja da! Selvfølgelig har jeg tid til min datter." Sagde hun og tog sin taske fra køkkenbordet.

"Skal vi?" Spurgte hun og kiggede på mig. "Øh okay, er det okay jeg lige skifter tøj?" Spurgte jeg, min mor nikkede. Hurtig løb jeg ind på mit værelse og fandt noget tøj, efter jeg havde været sammen med Clara havde jeg skiftet til noget mere behageligt tøj da jeg havde det lidt dårligt. Da jeg fik skiftet til noget nyt tøj(link i kommentar) var jeg hurtig ude i gangen og tog mine sorte støvler på hvorefter jeg tog min sorte håndtaske fra garderobeskabet og tjekkede om mine ting der plejede at være i, var i. Jeg tog mit undergrundskort til undergrunden og smed det på det lille bord der var i gangen. Derfra ingen grund at have det på sig når jeg vidste at vi skulle tage bilen og køre til London. Jeg tjekkede i min baglomme for at se om min mobil var der og tog så min jakke på.

"Så mor." Sagde jeg højt så hun kunne høre det.

● ●

Min mor stod og ventede i på vores bestillinger men jeg havde fundet os en plads, det var altid så hyggeligt på Starbucks, og det gjorde det endnu bedre at min mor var sammen med mig, endelig havde hun tid til at være sammen med mig og shoppe. Selvom jeg var personen der ikke kunne lide at shoppe i byen og fortrak at gøre det nettet, så var det ikke et spørgsmål om jeg ville gøre det sammen med min mor. Det var ikke tit hun havde tid til mig eller jeg havde tid til hende. Så det betød endnu mere når vi er sammen end for andre. 

"Beatrice, du må virkelig undskylde. Men der er kommet noget i vejen. Mødet jeg skulle have nu er der om en halv time. Du må virkelig undskylde at jeg ikke kan shoppe med dig. Men vi gør det en anden dag, ikk' også skat?" Sagde hun hurtig da hun kom ned med vores drik og aede min kind. Jeg kiggede sørgmodigt på hende, hvordan kunne hun? 

"Men... Hvordan skal jeg komme hjem? Mit undergrundskort har jeg lagt derhjemme. Du kan ikke bare aflyse!" Sagde jeg vredt, det var sådan noget hun gjorde tit, nu skulle vi lave noget og så kom der noget i vejen, det var så typisk hende! Hun kunne aldrig holde sig til en aftale.

"Det ved jeg ikke, tag en taxa, få en ven til at køre dig hjem, toget. Jeg ved det ikke, men jeg har altså travlt, så vi ses senere." Sagde hun, tog sin taske i hånden samt hendes kaffe og begyndte at gå ud. Great, min mor har lige bailet. 

Jeg fandt min mobil frem og gik ind på Twitter, lysten til at shoppe var svævet væk og lysten til at græde var kommet frem. Min mor valgte arbejde frem for mig, det gjorde ondt at vide og det gjorde det ikke bedre at læse de tweets jeg fik, hate. Det var det meste af de tweets jeg fik, fordi jeg havde været sammen med Harry. Efter fem måneder hvor vi ikke har været sammen, fik jeg stadig hate pga det og det forstod jeg ikke.

Hvorfor fik jeg stadig hate når jeg ikke var sammen med ham? Det gav ikke mening og det ville det nok heller ikke komme til. 

Jeg samlede mine ting i frustration, tog min kaffe i hånden og begyndte at gå mod døren der førte til gaden. Da jeg kom op til kassen så jeg en bekendt dreng med sort hår og en bekendt pige med blondt hår stå i køen, med det samme så jeg test var Perrie og Zayn og de så også mig. Jeg bed mig i læben, gav dem et hurtigt smil og løb derefter ud af Starbucks. Hvorfor skulle jeg også møde dem? Og så lige nu? Jeg har ikke heldet med mig. 

● ●

Den første halve time havde jeg gået rundt i Hyde Park og havde derefter taget mig sammen til at ringe og spørge om Audrey ville hente mig. Selvom hun boede i Manchester sagde hun med det samme ja, jeg ville vædde med at min stemme var hæs, fordi jeg havde siddet og grædt på en bænk. Det var hårdt at vide at ens mor hellere ville til møde end at bruge tid med hendes eneste datter, men jeg tror hun brugte arbejdet for en undskyldning for at savne min far. Jeg vidste hun savnede ham,det gjorde jeg også, men i tider var det ikke svært at se at hun savnede ham meget.

Hun plejede at arbejde mere når hun savnede ham, være endnu mere træt når hun kom hjem - så træt at hun ikke havde kræft til at lave mad og gik derfor så i seng på tom mave. Det var ikke sundt for hende, det var heller ikke sundt for mig, for jeg gjorde det samme. Når hun ikke spiste mad, spiste jeg heller ikke.

Da Audrey havde hentet mig, var vi endt hjemme hos hende og jeg var gået direkte ind på hendes væres og smidt mig i hendes seng. Jeg var ikke ked af det, mere sur på min mor. Men jeg fortalte det ikke til Audrey, hun ville blive ked af det på mine vegne - hun vidste at det var sket mange gange før og så vidste jeg at hun ville finde ud af det på en måde. Jeg havde den tildens at snakke i søvne når jeg var ked af det, sur eller nervøs, så hun ville finde ud af det før eller siden. 

Resten af den dag og aften sad jeg begravet i Audrey's seng og spiste Ben and Jerry's Cookie Dough sammen med Audrey mens vi så Pretty Little Liars, det show kunne altid få mig i bedre humør, især når man så spiste pizza til og skreg når man blev forskrækket. Det gjorde jeg, selvom jeg havde set de afsnit flere gange og kunne huske hvad der nogenlunde ville ske, så skreg jeg altid lige meget hvad.

● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ●

Dette kapitel er ikke rettet igennem.. Sorry...

Hvad syntes i ind til nu med det hele? Jeg ved godt at dette kapitel er et fyldekapitel og hader at skrive sådan nogen. Det tager så langt tid at finde på noget og det er til tid kedeligt at skrive sådan nogen kapitler. Havde regnet med at kapitlet var længere men kunne bare ikke skrive mere.. Og i skal nok regne med at der tit kommer flashback i denne historie. 

 

Ses i næste kapitel!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...