I Want You ● One Direction (BLIVER SNART SLETTET)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jun. 2013
  • Opdateret: 22 nov. 2013
  • Status: Igang
Beatrice Bennet, 19 år, bor i London og Harry Styles' ex kæreste. Efter at have været sammen med Harry i et år, slog hun op og det har præget hendes hverdag i fem måneder nu. Ikke en dag har der været, hvor hun enten er blevet genkendt af fans eller fået den kolde skulder af hendes 'venner'. Men efter fem måneder, er det så på tide at møde ens store kærlighed som man knuste hjertet på? Og så til et bryllup? Kan det være skæben eller er det karma der bider hende i røven? Hvad hvis de ikke kan modstå hinanden? Vil de forelske sig igen, mens hun har en kæreste? Hvad vil alle Harry's fans sige til at Beatrice og Harry ses igen?

30Likes
26Kommentarer
2314Visninger
AA

6. "I thought I was someone special"

"I thought I was someone special" - Harry Styles

To dage var gået og jeg havde ikke været ude for en dør i de to dage. Hvis det var rigtig skulle jeg havde været på uni nu, sammen med Eleanor, men jeg var i London, sammen med Audrey. Eller hun var ikke hele tiden sammen med mig, men jeg var hjemme hos hende. Efter jeg halvt var brudt sammen hos hende, brød jeg sammen efter jeg så de forskellige overskrifter på nettet. 

"BEATRICE BENNET RUNS AWAY AFTER SEEING ZAYN MALIK"

"HARRY STYLES' EX CRYING AFTER A MEETING WITH ZAYN MALIK AND PERRIE EDWARDS"

Der var flere hvor de kom fra, selvom jeg vidste at jeg ikke skulle læse det, gjorde jeg det. Det var ikke en god idé, det havde min mor fortalt da jeg var sammen med Harry og Harry sagde det også, jeg skulle ikke læse det. Men når folk sagde at man ikke måtte, så gjorde man det for det meste. Selvom man vidste at man ville blive såret, så blev det bare endnu mere spændende end hvad det var før når man ikke måtte gøre det. Og sådan ville det altid være.

"Tid til at komme ud!" Råbte Audrey da hun kom ind på mit (hendes) værelse. Jeg havde overtaget det, okay? Og det var fint med mig at jeg havde overtaget det, dog ikke for hende. Hun hadede det og jeg elskede det. Sådan var vi, når en af os var kede af det, så overtog vi hinandens værelser.

"Jeg har det fint her." Sagde jeg og smed en pude efter hende, jeg orkede ikke den glade Audrey lige nu, jeg var mut og ville forblive mut til min mor gav mig en ordentlig undskyldning.  Det ville tage tid, men det måtte Audrey leve med. 

"Ja det fint. Men du lugter og har brug for selskab. Derfor har jeg lagt en plan, så i bad med dig, vask dit hår og krop og barber dig. Du lugter og skal have børstet tænder." Sagde hun i en lang køre og trak gardinet fra. Jeg kiggede surt på hende med krydsede arme. Og hvad så om jeg lugter! Jeg har en grund til det, fru sækkestol! Og hvor sækkestol kom fra, havde jeg ingen idé, måske fordi jeg kiggede rundt på mit (hendes) værelse og så hendes sækkestol, derfor blev det sækkestol. 

"Jeg har nok selskab. Jeg har dig, din familie.. Jeg behøver ikke at se andre, jeg klare mig helt fint." Svarede jeg hende og knugede dynen til mig, jeg ville ud, jeg havde det helt fint her, og ville ikke ud. Jeg skulle ikke nyde noget af folk der kunne kigge dømmende på mig. Nej tak.

● ●

Jeg havde ingen idé hvordan hun fik mig ud, hvordan unge hun det? Okay, måske lovede hun at jeg fik en is og jeg skulle bestemme hvilken film vi skulle se, så det var nok det. Audrey havde fået mig i bad, fået bestilt et par baner til at bowle på, så det var det vi skulle. Vi skulle bowle. Og jeg hader det. Jeg kan ikke finde ud af det og det kommer jeg heller aldrig til.

"Kom så i tøjet, vi har en halv time og du skal også ha' fikset de render under øjnene samt din makeup. Så tjep tjep." Lød det ude fra gangen af, jeg var lige blevet færdig med badet og havde fået tørt min krop og mit hår med en føntørrer og det lignede noget der var løgn. Stort kruset hår der helt klart ikke ville samarbejde med mig i dag. Men det gad det jo næsten aldrig, så det var jeg vandt til. 

"Ja ja mor.. Jeg skal nok." Sagde jeg let irriteret og begyndte at tage undertøj på, Audrey og jeg havde tøj og sådan nogle ting hjemme hos hinanden så det var ikke sådan at vi skulle låne undertøj af hinanden, det var sket et par gange, men kun fordi det andet så var til vask. Dog brugte vi samme størrelse i tøj, så der lånte vi af hinanden. 

Stille fik jeg fat i den sorte top, tog den på, hoppede i de stramme sorte bukser og knappede dem. "Dreyyy!" råbte jeg og trak y'et ud, "Hvor er den lorte skjorte henne?" råbte jeg efter hun havde givet lyd fra sig. "Jeg lagde den på stolen hvor det andet tøj også var."

"Jamen den er her ikke!!  Og jeg tager ikke med hvis jeg ikke kan finde den!" råbte jeg irriteret og trampede i gulvet, jeg var irriteret. Hvorfor skulle den lorte skjorte blive væk? Hvad havde jeg gjort den siden den var blevet væk, eller havde gemt sig. 

"Har du måske tænkt på at den lå på gulvet?" Spurgte Audrey bag mig, jeg drejede 90 grader og så Audrey stå med skjorten i hendes venstre hånd. Hvordan kunne hun finde den?! "Den lå altså ikke der før!" Protesterede jeg, hvordan...?

"Jaja skat, tag den så på og få det ansigt ordnet så vi kan gå. Jeg vil ikke komme for sent fordi du ikke gider med, for det skal du. Med makeup eller ej, så tager du med!" Sagde hun med et smil på læben. Jeg sukkede, jeg ville ikke med!

"Hvem skal vi egentlig mødes med?" Spurgte jeg og tog fat i skjorten og tog den på hvorefter jeg gik ud på badeværelset og gik igang med at ordne min makeup. Jeg kunne ikke have at jeg lignede lort...

"Dani, El og Perrie."

"Hvad?!" Lød det fra mig, hvorfor? Var hun godt klar over at jeg havde flygtet fra Perrie og Zayn for nogen dage siden, eller var hun helt dum? Jeg kunne da ikke møde hende igen og lade som om alt var okay, hvilket det ikke var. 

"Ja, det er så længe siden vi har haft en af de dage hvor vi bowler, ser et par film og hygger os i vores dragter." Og med dragter mener hun nogen dragter vi alle fem har.

"Ja det er for like fem måneder siden, da Harry og jeg stadig var sammen!! Jeg tager ikke min dragt på!!"

 

Vi var kommet til bowlinghallen og sad og ventede på pigerne, jeg forstod ikke hvorfor jeg gjorde det her, det var underligt at skulle mødes med dem igen, især nu hvor jeg ikke er sammen med Harry. Audrey, Eleanor, Danielle, Perrie og jeg havde haft en gang om måneden sådan en hygge dag, hvor vi lå i vores dyre dragter - jeg var Winnie the Pooh, Eleanor var en pingvin, Perrie var Pikachu, Audrey var and og Danielle var en kat, så film og før det var vi ude og bowle, hvilket er noget jeg sutter til og endte altid på sidstepladsen, Audrey er/var rigtig god og var tit endt på første pladsen. Og jeg bliver altid jaloux.

"Er de på vej? Eller har de brændt os af?" Spurgte jeg efter ti minutters ventetid og sukkede, det ville ikke undre mig hvis de gjorde det, det var flere måneder siden vi sidst havde set hinanden alle sammen, sammen.

"Rolig nu, de kommer om et par minutter, Daniel skrev også at de var forsinket fordi de er blevet opdaget af fans. Så rolig, de er på vej." Jeg sukkede, er der ingen der har lært at de ikke skal sige til en pige - eller mig, at jeg skal tage det roligt? I sær når jeg er i et lorte humør, så er det rigtig dumt at gøre. 

"Så køber jeg noget at æde, skal du have noget?" Spurgte jeg og rejste mig fra den høje læder stol, Audrey rystede på hovedet så jeg begyndte at bevæge mig hen til den lille bar af en art, hvor man kunne købe mad, drikkelse og slik, en masse slik.

Da jeg nåede frem til skranten begyndte jeg at kigge på hvad man kunne få af mad, jeg var sulten og havde ikke fået noget morgenmad fordi vi åbenbart skulle skynde os, hvilket jeg ikke forstår flår de andre var jo forsinket. Pizza. Burger. Nachos. Uh nachos! Sådan noget kunne jeg godt æde.

"Noget jeg kan hjælpe med?" spurgte en ung pige, jeg ville gætte på de sytten år. Hun var pæn. Blondt hår, en god højde og virkelig hvide tænder. God, dem kunne jeg godt bruge. Mine tænder var hvide, men ikke så hvide som jeg ville have. Okay, det lyder underligt, men hvem vil ikke have hvide tænder?

"Øh ja, en bakke nachos med salsa og ekstra cheddar." sagde jeg, pigen nikkede og begyndte på at lave det. Mens jeg ventede kiggede jeg rundt i hallen, gulvtæppet var en kongeblå farve - dog utrolig slidt, væggene i en underlig hvid farve og så var der sådan det der plejede at være i en bowlinghal, banerne, hylderne med bowlingkuglerne, borde og stole rundt omkring. Så var der også en underlig lugt af en billig rengøringsmiddel som lugtede svagt af citron blandet med lakrids.

"Det bliver £5" sagde pigen, jeg fandt mit kort frem og kørte den gennem terminalen eller hvad det nu hedder. Dog var det lidt dyrt for en bakke nachos, men hvornår er det ikke det? Det er dog værre i en biograf, der er priserne jo helt vilde! 

"Beatrice!" Lød en glad stemme bag mig, stadig stod jeg ved skranten og vendte mig om med nachosne i hænderne hvor jeg blev mødt af Danielle der havde kaldt på mig, et smil blev dannet og hurtigere trampede jeg hen til Danielle og de andre piger. 

● ●

"Hvad skete der med din kæreste?" Spurgte den kvindlige interviewer Harry, han smilte halvt og kiggede ned i gulvet. 

"Jeg ehm... Jeg elskede hende" lød det fra Harry, den hæse og dybe stemme som han altid har haft knækkede over og rystede stille på hovedet, hvorfor så jeg det her? Jeg burde ikke se det, ikke nu.

"Du elskede hende?" Spurgte hun, Harry nikkede og tog han hænder op for ansigtet og dækkede hans ansigt, hvilket kun kunne betyde én ting - han græd. Han græd pga. mig.

Hvor kunne du Beatrice?!

Jeg kunne mærke mine kinder blive våde, jeg græd. Hvorfor skulle jeg også græde nu? Ja jeg elskede stadig Harry, men jeg kunne ikke klare alt det pres fra omverden. 

"Jeg troede jeg var speciel..." Jeg kiggede op på skærmen og så Harry sidde og have et lille falsk smil på læben, han havde stadig tårer i øjnene, men lod det ikke irritere ham. Jeg vidste at alle hans fans og drengenes fans, skulle vide at vi ikke var sammen mere, han ville ikke holde dem fra en hemmelighed, desuden havde pressen også fået taget billeder af mig da jeg løb grædende fra Eleanors hus, hvor drengene næsten lige var kommet.

"Men det tror jeg bare ikke jeg er..." Sagde han og jeg kunne se han holdte sine tårer inde, hans hage dirrede lidt, han var på randen til at græde. 

"Så, Heatrice findes ikke mere?" Spurgte den kvindelige interviewer.

"Ne... Kan vi stoppe her?" Han afbrød sig selv og kiggede direkte i kameraet og ventede på svar.

"Og det var så det sidste vi fik af interviewet fra den synderknuste Harry Styles, jeg er Dana Ward og dette var det eksklusive interview med Harry Styles."

● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ●
Okay, så jeg havde regnet med at kapitlet ville være lidt længere, men det gjorde det ikke. 

1879 ord var hvad jeg kunne komme med til dette kapitel.

Som i nok allerede har oplevet i de to andre kapitler, er at der kommer mange flashbacks i denne historie. 

I næste kapitel kommer historien til at starte sådan helt ordenligt! Hvilket jeg glæder mig rigtig meget til!!

// Anna E.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...