Kun dig, min pige

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 apr. 2013
  • Opdateret: 12 jul. 2013
  • Status: Igang
16-årige Samantha har aldrig interesseret sig for drenge ligesom sine veninder. Tøj og make-up siger hende heller ikke rigtig noget. Medmindre hun kigger på andre piger. Hun har aldrig rigtig tænkt over sin seksualitet eller sat spørgsmålstegn ved den, indtil veninden Becca (med den flotte krop) fortæller at hun er lesbisk.


Den her movella er ikke baseret på mine egne erfaringer :)
Jeg vil virkelig gerne høre jeres mening så hvis I har noget at sige så skriv! :D

12Likes
5Kommentarer
1633Visninger
AA

5. Tirsdag

"Godmorgen, min skat" Min mor rev gardinet til siden så morgensolen strømmede ind i værelset. "Du skal op nu."
"Hmpf" mumlede jeg og begravede mig under dynen. Jeg havde nærmest ikke sovet. Mit hoved var fuld af tanker.
Hvad ville folk sige? Hmm... Skulle jeg fortælle min opdagelse til Becca? Nej, det havde jeg ikke nerver til. Til Melanie? Måske, hvis den rigtige mulighed opstår. Jeg stak hovedet ud af dynen igen og missede med øjnene mod lyset. Min mor var gået ud i køkkenet igen. Jeg stod op og fandt et par jeans frem. Jeg tog mig selv i at overveje hvilken t-shirt. Måske så jeg Becca i dag? Valget faldt på min yndlings t-shirt. Jeg have brug for så meget støtte som muligt i dag.
Min mor stak hovedet ind ad døren. 
"Skat, prøv at se denne nederdel! Er den ikke flot?"
"Jo, mor, den er fin" svarede jeg uden entusiasme.
Hun overvejede sine ord. Jeg gættede hurtigt hvad hun prøvede på.
"Mor, nej. Jeg vil stadig ikke tage nederdel på. Heller ikke kjoler."
Hun sukkede og skænkede skuldrene. "Nej, jeg ved det, jeg ved det. Ingen nederdel. Jeg synes bare, du skal prøve noget andet end de der jeans."
Jeg ignorerede hende og gik ud i køkkenet.
"Hvor er far?" råbte jeg til min mor, som var gået ind på sit værelse med nederdelen igen.
"Han er kørt på arbejde, skat."
Jeg fandt nogle cornflakes og mælk frem og tændte fjernsynet. Nyhederne. 
Jeg stirrede på mælken. For gammel. Jeg sukkede irriteret og fandt en ny mælk.
"... om homoseksuelle skal have lov til at blive viet i kirkerne..." Jeg kiggede op. Homoseksuelle. Det var vel mig. Jeg greb fjernbetjeningen og skruede op. Der kom forskellige holdninger, og de fortalte at det endnu ikke var afgjort, om homoseksuelle skulle have lov til at blive viet i kirker. Det næste indslag kom på, (en elefant i zoo havde fået en unge) og jeg opdagede, at jeg havde travlt, hvis jeg skulle nå i skole til tiden.

Jeg tjekkede mig selv i spejlet på skolen endnu engang. Nej, man kunne altså ikke se forskel. Jeg følte bare pludselig, at jeg stak ud, at man kunne se, jeg var blevet homoseksuel. Men selvfølgelig kunne man ikke det. Jeg sukkede og trådte igen ud på gangen som myldrede af mennesker der skulle til time. 

Efter timen (En meget lang matematiktime) sad Mel og jeg foran kantinen igen, som i hvert andet spisefrikvarter. Jeg var anspændt, havde stadig den latterlige idé med at folk kunne se, at jeg var blevet homoseksuel.
"Er der noget du vil fortælle mig?" Mel så på mig med strenge, men drillende øjne.
"Hva'?" Shit. Kunne hun se det på mig?
"Slap af, du virker bare, du ved, bekymret eller noget."
"Jeg... Jah, øh..." Jeg kom ikke længere. Hun smilede opmuntrende til mig, men jeg rystede bare på hovedet.
"Det sårer mig da slet ikke, at du ikke tør fortælle mig, hvad der går dig på." Hun stak næsen i sky og snyftede dramatisk. "Det er da godt at vide, at du ikke stoler på mig." Hun droppede skuespillet og blev seriøs. "Men Sam, du ved godt at du kan stole 100 % på mig, ik'? Jeg dømmer dig ikke og vil altid bakke dig op. Og du behøver ikke sige noget, jeg venter til du er klar."
Jeg smilede taknemmeligt (og overrasket) til hende. Hun var en fantastisk veninde.
Vi var begge stille lidt, sad og spiste hver vores medbragte mad. Jeg lagde mærke til hun skævede til mig en gang i mellem. Detgik hende åbenbart på ikke at vide hvad jeg tænkte. 
"Jeg stoler altså på dig." sagde jeg, usikker på om hun egentlig mente det før. Hun skulle vide det under alle omstændigheder.
"Ja, jeg ved det godt, jeg drillede bare." Men hun så alligevel glad ud over at få det at vide.
I det samme ringede min mobiltelefon. Jeg kiggede på displayet og kunne mærke blodet stige til kinderne. Becca. Jeg rømmede mig og prøvede at lyde cool.
"Hej Becca, hvad så?"
"Hej Sam! Jeg tænkte på, om du ville med hjem til mig? Jeg har fået en ny guitar, og så tænkte jeg, at vi kunne gøre noget ved idéen med, at lære dig at spille? Så kan vi jo sidde med hver vores."
Jeg havde altid elsket at se Becca spille guitar.Hun skrev sine egne sange, mest ud fra sine egne følelser, men også med inspiration fra film, bøger eller andre situationer. Hun havde for lang tid siden tilbudt mig, at lære at spille guitar, så vi kunne spille sammen, men det var aldrig blevet til noget.
"Jo, det lyder fedt! Bare hos dig efter skole?"
"Ja, det var det jeg tænkte. Du kommer bare når du får fri."
"Okay, vi ses."
"Ja, hej hej."
Jeg lagde på med et smil på læben. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...