Kun dig, min pige

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 apr. 2013
  • Opdateret: 12 jul. 2013
  • Status: Igang
16-årige Samantha har aldrig interesseret sig for drenge ligesom sine veninder. Tøj og make-up siger hende heller ikke rigtig noget. Medmindre hun kigger på andre piger. Hun har aldrig rigtig tænkt over sin seksualitet eller sat spørgsmålstegn ved den, indtil veninden Becca (med den flotte krop) fortæller at hun er lesbisk.


Den her movella er ikke baseret på mine egne erfaringer :)
Jeg vil virkelig gerne høre jeres mening så hvis I har noget at sige så skriv! :D

12Likes
5Kommentarer
1632Visninger
AA

6. Ømme fingre

"Hallehøjsa" Becca åbnede døren med et smil. Jeg trådte ind, og vi gav hinanden et knus. Hun duftede godt. Sådan en frisk duft. Jeg lukkede øjnene kort og nød at være tæt på hende."Mine brødre er hjemme, men vi kan bare være på mit værelse." Længere nede ad gangen kunne man høre lyden af computerspil. Becca havde to mindre brødre der var tvillinger. De skændtes altid. Heldigvis boede de i et stort hus, så Becca havde sit eget værelse.
Jeg stillede mine sko, hang min jakke og fulgte akavet efter Becca op på hendes værelse. Jeg ved ikke hvorfor det var så akavet. Jeg havde besøgt Becca tusinde gange før og vi havde det altid sjovt sammen, så hvorfor skulle det være akavet nu?
Hendes værelse var større end mit, men jeg boede jo også i en lille lejlighed. Det var lyst, og solen skinnede ind ad de åbne vinduer ned på hendes røde gulvtæppe. Hendes sovesofa var uredt og skrivebordet var rodet, her var rigtig hyggeligt. Becca tog den ene guitar, satte sig på sengen og begyndte at stemme den. Jeg satte mig i hendes skrivebordsstol imens. Hun sad bøjet over guitaren og hendes mørke hår faldt ned over øjnene. Blidt bed hun sig selv i læben. Jeg ville gerne kysse de læber og rede hendes hår om bag ørerne, så jeg kunne se hendes ansigt...
"Så! Du kan tage denne her." Hun rakte mig guitaren og smilede. Den var slidt, det var den, hun fik, da hun blev otte år. Der sad en masse forskellige klistermærker på den. 'Kærlighed' fra Tiger og små klistermærker fra kalendere og den slags. 
Hun fandt sin nye guitar frem og begyndte at klimpre den. Den var elektrisk, men hun satte den ikke til forstærkeren.
"Hvor er den fed!" Jeg sagde det mest for at fylde stilheden. Hvad sagde man om guitarer? "Hvornår fik du den?"
Hun kiggede op og smilede. "For nogle dage siden. Mine forældre betalte halvdelen. Den var virkelig dyr, men manden i forretningen insisterede på, at det var den rigtige. Jeg fik så også forstærkeren og en guitartaske med i købet." Hun pegede over i hjørnet, på en sort kasse, der måtte være forstærkeren, og en taske, der lå op af den.
"Jeg tror du skal starte med at lære en A-dur." Hun placerede sine fingrer uden at kigge og spillede så en flot akkord. Jeg kiggede godt på hendes fingrer og prøvede så selv. Vi skar begge ansigt da en meget mystisk lyd kom ud af det.

"Du skal trykke hårdere." Hun placerede mine fingrer rigtigt og jeg prøvede igen. Denne gang lød det rigtigt. "Sådan ja. Så prøv en E-dur." Hun flyttede igen mine fingrer, denne gang til en lidt sværere position. 
"Arg" sagde jeg da det igen lød forkert og jeg kom til at flytte på fingrene.
"Bare vent. Det her er de nemme akkorder." Hun smilede og rettede på mine fingrer. Det lød stadig forkert.
"Tryk hårdere." Og så lød det også rigtigt. Jeg spillede den akkord nogle gange, indtil Becca sagde jeg skulle gå tilbage til A-dur. Vi grinede begge da det gik galt. 
"Det er sværere end jeg troede." sagde jeg og sukkede.
"Jah, men du lære det nok efterhånden." Hun placerede mine fingre igen og begyndte så at spille på sin egen guitar. Hun skiftede lidt mellem de to akkorder og jeg prøvede at følge med.
"Du skal ramme med det yderste af fingrene. Sådan her. Ellers kommer du til at røre de andre strenge og så lyder det forkert." Hun demonstrerede for mig hvordan det ikke skulle være og derefter hvordan det skulle være. Jeg prøvede at kopiere hendes håndstilling. Det lød rigtigt nok. Jeg skiftede til en E-dur og derefter tilbage til A-duren. Der skulle nogle forsøg til før det lykkedes. 
"Hvor længe tog det dig at lære?"
"Det kan jeg ikke huske. Men du lære det hurtigt, du skal bare lige have det ind i fingrene, så kommer det ad sig selv." 
Vi fortsatte sådan i noget tid, snakkede om alt mellem himmel og jord, og pludselig var der gået flere timer. Jeg kunne nu skifte mellem de to akkorder, men mine fingre var så ømme, at jeg næsten ikke kunne mærke det. De føltes som om det brændte.
"Hvad med at vi stopper for i dag?" spurgte Becca da jeg skar ansigt. Jeg ville nu gerne lære noget mere. Det var virkelig sjovt at spille med Becca, men mine fingrer mente noget andet.
"Ja, lad os det. Men jeg vil gerne lære mere. Det er sjovt."
"Jeg vidste du ville kunne lide det. Vi kan prøve igen i morgen? Så går vi videre med en D-dur." Hun smilede over mit tempo. "Eller vi kunne tage hjem til dig? Jeg mener, min mor har et møde her i morgen, og så vil hun ikke have, vi er hjemme. Jeg kunne tage en af guitarene med?"
"Det lyder fint. Eller.. Melanie kommer klokken fem. Men så kan vi jo spille indtil da." Jeg ville hellere være alene med Becca, men en aftale var en aftale.
Vi gik nedenunder og jeg samlede mine ting sammen. Vi sagde ingenting. Jeg kunne mærke, at hun betragtede mig mens jeg tog min jakke på.
"Hvad..." Jeg rømmede mig. "Hvad siger dine brødre til at du er lesbisk?"
"Jeg tror stadig de er for små til at forstå det. Så jeg har ikke fortalt dem det, sådan, som jeg fortalte mine forældre det." Jeg nikkede bare som svar. Becca grinede træt og tog sig til hovedet med den ene hånd, "Min mormor var på besøg igår. Hun synes det er unaturligt og går og surmuler." Becca smilede et trist smil.
"Det er jeg ked af." Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Hun måtte have det forfærdeligt. Hendes egen mormor ville ikke acceptere den hun var, og hun var ved at miste sin bedste veninde. Jeg håbede virkelig at Camilla ville acceptere det. Hvis der var nogen der havde ondt i fingrene måtte det være Becca. Hun kiggede ned af gangen, mod lydene fra drengenes computerspil.
"Det skal du ikke være. Det er bare sådan det er, jeg kan jo ikke selv styre det. Det er bare hårdt." Hendes øjne var våde, og hun vendte sig mod hoveddøren, for at jeg ikke skulle se det. Langsomt åbnede hun døren.
"Det skal nok gå." sagde jeg og lagde hånden på hendes skulder. Jeg ville nu hellere give hende et stort knus. "De skal nok acceptere det, bare giv dem tid til at vænne sig til tanken." Jeg trådte forbi hende så jeg stod udenfor og kunne se hendes ansigt. Hun nikkede bestemt og kom med et lille grin for at skjule hendes humør. Fuck det tænkte jeg og trådte frem og gav hende et knus. Jeg knugede hende ind til mig for at trøste hende. Det havde vi gjort så mange gange før.
Det var der ikke noget underligt i.
Hun snyftede og vi trådte fra hinanden igen. Vi stod meget tæt. Hun smilede et lille smil.
"Tak. Det var lige hvad jeg havde brug for."
Jeg kunne mærke hendes ånde i mit ansigt. Hendes læber var så tæt på mine. Det krævede kun et lillebittemikro skridt. Hun åbnede munden lidt. Det var så fristende...
En bil kørte forbi på vejen, og jeg huskede med ét hvor vi var. Tænk hvis nogen så os! Jeg trådte hurtigt et skridt tilbage. Et kort øjeblik så Becca forvirret ud men så stirrede hun bare skuffet på bilen der blev mindre og mindre.
"Øh.. Jah... Så ses vi i morgen?" Det var det eneste jeg kunne finde på at sige. Jeg kiggede stadig på hendes læber. Det havde været så på...
"Ja. Jeg kommer bare hjem til dig efter skole, så." Jeg koncentrerede mig om at låse min cykel op. Jeg var helt sikkert tomatrød i hovedet! Min gamle cykel knagede mens jeg trak den ud på vejen. Becca smilede og vinkede til mig fra døren.
"Vi ses i morgen."
"Ja, vi ses." Jeg satte mig op på cyklen og begyndte at køre hjem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...