Kun dig, min pige

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 apr. 2013
  • Opdateret: 12 jul. 2013
  • Status: Igang
16-årige Samantha har aldrig interesseret sig for drenge ligesom sine veninder. Tøj og make-up siger hende heller ikke rigtig noget. Medmindre hun kigger på andre piger. Hun har aldrig rigtig tænkt over sin seksualitet eller sat spørgsmålstegn ved den, indtil veninden Becca (med den flotte krop) fortæller at hun er lesbisk.


Den her movella er ikke baseret på mine egne erfaringer :)
Jeg vil virkelig gerne høre jeres mening så hvis I har noget at sige så skriv! :D

12Likes
5Kommentarer
1616Visninger
AA

7. Måske...?

Turen hjem fra Becca var lang.
Hver gang jeg trådte i pedalerne, flyttede jeg mig kun én centimeter. Sådan føltes det i hvert fald. Jeg satte farten op. Mit hjerte hamrede i mit bryst, og mine lunger kæmpede for at få nok luft. Det var lige meget. Det der betød noget nu, var at komme hjem. Så jeg kunne tænke i fred. Eller endnu bedre: slet ikke tænke.
Vi havde næsten kysset. Jeg havde næsten kysset en pige for første gang. Mit første kys! Eller i hvert fald første rigtige kys. Det tæller ikke som første kys, hvis man ikke selv kyssede igen, vel?
Det var til en tilfældig fest sidste år. Jeg var gået ud for at få lidt luft. En af drengene fra klassen var helt vil fuld, og så kom han hen og kyssede mig. Bare sådan, lige pludselig. Han sagde han var vild med mig, men jeg skubbede ham væk. Jeg tror ikke, han kunne huske det, for han har ikke sagt noget, eller opført sig underligt, eller noget. Og vi var alene, så der var ingen til at fortælle ham om det. Jeg skulle fandme ikke nyde noget.
Vinden hylede i mine ører. Shit, jeg kørte vildt hurtigt. Jeg havde været så opslugt af mine tanker, at jeg ikke havde tænkt over, hvor hurtigt jeg kørte. Og jeg kørte meget hurtigt!
Mine øjne løb i vand på grund af vinden. Styret begyndte at vakle under mine hænder. Fuck, det her ender galt! Jeg prøvede at bremse, men det gjorde det bare værre.
Jeg mistede balancen og faldt.
Mit højre knæ blev skrabet mod asfalten. Også min skulder.Og mine fingrer!
Pludselig lå jeg helt stille. Larmen var forsvundet. Jeg kunne ikke mærke vinden i ansigtet. Jeg kunne høre hjulet på cyklen stadig drejede rundt. Mine ben lå viklet ind i den. Forsigtigt fik jeg mit venstre ben fri. Men cyklen lå halvt over mig og jeg havde ikke kræfter til at få den væk. Mine hænder gjorde helvedes ondt. Også den arm jeg lå på. Jeg fik mig drejet under cyklen, så jeg lå på ryggen. Jeg var landet midt på vejen, men der var ingen mennesker at se.
Nu kunne jeg også mærke smerten i mit knæ. Og i resten af benet. Og hele min højre side.
Mit hoved dunkede. Mine hænder var fulde af hudafskrabninger der blødte flere steder.
Jeg kørte bagsiden af min ene hånd over panden. Jep, der blødte jeg også.
Jeg kneb øjnene sammen og kæmpede mod tårene. Lort, lort, lort! Hvad skulle jeg gøre nu?
Mit hoved...
Asfalten var varm og solen brændte. Jeg lå bare stille og prøvede at fokusere på noget andet end smerten. Hvis jeg bare slappede af lidt, ville jeg sikkert have kræfter nok til at komme væk lige om lidt.
"Sig mig, hvad ligger du der for?" Stemmen var mild, men også bekymret. Jeg kendte den.
Jeg åbnede øjnene. Solen skinnede klart, men jeg kunne hurtigt se hvem stemmen tilhørte.

Lucas.
Den selvsamme dreng, jeg havde tænkt på før faldet. Mit næsten-første-kys.
Han smilede og løftede cyklen væk fra mig.
"Tak." Jeg kæmpede mig op og sidde.
"Her lad mig hjælpe dig op. Har du brækket noget?" Han rakte hånden frem mod mig. Jeg bøjede og strakte mine fingrer og mine håndled og tilsidst hele armen. Der var intet der var brækket.
Jeg brød mig ikke om at virke svag og da slet ikke at være det. Jeg rejste mig op uden hjælp for at vise, jeg var okay. Men jeg rejste mig for hurtigt og min fod protesterede, så jeg var ved at falde igen. Lucas var hurtig, og han greb mig før jeg faldt lige på røven.
"Jeg er okay." sagde jeg irriteret og skubbede mig lidt væk fra ham igen.
"Nej, du er ej." svarede han roligt og rakte mig sin arm, da jeg var ved at falde igen. Jeg ømmede mig. Jeg hadede at være svag!
"Jeg bor lige derovre," sagde han og pejede nogle huse væk. På begge sider af vejen lå der parcelhuse til børnefamilier. "Kom med mig, så kan vi vaske dine sår." Han skar ansigt og stirrede på min pande. Jeg ville føre min hånd derop men han greb fat om mit håndled. "Nej, lad være med at røre det, før du har rene hænder."
Han lagde min arm om hans skulder og tog mig om livet for at støtte mig. Jeg bandede over min fod. Jeg ville hellere selv gå hjem, men han havde ret. Jeg var ikke okay. 
Jeg støttede på foden. Av for... Jeg tog ordenligt fat om Lucas' skulder og begyndte at halte i den retning, han havde peget.
"Jeg henter din cykel lige om lidt" sagde han og førte mig op ad trappen og ind ad hoveddøren. Han placerede mig på en stol i køkkenet og fandt en pose frosne ærter og et viskestykke.
"Her. Hold det mod din fod." Jeg tog imod ærterne viklede viskestykket om posen. Han rodede i skufferne og fandt forskellige ting frem.
"Det er okay." sagde jeg og pejede på bordet jeg sad ved. "Stil det herhen, så kan jeg selv klare det."
Til min lettelse nikkede han, og gjorde som jeg sagde. Derefter gik han udenfor og fjernede min cykel fra vejen.
Han kunne sikkert ikke huske det til festen dengang. 
Jeg betragtede ham gennem vinduet. Han var vel egentlig ret pæn. Han var høj og slank, og da han løftede cyklen op, og tjekkede den for skader, kunne man se hans muskler. Hans mørke hår krusede i vinden. Han var en typisk drømmefyr fra en teenagefilm.
Hvad nu hvis jeg tog fejl? Hvis jeg nu ikke var lesbisk? Hvad hvis jeg bare skulle... hvad ved jeg, skulle vækkes? 
Jeg trykkede kluden, Lucas havde gjort klar, mod mine håndflader. Jeg bed tænderne sammen. Shit, det sved. Mens Lukas kom indenfor igen, kiggede jeg mine rifter igennem for småsten og skidt.
"Din cykel fungere fint endnu. Det er kun cykelkurven, der er blevet slået lidt skæv." Han lænede sig op ad køkkenbordet. Jeg fortsatte med at rense mine sår. Mine cowboybukser havde fået et hul ved knæet. Indenunder blødte det kun lidt. Nu manglede jeg kun at rense min pande.
"Har du et spejl?"
"Her, lad mig rense det." Han tog kluden ud af hånden på mig og satte sig på knæ så vi var i hovedhøjde. Stille og roligt begyndte han at duppe min pande.
Jeg peb mod min vilje. Det sveg helt vildt. Lucas kiggede kort på mig før han igen fokuserede på  min pande.
"Prøv at tænke på noget andet. Det er snart overstået." Han smilede skævt. "Hvorfor havde du så travlt?"
Jeg trak bare på skuldrene. Mine tanker lå stadig på min lesbiskhed. Hvad hvis jeg bare skulle give slip? Jeg havde jo aldrig rigtig prøvet at være sammen med en dreng. Måske skulle jeg bare sparkes igang som en motorcykel. 
Jeg stirrede på hans øjne. De var kønne. Jeg tvang mig selv til at finde ham tiltrækkende. Han skævede til mine øjne og bemærkede at jeg betragtede ham. Jeg kiggede væk, hvilket var svært når han næsten fyldte hele mit synsfelt. Vi var så tæt på hinanden. 
Hvis jeg nu prøvede at kysse ham, ville jeg så begynde at kunne lide ham? Det var nu eller aldrig. Hans læber var så tæt på.
Han måtte have tænkt det samme, for han lænede sig lidt frem og spredte læberne en smule. 
Okay, jeg kunne jo forsøge.
Jeg lukkede øjnene og lænede mig frem.
Først rørte vores læber kun hinanden. Så gjorde han kysset dybere. Jeg havde absolut ingen erfaring i at kysse så jeg prøvede mig frem. Var det sådan det skulle føles? 
Gad vide hvad Becca ville tænkte om mine kys, hvis jeg turde kysse hende. Mon hun tænkte på mig? Fantaserede hun mon om mig?
Nej, det her var helt forkert! Her sad jeg og kyssede med en fyr, og det eneste jeg tænkte på var Becca! Shit, hvor var jeg ond! Stakkels dreng!
Jeg trak mig væk med et ryk, og Lucas åbnede øjnene forvirret.
"Jeg... Øh... Jeg må gå nu."  Jeg rejste mig op og hinkede forbi ham ud i gangen før han kunne nå at reagere.
"Hvad..." hørte jeg ham sige inde fra køkkenet, men jeg var allerede på vej ned ad trappen og ud på gaden. Min cykel stod op ad stakittet.
"Sam! Hvad sker der?" Han lød forvirret og lidt irriteret. Han stod i hoveddøren
"Jeg har noget jeg skal nå." sagde jeg og forsøgte at undgå at se på ham. Min fod gjorde helvedes ondt. Jeg hoppede op på cyklen og trådte prøvende i pedalerne. Det var ikke så slemt, det prøvede jeg i det mindste, at overbevise mig selv om.
"Okay... vi ses, så... Er du sikker på du kan køre?" Jeg lod som om jeg var for langt væk til at høre ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...