Kun dig, min pige

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 apr. 2013
  • Opdateret: 12 jul. 2013
  • Status: Igang
16-årige Samantha har aldrig interesseret sig for drenge ligesom sine veninder. Tøj og make-up siger hende heller ikke rigtig noget. Medmindre hun kigger på andre piger. Hun har aldrig rigtig tænkt over sin seksualitet eller sat spørgsmålstegn ved den, indtil veninden Becca (med den flotte krop) fortæller at hun er lesbisk.


Den her movella er ikke baseret på mine egne erfaringer :)
Jeg vil virkelig gerne høre jeres mening så hvis I har noget at sige så skriv! :D

12Likes
5Kommentarer
1688Visninger
AA

2. Det med drenge

Vi mødtes kl. 3 ved bussen som aftalt.
"Den går først ti minutter over."
"Det går nok. Vi venter bare." Tiden fløj altid i deres selskab. Vi kunne tale om alt og intet. tiden gik altid hurtigt medmindre vi talte om drenge.
I det samme sagde Emilie: "Forresten, Tom kommer til festen, Mel." Og selvfølgelig skulle der snakkes drenge nu. 
"Gør han? Jeg skal bare finde den perfekte kjole!"
Tom var hendes store kærlighed, drømmefyren, prinsen på den hvide hest og hvad man ellers kunne finde på at kalde det. De havde flirtet i nogle uger og Mel håbede at det kunne blive til mere.
"Hvad med dig, Camilla? Er der en heldig fisk du prøver at få på krogen?" Vi grinede alle sammen af Emilies udtryk - Camilla hadede fisk! Camilla rullede med øjnene og smilede skævt.
"Jah, kan i huske ham fyren fra sidste fest? Jeg håber at se ham igen." De andre nikkede og kom med kommentarer om at han også var lækker. Det synes jeg nu ikke. "Hvad med dig selv, Emilie?"
"Neeej, jeg venter stadig."
Det fik mig til at tænke på et udtryk, jeg engang havde læst.
"Du skal ikke vente på prinsen på den hvide hest. Det stakkels fjols sidder måske fast i et træ eller noget. Ud og find ham"
"Ha, hvor kom det fra?" kom det fra en grinende Mel. "Det har du helt sikkert ikke selv fundet på!"
Jeg smilede. "Facebook."
"Har du nogen i kiggerten, Sam?"
Ups.
Jeg burde have set den komme. Jeg havde aldrig interesseret mig for drenge. Mel var helt kulret når hun så en fyr med six-pack, jeg var ligeglad. Jeg havde kun få gange tænkt på, om det mon betød noget, altså om der var noget galt med mig, men slog tanken fra mig igen. Jeg skævede hurtigt til Becca. 
Hun stirrede på mig.
"Øh... Neaaj, jeg... Øh... Ser hvad der sker." Det lød som et spørgsmål, men pigerne tog svaret som nok, og spurgte så næste offer.
Becca så pludselig mere selvsikker ud. "Måske, måske ikke," startede hun gådefuldt. "Vi ser hvad der sker." Mere sagde hun ikke. I det samme kom bussen, og vi fik ikke mere ud af den samtale.

 

"Seriøst, hvad synes i om denne her?" Camilla holdt en rød kjole op.
"Den passer ikke rigtig til dit hår... Jeg tror du skal gå efter den blå." Jeg rullede med øjnene ad de andre pigers snak og skævede til Becca. Becca og jeg gik mest bare efter de andre. Men lige nu stod hun godt nok og kiggede på en kjole. Den var sort, stropløs, gik cirka til lårene og den lignede en, der sad virkelig stramt. Jeg ville virkelig gerne se Becca i den. Hendes bryster ville helt sikkert...
"Hvad synes du om den?" Jeg blev helt forskrækket over hendes stemme, der afbrød min fantasi. Rødmen bredte sig på mine kinder. Godt hun ikke vidste hvad jeg havde tænkt!
"Den er øh... flot." Selvfølgelig. Sig nu noget intelligent, for satan! "Den vil sikkert klæde dig rigtig meget."
"Jeg tror ikke jeg vil købe den. Jeg har en kjole derhjemme til festen, men det skader ikke noget at prøve."
Jeg nikkede bare dumt, stadig flov over mine fantasier.
"Har du fundet noget, Sam?" Jeg kunne godt lide den måde hun sagde Sam.
"Nej, jeg tr-"
"SAM! Den her top SKAL du bare prøve!" Melanie kom gående (hvis ikke løbende) hen mod mig med en sort top i hånden. Jeg kunne ikke lade være med at hæve et øjenbryn. Selvfølgelig havde hun fundet noget til mig. Becca smilede til mig og rullede med øjnene ad Mel. 
"Mel, jeg troede, du sagde, du allerede havde en top, jeg ku' låne."
"Jah, men den her skal du altså bare prøve." Jeg tog den, mest for at gøre hende glad. Hun prøvede jo bare at hjælpe, og det elskede jeg hende for.
Da jeg havde taget toppen, var hun allerede ude at se på flere kjoler igen. Efter nogle minutters traven rundt om ALLE tøjstativerne, havde de andre endelig fundet nok kjoler og var klar til at gå inde og prøve.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...