Kun dig, min pige

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 apr. 2013
  • Opdateret: 12 jul. 2013
  • Status: Igang
16-årige Samantha har aldrig interesseret sig for drenge ligesom sine veninder. Tøj og make-up siger hende heller ikke rigtig noget. Medmindre hun kigger på andre piger. Hun har aldrig rigtig tænkt over sin seksualitet eller sat spørgsmålstegn ved den, indtil veninden Becca (med den flotte krop) fortæller at hun er lesbisk.


Den her movella er ikke baseret på mine egne erfaringer :)
Jeg vil virkelig gerne høre jeres mening så hvis I har noget at sige så skriv! :D

12Likes
5Kommentarer
1619Visninger
AA

3. At springe ud

Jeg stod i prøverummet og stirrede på mig selv. Mit korte lyse hår sad vindblæst og mine kinder var røde (og de blev kun rødere når jeg tænkte på mine små fantasier). Hin hud var lettere solbrændt, men man kunne ikke kalde mig brun. Jeg trak langsomt min t-shirt over hovedet. Jeg var ikke slank, bare normal. Mine hofter var heller ikke så brede. Set ligefra lignede jeg et træ. Jeg drejede mig, så jeg kunne se migselv fra siden. Mine bryster havde egentlig en pæn størrelse, hvis jeg selv skulle sige det.
Hvorfor interesserede jeg mig ikke for drenge? Var der noget galt med mig? Hvad hvis jeg aldrig ville blive forelsket og ville dø jomfru? Uden at ville det, kom jeg til at tænke på Becca. 
Jeg sukkede og holdt toppen, jeg skulle prøve ud for mig. Den var egentlig ret flot. Ikke en jeg selv ville vælge, men heller ikke helt udenfor min stil. Jeg trak den over hovedet.
Den var sort, med U-hals, eller hvad det nu hedder. Ærmerne hang sådan ned ad armene, sådan, ligesom en for stor t-shirt. Ordene 'en stor t-shirt' var faktisk en ret god beskrivelse, indså jeg. En stor sort t-shirt med et postkasse-rødt bælte, der sad lige under brysterne.
 Den sad faktisk rigtig godt.
Det bankede på døren.
"Sam, er du herinde?"
Becca.
"Jah" svarede jeg, mens jeg hurtigt scannede mig selv og rummet. Hun trak hurtigt gardinet til siden og kom ind. Jeg kunne ikke lade være med at gispe. Den sorte kjole sad stramt om hende, fremhævede alle (seriøst, alle) hendes former. Men... den så ikke ud til at være rar at have på. Hun så, jeg ved ikke, utilpas ud i den.
"Hvad synes du om den?"
"Den er flot. Hvad... hvad synes du selv om den?" Jeg kunne ikke lide at sige min ærlige mening. Tænk hvis hun nu selv kunne lide den?
"Jeg ved ikke... Den er ikke rar at have på."
"Så lad være med at købe den."
Vi blev stille lidt. Hun kiggede på mig, vurderede toppen.
"Den top er virkelig flot! Den skal du købe. Den giver dig talje og større bryster." Jeg kiggede mig i spejlet. Hun havde ret. 
Vi var begge stille - igen.
"Foresten har jeg noget jeg må fortælle dig." begyndte hun. Hendes blik flakkede og hun kiggede alle andre steder end på mig. "Jeg går ind til de andre piger og siger det lige om lidt. Jeg har tænkt over det længe og jeg tror jeg er klar nu." Jeg rynkede panden. Hvad snakkede hun mon om?
"Jeg er sprunget ud."
"Hva'?"
"Du ved, blevet lesbisk."
"Lesbisk?" spurgte jeg dumt.
Hun smilede nervøst. "Ja, jeg er til piger." Hun kom med et usikkert grin. "Håber du kan acceptere det. Jeg fortæller det lige til de andre."
Hun gik hurtigt ud af prøverummet. Jeg stod bare dumt og stirrede. 
Lesbisk. Til piger. Det havde jeg aldrig turde indrømme. Af en eller anden grund blev jeg helt vildt glad. Hmm. Hvad ville de andre mon sige? Vidste hendes forældre det?
Hvordan sagde man sådan noget til sine forældre? Og hvorfor tænker jeg over dét? Dybest inde vidste jeg godt hvorfor. Jeg var bare ikke parat til at indrømme det overfor mig selv.
I radioen over prøverummet spillede de Katy Perry, "I kissed a girl". Haha.

 

"Siden hvornår?" Camilla kunne ikke helt vende sig  til tanken om at hendes veninde var lesbisk. Vi havde sat os ud på en café for at snakke det igennem.
"Hvornår jeg fandt ud af det? Jeg ved det ikke, jeg tror egentlig altid jeg har vidst det. Men jeg besluttede mig for at fortælle det i går."
"Hvad siger dine forældre?"
"Da jeg sagde det i går, tog de det helt cool. Jeg tror også, at de havde gættet det."
Mel lænede sig frem i sin stol. "Ja, jeg havde fandme ik' gættet det! Seriøst, jeg synes du er virkelig modig!" Jeg nikkede bekræftende. Jeg turde ikke engang indrømme det for mig selv.
"Tak. Jeg håber i har det fint med det." Becca så usikker ud.
Mel udbrød straks "Selvfølgelig er det fint! Du jo stadig den samme pige." Jeg nikkede, helt enig. Meget enig. Hun var til piger.
"Jah, men sig mig lige først. Du er ikke varm på mig vel?" Emilie drillede hende bare. 
"Nej nej" mumlede Becca. Hun så lettet ud men skævede til Camilla. Hun sagde ikke en lyd. Det her kunne gå hen og blive svært.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...