Kærlighed til smaragden os skiller

Hvad vil man gøre for sin bedste veninde?
Svaret er 'alt'. Ihvertfald hvis man hedder Kelly Nellow.
Da hendes bedsteveninde Jim får kræft, beslutter hun sig for at skrive til One Direction.
Hun beder dem om at besøge Jim, for at få hendes ønske til at gå i opfyldelse.
Zayn og Harry er meget skeptiske i forhold til planen, men Niall får dem overtalt... På sin egen måde. Hvad sker der, da Harry, som var så skeptisk, falder for den kræftramte Jim? Og Niall for Kelly? Og hvad med de to mystiske mænd der forfølger Kelly? Eller ringen med den røde smaragd? Det eneste man med sikkerhed ved, er at tiden løber. Og for hver dag der går, bliver Jim svagere, og svagere.

11Likes
49Kommentarer
1827Visninger
AA

2. Spejlpigen

Kelly græd.

Og græd. 

Og græd.

Hun sad på sit værelse med benene trukket op under sig og hovedet begravet i puden.

Endnu et hulk undslap hende.

Hendes pude var gennemblødt. Kelly hikstede og greb hårdere om puden. Hvis hun klemte sit hoved helt ind i puden, kunne hun ikke høre verden udenfor, og så kunne hun glemme de.

Glemme det.

Alligevel kom hun jo selvfølgelig til at tænke på det, på samtalen med Jim.

Den kørte som en scene i hendes hoved. Om, igen og igen.

Hun bed tænderne hårdt sammen. Hvorfor Jim?

Af alle mennesker, hvorfor så hendes bedste veninde!?

Hendes eneste veninde.....

Jim, den mest forstående og omsorgsfulde pige i verden, den eneste der fortjente at leve, den eneste engel blandt djævle i denne verden. Det vandagtige snot klistrede Kellys hår til hendes kind. Kelly tørrede vredt tårerne væk og rejste sig op. Hun måtte tage sig sammen, det var jo ikke hende der havde fået kræft.......det var Jim.

Hun havde ingen ret til at græde.

Kelly smuttede ind på husets store badeværelse og smækkede døren i. Hun lænede sig tungt op ad vasken og kiggede længe på den sølvfarvede vandhane. Den var lidt mat på den ene side, fordi nogen havde tabt en klat sæbe. Hun åbnede hanen og klaskede koldt vand i ansigtet. Da hun rettede sig op faldt hendes blik på spejlet. Overfor Kelly, stod en bleg pige med lillasort hår, der gik til kæben. Pigens totalt isblå øjne stirrede tilbage. Hendes sorte læbestift var tværet ud ( sad sikkert på en vis pude og pyntede) og hendes mascara løb ned som sorte tårer på hendes kind. Hun var tynd og flad på en måde, der fik hende til at se skrøbelig ud. I hendes øre sad 3 dødningehoveder og grinede til deres ensomme makker i det andet øre. Ja, ingen tvivl om at dette var et problembarn. Hvis ikke udseendet skræmte plejeforældrene væk, så gjorde den hadefulde og kække attitude det. Forældreløs jep. Kelly var et forældreløst barn, et vaske ægte et af slagsen. Og det havde da også været et held, at hun havde fået lov til at blive her hos Sara og Søren. De var begge meget optaget af deres arbejde, så hun var alene det meste af tiden. Det var nok også grunden til at de beholdte hende; Hun brokkede sig aldrig. Kelly havde også en lillebror der hed Jason. Han boede ved en anden familie, men, dog var det i samme by, så Kelly besøgte ham næsten hver dag. Han var 4 år, og den eneste (udover Jim) der kunne få Kelly til at smile og grine. Han havde de samme isblå øjne som Kelly, ellers havde han lyst næsten hvidt hår. Det stod altid lige op i luften, uanset hvad han lavede! Han smilede stort set også altid, et smil der viste alle hans små hvide tænder. Kelly vrængede ansigt af pigen i spejlet, og gik ud af badeværelset med vrede skridt. Hun gik videre ned af den store snoede trappe og lige ud i entréen, hvor hun rev sin jakke ned af knagen og hamrede døren i efter sig.            

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...