Kærlighed til smaragden os skiller

Hvad vil man gøre for sin bedste veninde?
Svaret er 'alt'. Ihvertfald hvis man hedder Kelly Nellow.
Da hendes bedsteveninde Jim får kræft, beslutter hun sig for at skrive til One Direction.
Hun beder dem om at besøge Jim, for at få hendes ønske til at gå i opfyldelse.
Zayn og Harry er meget skeptiske i forhold til planen, men Niall får dem overtalt... På sin egen måde. Hvad sker der, da Harry, som var så skeptisk, falder for den kræftramte Jim? Og Niall for Kelly? Og hvad med de to mystiske mænd der forfølger Kelly? Eller ringen med den røde smaragd? Det eneste man med sikkerhed ved, er at tiden løber. Og for hver dag der går, bliver Jim svagere, og svagere.

11Likes
49Kommentarer
1752Visninger
AA

32. HVIS - tanker!

Kelly:


Niall var så sød og venlig mod Jason. Han var født til, at have med små børn at gøre. Kelly smilede ved synet af Niall, der sad med Jason på skødet.

Jason havde travlt med, at fortælle Niall om sin bil. ”Og, og den har liiiiiiiiiiila på! Samme som Kelly har, på noget sted hår!”

Nialls øjenbryn røg op ”Liiiiiiiila?  På?” Han kløede sig forvirret i håret.

Kelly smilede til ham. ”Han siger, at bilen er lilla, ligesom mit hår er nogle steder.”

Niall nikkede eftertænksomt. ”Lilla, selvfølgelig!” Jason smilede og fortsatte.

Omkring klokken syv kom Karin ind med pizza til aftensmad. Hun satte det på Jasons lille skrivebord. Jason sprang glad op.

”Vi spise på mit værelse, jaaaaa!” Han skyndte sig hen og tog en stor bid af det dampende varme stykke pizza. Karin smilede til ham. ”Lige i dag må du godt. Nå men, velbekomme og godnat.” Det var en intern regel, hende og Kelly havde. Når Kelly var her, var Jason hendes, og kun hendes. Hun gik ud og lukkede døren efter sig.

Kelly tog sin tallerken, og satte sig ned på gulvet med ryggen mod vægen. Niall satte sig ved siden af hende. Jason hoppede glad rundt, og dumpede ned lige i mellem dem. Han snakkede og snakkede, imens han fyldte sin mund med pizza.

Da han havde spist færdigt, lænede han sig op af Kelly, og fortsatte gabende med at snakkede videre. Kelly strøg ham ømt over håret og lyttede. Der gik ikke lang tid, før hans snakken blev mere snøvlende og langsom. Kort efter sov han. Kelly fortsatte med at stryge hans hår. Det var nok sidste gang hun kunne gøre det.

Hun mærkede klumpen i halsen, men tvang sig selv til, at trække vejret stille og roligt. Hendes tårer var et enkelt blink væk. Hun følte sig skrøbelig og svag. Ét eneste vindpust, og hun ville falde sammen, ligesom et korthus. Nialls stemme var næsten nok.

Han rakte stille ud efter Jason. Der gik lidt tid inden det gik op for Kelly, at han ville bære Jason i seng. Kelly nikkede og prøvede at smile. Niall smilede tilbage og tog forsigtigt Jason op i sine arme. Han lagde ham stille ned i sengen og puttede dynen rundt om Jason. Da han var færdig, rørte han blidt Jason på hagen.

Kelly mærkede tårerne stige op i øjnene, og vendte sig hurtig om. Hun fandt to madrasser frem og lagde dem på gulvet. Bagefter to dyner og så to puder.

Hun smuttede ud på badeværelset og tog sin ekstra pyjamas, som havde sin plads i et hvidt skab på badeværelset, på. Den var sort med røde polkaprikker. Hun børstede tænder og gik så ind på værelset igen.

Da hun kom ind, sad Niall på den ene madras og tjekkede sin mobil. Da han så hende, smilede han, og hun havde lyst til at løbe ud foran et tog. Hendes samvittighed var ved at kvæle hende, og tårerne gjorde hendes øjne feber blanke.

Hun slukkede lyset så Niall ikke skulle se dem, og hoppede ned på madrassen ved siden af ham. Hun rullede sig sammen med ansigtet vendt mod Niall og lyttede til hans tasten på mobilen.

Der gik fem minutter så var han færdig og lagde mobilen på gulvet ved siden af hans sokker.

Kelly mærkede tårerne glide ned af kinden, hun vendte sig om og kiggede ind i Jasons sengestolpe.

Der kom flere tårer da hun så ham.

Korthuset var væltet....

 

 

Niall:

 


Niall havde ikke noget nattøj med, men det gjorde heller ikke så meget.

Hans behagelige joggingbukser duede fint som pyjamasbukser, og en T-shirt er og bliver en genial opfindelse! Den kan bruges døgnet rundt, året rundt.

Han lå lidt og tænkte på sit skænderi med Harry, da han hørte Kelly skælve.

Han vendte sig om, så han lå og kiggede ind i hendes ryg.

Den rystede.

Hun prøvede at undertrykke sin hulken ved, at holde dynen tæt op til hendes mund.

Niall rykkede tættere på Kelly, og krammede hende bagfra. Først blev hun helt stiv og stille, men så begyndte hun at skælve igen, og et hulk undslap hende. Hun vendte sig om i hans kram og lå med ansigtet presset mod hans kraveben.

Niall agede hende stille på ryggen. ”Shhhh…… Hvad er der galt, Kelly?”

Der undslap endnu et hulk fra hende. ”Niall… Ville du forstå mig, hvis jeg sagde, at…at jeg ikke kan leve uden Jim?”

Niall nikkede. ”Ja…” Han bed sig i læben og fortsatte. ”Meget faktisk…. Isabel…. hun Døde af kræft.” Hans stemme var næsten en hvisken til sidst.

”Så, ville du også forstå, at jeg, hvis der var en udvej, ville gøre alt, for at redde hende?” Kellys stemme var grødet.

Niall nikkede igen. ”Selvfølgelig ville du det.” Han gav hende et ekstra klem.

”Ville du også forstå, hvis jeg ofrede min egen lykke, for Jims?” Niall kunne ikke se hvor Kelly ville hen med de tanker og spørgsmål, men han svarede ærligt. ”Jeg ville ofre mit liv for Isabel, du vil gøre det samme for Jim, uden tvivl.”

Hun slappede mere og mere af, og efter kort tid stoppede hulkene også.

Niall kiggede ned på Kellys mørke hår. Han havde selv tænkt de der tanker.

De der ’HVIS-tanker’, som man altid fik.

Han havde flere gange fortalt til Isabel, at han nok skulle finde en kur og kurrer hende. Isabel havde smilet af ham og sagt, at hvis han bare fandt en kur til alle de andre familier der også skulle igennem det her, så ville hun føle sig rask.

Uden at ville det, kom Niall til, at tænke tilbage på den dag Isabel var død.....

Hun havde siddet og læst i en bog, da hun pludselig fik kramper. Hun kaldte på Niall der sad ved siden af hende. Deres forældre og Greg, havde været nede i kantinen. Niall havde stormet ud på gangen og kaldt på lægerne. Isabel havde råbt hans navn, men han ville lige kalde en gang til på lægerne, selv om de havde sagt at de intet ville kunne gøre.

Da han kom tilbage så Isabel på ham. Hun åbnede munden . ”Niall, hør på mig. Du skal love mig, at….” Hendes hånd faldt ned på dynen, og bogen ramte gulvet. Hendes øjne blev tomme og hun sad med åben mund, frossen fast uden at havde sagt sit sidste ord. Uden at havde nogen til at lytte til hende. Niall havde spildt Isabels sidste ord på, at kalde på en læge, der aldrig ville have kunne gøre en forskel.

Niall krammede Kelly ind til sig.

Det havde taget ham år, at komme sig over Isabel. Han havde meldt sig til X-faktor, fordi hun tit havde sagt, at han sagtens kunne vinde det.

Da han var kommet med i One Direction, var det som om hullet hvor Isabel havde været, begyndte at gro sammen.

Han følte sig lykkelig, og så alligevel ikke......  Med det samme han var alene, gik hullet op igen og hendes fravær skinnede igennem.

Det var faktisk først de her dage, Niall havde følt sig hel. Når han kiggede på Kelly, var det som han fik en del af Isabel tilbage. Når hun grinede, var det faktisk som om Isabel grinede med. Og når han kiggede på Kelly, blev han mindet om alt det gode ved Isabel. Hendes mod, loyalitet, humør og ikke mindst hendes kærlighed til dem hun holdte af.

Han havde elsket Isabel, og nu elskede han Isabel OG Kelly. De to piger, der var i hans hjerte.

Niall kyssede Kelly på panden og hviskede.

”Godnat Kelly, min kæreste!”.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...