Kærlighed til smaragden os skiller

Hvad vil man gøre for sin bedste veninde?
Svaret er 'alt'. Ihvertfald hvis man hedder Kelly Nellow.
Da hendes bedsteveninde Jim får kræft, beslutter hun sig for at skrive til One Direction.
Hun beder dem om at besøge Jim, for at få hendes ønske til at gå i opfyldelse.
Zayn og Harry er meget skeptiske i forhold til planen, men Niall får dem overtalt... På sin egen måde. Hvad sker der, da Harry, som var så skeptisk, falder for den kræftramte Jim? Og Niall for Kelly? Og hvad med de to mystiske mænd der forfølger Kelly? Eller ringen med den røde smaragd? Det eneste man med sikkerhed ved, er at tiden løber. Og for hver dag der går, bliver Jim svagere, og svagere.

11Likes
49Kommentarer
1634Visninger
AA

33. Farvel

Harry:

Harry kiggede trist ned på den sovende Jim. Hun havde været ulykkelig hele dagen, og havde grædt i flere timer. Hendes skulder var sunket helt sammen, og hun havde kigget tomt ud i luften, indtil hendes øjenlåg var gået i.

Harry kunne ikke klare det. Han var ved at dø af dårlig samvittighed overfor Niall, så Jims tilstand, gjorde ham helt kold og han hadede sig selv. Hvis han kunne skrue tiden tilbage, ville han gøre det.

Han satte sig ned på sofaen med ansigtet i hænderne. Måske skulle han bare tage sine ting og forsvinde….? Nej, det ville være alt for fejt, og han skulle jo under alle omstændigheder se Niall igen. Desuden havde Jim ikke langt igen, og han vidste, at han ikke kunne gå ud af den hospitalsdør, før Jim var rask eller… Eller…… Ikke var.

Det begyndte at brænde bag Harrys øjenlåg, og han lagde sig ned på den ekstra seng.

Han fik en dunken i baghovedet, og hans hals var helt tør. Hospital loftet var fyldt med en masse små firkanter, så han gav sig til at tælle, mens en tåre løb ned af kinden. Han nåede til 1529, før hans øjne endelig gled i.

 

 

 Kelly:

Kelly lå lidt og gispede efter et mareridt. Gad vide om de forsvandt, når man blev følelsesløs….? Eller også ville man sikkert bare ikke kunne blive bange for dem længere.

Kelly snoede sig ud af Nialls greb, og skyndte sig ud på badeværelset.

Hun fik fat i noget rent tøj, fra det hvide skab i badeværelset. Et par mørke blå jeans, en stribet T-shirt og en sort hættetrøje. Hun børstede håret og tænderne, og gik så ind på værelset igen.

Hun havde besluttet sig for, at skrive et farvel brev til Niall.

Hun tyggede på bunden af kuglepennen, og krøllede irriteret det nye hvide papir sammen igen. Hun kunne simpelthen ikke finde på noget, der ikke lød dumt.  En stemme i hendes hoved blandede sig med alle de ord og følelser hun ville havde ned på papiret.

Er det ikke dumt under alle omstændigheder? Kelly måtte give stemmen ret.

Det var jo dumt og uansvarligt det hun havde tænk sig så… Måske, kunne det ikke lyde andet end dumt. Hun skrev det ned, og det lød dumt, for det var jo dumt!

Hun anede ikke at hun græd, før adskillige tårer havde plettet den sidste sætning.

Hun foldede brevet sammen og lagde det på gulvet ved siden af Nialls hoved. Tæt på hans mobil og sokker.

I det Kelly trak hånden tilbage, begyndte telefonen at ringe. Kelly var lige ved, at skrige af forskrækkelse, men nåede at kvæle det. Hun tog telefonen og skyndte sig ud af værelset, inden den vækkede Niall eller Jason.

 ”Hej det er Kelly?” Louis’ stemme lød i den anden ende.

”Åh godt at høre fra dig Niall! Jeg skulle lige tjekke, at… VENT LIGE..! Sagde du Kelly!?”

Kelly vendte irriteret øjne. ”Ja, Louis. Det er mig, Kelly!”

Louis’ stemme blev forfærdet. ”Åh nej, du har spist Niall! Åh nej!!! Hvordan kunne du!? Han troede på dig!”

Kelly vendte endnu en gang øjne. ”Ja, ja. Han smagte faktisk helt fint med salt og peber.”

Der blev helt stille i den anden ende. ”Louis?”

stadig tavshed…

”OMG. LIAM, HUN HAR SPIST NIALL!!!! LIAM! HUN HAR SLUGT VORES LYSHÅREDE MEDLEM! LIAM... Altså, hvor helvede er du Liam? LIAM!” Kelly overvejede kraftigt, at trykke på den røde knap, men der var noget hun var nødt til, at sige til Louis.

 ”Louis, hør på mig. Jeg har travlt så….” Louis afbrød hende. ”Åh nej! Nu kommer hun og æder os! ARHHHHHH !”

Kelly var mere end irriteret nu. ”Louis, HOLD SÅ KÆFT!” Louis stoppede øjeblikkelig skrigeriget, og sagde i stedet med mærkelig accent ”Yes, mam’!”

Kelly fortsatte hurtigt, nu hun havde hans opmærksomhed. ”Okay, jeg skal hen til..til hospitalet.”

En undskyldning tog form i hendes hoved. ”Og sige undskyld til Jim og Harry, og sådan.”

Louis havde stadig den mærkelige stemme. Den dreng kan bare ikke tage noget alvorligt!

”Okay, vi havde også tænk os, at komme her omkring.” afbrød han hendes tanker.

”NEJ! Jeg mener, nej. Jeg tror det er bedst, at Harry, Jim og jeg, lige får snakket det igennem.....! Jeg tænkte, at dig og de andre måske kunne hente Niall her. Han sover så…. Vil i det?”

For en gangs skyld, var Louis’ stemme normal, da han svarede.

”Okay, det skal vi nok…. Er du okay Kelly? Du lyder lidt desperat.” 

Kelly prøvede at lyde fattet, da hun svarede.

”Jeg tror bare jeg er træt …… Okay, det er Bakerstreet 28….. Øh… Farvel Louis.”

Louis tiskede. ”Altså, farvel er så deprimerende. Hvad med et ’på gensyn’?”

Hun prøvede at styre sin stemme, men den rystede alligevel da hun svarede.

”Farvel Louis. Hils de andre fra mig” Hun lagde på inden han kunne nå at svarede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...