Kærlighed til smaragden os skiller

Hvad vil man gøre for sin bedste veninde?
Svaret er 'alt'. Ihvertfald hvis man hedder Kelly Nellow.
Da hendes bedsteveninde Jim får kræft, beslutter hun sig for at skrive til One Direction.
Hun beder dem om at besøge Jim, for at få hendes ønske til at gå i opfyldelse.
Zayn og Harry er meget skeptiske i forhold til planen, men Niall får dem overtalt... På sin egen måde. Hvad sker der, da Harry, som var så skeptisk, falder for den kræftramte Jim? Og Niall for Kelly? Og hvad med de to mystiske mænd der forfølger Kelly? Eller ringen med den røde smaragd? Det eneste man med sikkerhed ved, er at tiden løber. Og for hver dag der går, bliver Jim svagere, og svagere.

11Likes
49Kommentarer
1814Visninger
AA

21. En gang rose, altid rose...

Kelly:

Kelly gik op på sit værelse, og satte sig ved sit skrivebord.

De ventede på at Niall ville vågne, så de kunne komme hen på hospitalet.

Hun havde besluttet sig for, at bruge tiden på, at læse den bog hun havde lånt på biblioteket.

Hun åbnede bogen og gispede forfærdet! den var på SPANSK !!!! 

Hun havde næsten læst hele 7 siders forord, før hun lænede sig tilbage i stolen. ”Hold da kæft, hvor besværligt !?.”

Hun kiggede trist på resten af bogen. Jeg dør jo af det her!  Det var så besværligt at skulle oversætte ordene, da hun ikke var den bedste til sprog. Hun var dog glad for de 2 år med spansk, på gymnasiet, og overrasket over hvor hårdt det var at bruge i praksis.

Hun prøvede at presse bogen sammen, men det virkede ikke. Den var lige så stor, brutal og uoverskuelig som før.

”Jeg tror det er meningen at man skal åbne bogen, for at læse den.” Kelly stoppede øjeblikkeligt sin presnings proces, og rettede sig op.

Da hun vendte hovedet, kiggede hun ind i Nialls himmelblå øjne og hans hvide smil.

Kelly smilede stille til ham. Hej…” Niall smilede endnu mere. ”Hej…”

Han havde været i bad. Der hang nemlig et hvidt håndklæde han om halsen af ham, og hans fugtigt hår stod i alle retninger. Det kriblede i Kellys hænder efter, at stryge det tilbage. Niall havde en hvid T-shirt og et par grå joggingbukser i tyk stof på.

Niall lavede et nik mod bogen. ”Hvad læser du?” Kelly åbnede munden for at stikke ham en eller anden løgn om skolearbejde, men bed det så i sig, da hun kiggede rigtig på ham. Han havde delt sin største smerte med hende. Det mindste hun kunne gøre, var ikke at lyve for ham. ”Det… Det en bog.” Sagde hun dumt.

Niall grinede. ”Nå, okay en bog.. Hmm ’Den røde smaragd’. Er smaragder ikke ligesom grønne?”

Kelly trak på skulderen. ”Ingen anelse.” Niall gik tættere på, og skævede ned over bogens forside.

”Hmm… Jeg tror faktisk jeg har læst den der!” Kelly slog øjnene op. ”Hvor???”

Niall sætte sig på knæ og rakte så ind over bordet, for at trækken bogen hen foran sig.

”Hmm… Men mor læste den altid for mig… Da hed den vidst bare noget andet.” Niall bladrede rundt i historien. ”Jeg tror min mor fortalte den under navnet ’En gang rose, altid rose’… Hvilket er et latterligt navn, da den ikke har noget som helst med roser at gøre!” Niall smilede til Kelly.

På trods af, at nyheden burde lette Kelly, følte hun sig tom. Den titel havde vakt nogle minder inde i hende. Det været hendes mors yndlingshistorie, som hun læste om og om igen. Hun havde kun fortalt Kelly historien en gang, da hun mente det ville gøre den mere særlig. Det havde været en særlig historie for Kelly. efter de hendes mor havde læst bogen op for hende, havde de begge tårer på kinderne. resten af dagen brugte de på at tegne billeder til bogen. Kellys mor havde tegnet ringe....det var der Kelly havde set den før! Selv om hun ikke kunne huske hele handlingen, dukkede vage brudstykker hele tiden op i hendes hoved. Kelly prøvede at synke den store klump hun havde i halsen, væk.

”Kan du huske historien?” Hendes stemme var svag og rystede. Niall kiggede undersøgende på hende, da han havde bemærket hendes ændrede sindsstemning. ”Øhh.. Jaa, jo, sådan da.”

Kelly rejste sig, og gik hen og satte sig i hendes seng. ”Vil du så ikke fortælle mig den?” Hun gratulerede mod sengens andet hjørne. Niall så forvirret ud. ”Kelly, jeg tror ikke…” Kelly afbrød ham med blanke øjne ”Vil du ikke nok Niall?” Niall stod lidt, inden han nikkede ”Okay.” Han lagde sit håndklæde ned på Kellys stol, og satte sig stille i hendes seng.

”Øhh…Ja okay. Den handler om to unge mennesker. En havnearbejder og en kammerpige. Havnearbejderen hed Leon, og var en venlig mand der lavede sit arbejde, og var kendt for sin kvalitet af det.

Kammerpigen hed Siv, var lille af bygning og blev derfor tit behandlet forfærdelig. Hun havde ingen slægtninge, så hun boede ved det ene hæslige sted, efter det andet. En dag da Siv skulle ned og hente fisk på havnen, genkendte en af hendes tidligere chefer hende og begyndte at tjatte til hende. Da hans venner grinede, begyndte han at slå hårdere og hårdere, imens han råbte grimme ting til hende. Sivs nuværende chef stod også og grinede.

Leon kom gående ned langs havnemolen, og kunne ikke forstå hvad mændene grinede af. Han kom nærmere, og blev forfærdet over at se den blødende  siv. Leon havde dagen forinden, stået længe og kigget på hende, imens hun havde plukket æbler. Hun havde smilet til ham, og han havde synets hun var så smuk, at han havde bukket overlegent, og løftet sin ikkeeksisterende hat. Siv havde grinet af denne sjove unge mand, og hele den dag, havde Leon gået forbi haven så tit han kunne, for hver gang at få et smil af hende. Han blev rasende da han så deres mishandling af hende, og bankede alle der gik vejen for ham, da han tog Siv op, og bar hende hjem til sig selv.

Han passede hende og plejede hende. Siv blev fin igen, men hun var nu bange for alle mænd. Det tog lang tid for Leon, at vinde hendes tillid igen, men han gav ikke op. Til sidst smilede hun til ham igen.

Leon gjorde alt for Siv, og hun alt for ham. Snart var de begge det mest forelsket par i hele byen. Det hele gik godt, indtil den dag Siv blev syg.

Lægerne sagde, at det var på grund af den forfærdelig behandling hun havde fået hele sit korte liv, og at de ikke kunne gøre hende rask.

Leon var ulykkelig og rasende på alle de mænd der havde skadet hans elskede Siv. Han ville ikke acceptere skæbnen og….”

Der blev banket på dørkammen, så Kelly og Niall hoppede forskrækkede, da de begge havde levet sig meget ind i historien.

Louis stak hovedet ind ”Jamen hej Niall. Jeg tænkte nok det var her jeg kunne finde dig.” han smilede et bredt smil.

”Er du klar til, at gå?” Niall smilede til Louis. ”Næsten, jeg skal bare havde noget, at spise først!”

Louis så undersøgende på Kellys værelse.

”Ja undskyld Niall, men jeg kan altså ikke se noget køleskab herinde….. Det eneste der er koldt her i rummet, er Kellys forbitrede hjerte!”

Hans hoved var ikke hurtigt nok, og Kellys pude ramte ham.

Louis sprang forskrækket tilbage. ”Åh gud! Kelly DU ramte mit hår !!!” Louis løb forfærdet ud på badeværelset. 

Niall og Kelly kunne hører den panikslagende Louis beklage og tale bekymret med sig selv, imens han stod på badeværelset og tog skaderne i øjesyn.

Niall og Kelly smilede til hinanden, og kom til at grine da Louis’ udbrud blev højere.

Niall rejste sig op, og rakte elegant hånden ned til Kelly ”Jeg må nok fortælle dig resten senere.” Kelly nikkede og tog hans hånd, så han kunne hjælpe hende op af sengen.       

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...