Burlesque (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 apr. 2013
  • Opdateret: 23 apr. 2013
  • Status: Igang
Hvad ville du gøre hvis dine forældre omkom i en bilulykke da du var 10 år? Forhåbentlig ville du ikke gøre som Bella. Hun droppede high school og søgte arbejde. Hun endte i en Burlesque klub hvor danserne tog sig af hende og på en måde blev hendes plejeforældre. Hun hjalp med at rydde op og gøre klar inden danserne skulle på. Men nu er hun blevet 17 og er selv en af de eftertragtede dansere. Hun er vokset op i et miljø hvor alting handler om penge. Så hvad sker der når fem verdenskendte (og rige) drenge en nat træder ind i klubben?

6Likes
5Kommentarer
361Visninger
AA

2. Private show

 

Hans varme klistrede hænder kørte rundt om min mave. Hans hænder bevægede sig op og jeg lagde næsten ikke mærke til det. Røgen sved i mine øjne og jeg dansede op og ned af en mand der så rig ud. Jeg opdagede endelig hans hænders tur rundt på min overkrop og jeg flyttede mig hurtigt lidt væk.

Jeg vippede med hofterne og skød brystet frem mens jeg gik hen mod en anden mand. Han havde en grim Hawaii skjorte på og en stor tegnebog i brystlommen. Det var den der først fangede mit blik. Det var ikke topmaven og de daggamle skægstubbe og heller ikke stanken af øl. Det var pungen.

Et frækt smil spillede over mine læber da jeg med svajende hofter satte mig på hans skød. Langsomt kørte jeg hofterne rundt og rejste mig derefter op igen. Jeg lagde min ene hånd på hans lår og skød mine bryster næsten op i hans ansigt.

Jeg gik om bag ved hans stol og gav mig til at kærtegne hans skuldre og fik hans opmærksomhed. Jeg kærtegnede hans nakke og lod mine læber strejfe hans kind.

Alt imens jeg gjorde alt det lod jeg min højre hånd glide ned over hans bryst. Langsomt greb jeg tegnebogen og hev den hurtigt og elegant op af hans brystlomme uden han så noget.

Derefter forlod jeg ham hurtigt og efterlod den bugnende tegnebog i den plante hvor jeg altid gemmer mine ”drikkepenge.”

Pludselig kom James styrtende ud af døren til baglokalet. Han stillede sig op på scenen og afbrød musikken. ”Jeg bliver desværre nødt til at bede alle gæster om at forlade lokalet indenfor de næsten ti minutter, da noget presserende gør at vi desværre ikke kan fortsætte showet. Dansere jeg forventer at se jer i omklædningen om fem minutter.” Efter de ord hastede han tilbage til baglokalet.

Efter fem minutter var gået med at følge utilfredse gæster ud, var jeg glad for at jeg havde en undskyldning for at gå. Alle os dansere snakkede i munden på hinanden da vi bevægede os ind i baglokalet. Ingen af os forstod hvad der skete.

James gennede hurtigt os alle indenfor og smækkede derefter døren hårdt i. En landing af spænding, nervøsitet og glæde kunne lige skimtes i hans ansigt.

”Okay piger nu skal i høre godt efter, ”sagde James. Han satte sig på en skammel med spredte ben og foldede hænderne og lænede sig lidt frem. Sådan gjorde han altid når han havde noget vigtigt at fortælle os. Mange af de andre piger benyttede chancen til at tage sig en smøg så lokalet blev hurtigt fyldt med røg.

”Fem rige, verdensberømte drenge har booket klubben i nat, og de har udvalgt tre af jer piger til at danse for dem, på baggrund af nogle billeder jeg har vist dem af jer. Chili, Bella, og Bridget.”

Jeg smilte tilfreds. Fem rige og kendte drenge ville helt sikkert give gode drikkepenge. Jeg håbede bare at det ikke var en flok gamle stoddere der lige skulle ud og hygge sig som da de var unge. Men på den anden side så var det de ældre man nemmest kunne stjæle lidt fra.

”Bella,” sagde James og vendte sig om mod mig. Han kiggede undskyldende på mig og jeg løftede forvirret øjenbrynene.

”Jeg kom desværre til at vise dem et billede af dig uden din paryk, så du må lade dine korte mørkebrune lokker få lidt luft i nat.” Han smilede undskyldende og opmuntrende til mig, men jeg svarede igen med et irriteret blik.

Så var der ingen facade at gemme sig bagved i nat. Irriteret og brutalt rev jeg parykken af og lod mit skulderkorte hår hænge løst. James smilede tilfredst og bad os om lige at opfriske makeuppen lidt, før vi skulle gå ud om et par minutter.

Der var en masse panik og spænding i luften mens vi tre piger gjorde os klar. De andre var taget hjem de havde jo ingen grund til at blive. Minutterne gik hurtigt og pludselig stod jeg ude på scenen med det skarpe projektør lys rettet mod mig.

Zayns synsvinkel:

 Perrie og jeg havde lige slået op for en måned siden og jeg havde været meget nedtrykt det sidste stykke tid. Det var derfor drengene havde besluttet at vi skulle ud i byen i aften. De havde arrangeret noget, men de ville ikke fortælle mig hvad pokker det var. Derfor var det med blandede følelser jeg trådte ind gennem døren til klubben.

Dæmpet rødlig belysning of en duft af roser imødekom mig da jeg var kommet indenfor. En venlig garderobemand tog imod min jakke og jeg gik længere ind i klubben.

En scene midt på gulvet og fem stole foran den fik mig til irriteret at vende mig om. ”En stripklub? Helt ærligt drenge,” sagde jeg. Så typisk dem altså. Men jeg kunne ikke lade være med at smile lidt.

Harry grinede smørret mens Louis i stedet stillede en fornærmet mine op. ”Dette min ven er ikke en stripklub. Dette er en Burlesque klub,” sagde han. Jeg løftede øjenbrynene som tegn på at jeg havde brug for mere forklaring.

”Burlesque er mange ting. Sommetider er det en slags revy fremført af kvinder der er meget let beklædte, men i dette tilfælde vil de kun danse for os,” forklarede Harry med et frækt smil om munden. Han havde altid nydt at kigge på piger og dette var ingen undtagelse.

”Harry og Niall har udvalgt en pige hver og Liam og jeg udvalgte en til dig, ”sagde Louis og kiggede fornøjet på mig. ”Liam og jeg sætter os bagerst i lokalet og kigger på, da vi jo har kærester.”

Jeg rystede stille på hovedet men besluttede mig for ikke at protestere. De prøvede trods alt bare at hjælpe mig. Og jeg havde ikke noget i mod at en lækker pige i meget lidt tøj skulle danse for mig.

Jeg tog plads i stolen ved siden af Harry der havde sat sig i midten. Han lænede sig ivrigt frem og jeg kunne ikke lade være med at grine lidt af ham. Det her skulle nok blive spændende. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...