Drømmeren

Jeg ved hvad jeg drømmer, jeg ved hvad jeg frygter, jeg ved hvad jeg tænker, jeg ved hvad jeg skjuler, og jeg ved hvad der vil ske, men skæbnen har jo aldrig været nådig..

Så jeg må vel bare fortsætte med at drømme, men ja, jeg drømmer, jeg drømmer det mest fantastiske. Nogen gange er jeg langt væk, nogen gange, er jeg her bare... anderledes  nogen gange er jeg lille bitte, nogen gange er jeg kæmpestor. Lige meget hvad jeg drømmer, er det langt fra virkeligheden, fra min mor, fra mine sorger, fra alt det jeg kender.. jeg er tilbage til mit hjem.. mit rigtige hjem, da jeg var glad, da jeg havde venner, da alle kunne lide mig, for den jeg var... og ikke en jeg prøvede at være.

Det burde enlig være sørgeligt at tænke på alt det jeg har tabt, men sådan ser jeg det ikke (altid), det er meget kompliceret, men det har du vel fundet ud af...

Jeg vil gerne fortælle dig en historie, måske finder du den sørgelig, måske finder du den morsom, måske end da tragisk, jeg kan ikke sige andet, end at det, tragisk eller ej, var mit liv.