gennem rød øjne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 apr. 2013
  • Opdateret: 18 okt. 2014
  • Status: Igang
Demon er en 2/3 dæmon og det 12 barn af dæmonernes konge. Der er mange halv dæmoner, men ikke mange som Demon og hans søskende, hvor faderen lever.

En krig mellem inseminations børnene og de ægte, men hvad er de ægte, er de sandheden om dem, eller er der noget mere i denne krig.

0Likes
0Kommentarer
376Visninger
AA

5. Mor er ved far

Da jeg kom hjem var der ingen i huset, heller ikke min mor. Nogle stemmer ude i haven fik min opmærksomhed "Er du sikker på at det var du så dæmonen?" manden nikkede, Luciefer og kvinden fra aften "Jeg er helt sikker, den havde horn der lå ned af dens hoved, store natviolete vinger og den tog Miss. Angelica med sig" de kiggede på hinanden "Hvem er miss. Angelica?" jeg stod stadig i skjul da en lagde sine arme omkring mig, hver en muskel i min krop stivnede "Hvem er du?" jeg drejede let hovedet "Jeg er Demon og jeg bor her, hvem er du" spil letter dum, det hjælper altid lidt "Hmmm. Ved du hvad der er sket med din mor" jeg rystede på hovedet "Okay kom med" han trak mig med ud til de andre "Åh... Demon jeg er frygtedelig ked af det der er sket med din mor" jeg vippede hovedet, når jeg gjorde det kunne man, med et godt øje, se at jeg havde kontaktlincer "Hvad er der da sket?" han fortalte alt, og da han var færdig måtte jeg fiske op med et tude show der sagde spar to. Blot for at få de andre til at holde kæft omkring, føeleses klod og ond... det var jo ikke helt det der var sket, mine bror må have fortalt at han blev opdaget og nu havde min far taget min mor med til slottet, men jeg havde ikke rigtigt lyst til at tage der ned "Hvad vil du så gøre nu?" jeg kiggede på Luciefer "Jeg klare mig" han satte sig ved siden af mig, de havde taget mig med ind i huset fordi vejret var blevet dårligt "Er du sikker på at du klare dig" jeg vente mig let i kroppen og kiggede på Mik "Ja jeg er sikker, det er sket før, hun kommer altid hjem igen" Luciefer stirrede på mig "Er det sket før" jeg nikkede "To der elsker hinanden skal vel også have tid sammen, og jeg har fortalt dem at det er ikke hvor jeg er! Jeg magter ikke at høre på dem en hel nat eller to..." jeg smilede let til Luciefer "Så din mor er altså blevet hjernevasket" han stoppede og kiggede så på Mik "Nej, hun elsker ham!" de grine "Hvad er der så morsomt!" Luciefer stoppede "Dæmoner kan ikke elske som mennesker" jeg kiggede på ham "Og du kalder dig et menneske, men samme type horn som Catter flot, så er jeg mere menneskelig end du er" jeghavde rejst mig og stod med hænderne i siden "Hvad skal det betyde?" jeg vente mig og kiggede på kviden "Ikke noget, men hvis dæmoner ikke kan elske må halvdæmoner være halvt så gode som mennesker og hvis det er korekt så er de også mindre mnneskelige for det er livsesensen at kunne elske det er ligesom selve roden til at liv fortsætter" jeg smilede undskyldende til hende, hvorfor var hun også lige kommet "Men skal vi gå ind, hvis i nu aligevel har tænkt jer at blive her et par dage, for jeg skal have noget at spise" luciefer kiggede på pigen og derefter Mik "Det skal vi også, kom" jeg stod i døren mens de var på vej væk "Hvorfor spiser i ikke bare med, der er mad nok"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...