gennem rød øjne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 apr. 2013
  • Opdateret: 18 okt. 2014
  • Status: Igang
Demon er en 2/3 dæmon og det 12 barn af dæmonernes konge. Der er mange halv dæmoner, men ikke mange som Demon og hans søskende, hvor faderen lever.

En krig mellem inseminations børnene og de ægte, men hvad er de ægte, er de sandheden om dem, eller er der noget mere i denne krig.

0Likes
0Kommentarer
375Visninger
AA

2. Ligesom Kongen

Mor sidder ved bordet hun virker irriteret, men jeg ville ikke genere hende i dag, hun har nok i mine brødre "Så hold dog mund!" hun råbte, det gør hun altid, eller altid er når mine brødre er her, de lever normalt ved min far, men i dag er de her, totalt til grin, de ligner far og jeg ligner mor, surt at ligne mor nogle gange, bare nogle gange vil jeg gerne kunne ligne far. Far er sej, en dag vil jeg være ligesom ham! Min brødre var bleven stille, eller nu snakkede de i stedet for at snerre af hinanden "Lille skat, kunne du løbe ud og hente posten" jeg nikkede og løb ud.

"Demon, hej med dig, du ligner en der har søskende på besøg" post manden er altid venlig "Ja og de larmer, mor har truet med at rykke hovedet af dem to gange tidligere i dag" jeg grinte, min mor kan godt true men hun kunne ikke finde på at gøre det, uanset hvor meget mine brødre irritere hende elsker hun dem "Nu gør hun det ikke, så forsvinder hendes fine blomster butik og det kan vi da ikke have" jeg rystede på hovedet "Nej, det kan hun ikke finde på, måske min far kan, men... det ham i en nødeskad" post manden grinte og gav mig posten "Du er en spøjs en. Vær nu en god dreng og løb ind med posten til din mor" jeg smilede og løb ind til mor "Mor her" jeg rakte posten til hende, og gik ind til mine brødre "Den der fanger en inseminations barn først..." han kunne ikke finde ud af hvad præmien skulle være "Får lov til at slæbe barnet med ned til far" kom det efter noget tid fra Akon, han er en af de yngste men ældre en mig. Mor stod i stuen og kiggede på dem "I holder jer fra dem, der er nok problemer med de mordere, jeg vil ikke havde at de kommer i hobe tal her, og da slet ikke så længe Demon ikke er ældre" mor! helt ærligt, hfmp! jeg er alligevel 18 år i morgen, men jeg svarede hende ikke igen ingen af os gør det, jeg har aldrig set nogle af mine brødre gøre det. De nikkede "Så glemmer vi den jagt og tager Demon med i byen" min mor nikkede og gik igen "Mener I det?" Akon kom hen til mig "Ja, for du bliver 18 i morgen" jeg smilede de havde ikke glemt det denne gang "Troede du vi vil glemme din 18 års fødselsdag?" jeg kiggede lidt på Akon "Helt ærligt ja, det gjorde jeg" de grinte og trak mig ind mellem dem så jeg sad mellem Akon og Catter "Ikke denne gang" Catter grinte lusket før han kastede sig over mig og begyndte at kilde mig "Stop, jeg beder dig! Catter!" jeg kunne næsten ikke få luft når han kildede mig "Du er ligeså kilden som du plager at være" jeg flyttede mit hår så jeg kunne se ham "Selvfølgelig er jeg det!" Catter grinte, men Riko grinte ikke længere "Hvad er der, du plager altid at grine" han kiggede på de andre "Der er ikke noget" drengende kiggede over på mig og derefter på Riko "Spyt ud!" Akon hader når nogle holder noget hemmeligt for ham "Det var virkelig ikke noget" Catter og Dero holde fast i Riko "Jeg bruger gerne vold for at få det af vide" Riko stirrede stille på de andre "Vi standser ham ikke, vi vil også vide hvad du troede du så" Riko sukkede og nikkede "Jeg skal bruge en børste" de kiggede på hinanden "Okay..." Eron rejste og smuttede ud og op oven på, man kunne høre ham løbe ind på sit værelse og tilbage og ned af trappen "Han tramper igen" kom det fra Frina, vi andre grinte bare, hun syntes alle trampende bare fordi hun har lette vinger. Eron kom ind i stuen "Jeg ved stadig ikke hvad du vil med min børste" Riko tog den ud af hånden på Eron "Det får I af se" han satte sig bag mig og fraserede mit hår bagud "Se, det var hvad jeg så" mine brødre kiggede først på mig og derefter på hinanden "Hvordan kan han? han har aldrig vidst noget tegn på at have kræfter som os!" min mor kom ind i stuen igen fordi de råbte igen "Hold kæf.... I fortæller ikke jeres far om det" hun stoppede, var det noget slemt, hvorfor bliv de så opkørt over det at Riko havde flyttet mit hår, havde de ikke forventet at jeg havde horn ligesom dem. 

De var godt nok en smule anderledes end deres, de lå nærmest ned af mit hoved og bukkede en lille smule opad tæt ved nakken, men dem havde jeg haft i snart fire år nu, så hvad var der så stort ved det? "Mor, er der noget galt" hun kiggede på mig og smilede, det smil hun altid gjorde når jeg spurgte hende, det fortalte heldigvis også at det ikke var tilfældet, måske var hun bare bleven forskrækket over det "Nej skat. Må jeg høre hvornår opdagede du dem?" jeg kiggede lidt over på Mokko, det var ham der havde givet mig kammen dengang "I omkring fire år, hvorfor?" de andre kiggede lidt underligt på mig "Har han kunne skjule dem i fire år! Det tog far tre dage at se vores" mor sukkede "Men jeres er også opadgående, hvor hans ligger ned" de vidste hun havde ret, opadgående skulle ikke være ret lange før håret ikke kunne skjule dem "Men hvem af os vidste det i forvejen? for de er ikke hvide af kræft støv" mor kiggede lidt på Riko, han havde ret, mine horn var skindende sorte og heldigt for mig var mit hår også sort, derfor havde det været nemt at gemme dem "Hvem af jer vidste det" min mor kiggede på de tre ældste "Ingen af os, men Mokko skulle pludselig havde ny børste for nogle år tilbage, hvis jeg ikke husker helt forkert" kom det fra Lila, Mokko rykkede uroligt på sig og smilede dumt "Vidste du det!" Riko og Dero stirrede på ham, eller nærmere alle mine søskende gjorde det, kun min mor kom hen til mig "Lad dem være lige nu, de skal lige falde ned." jeg kiggede undrende på hende "Hvorfor?" jeg vidste ikke hvad der var så galt i at havde skjult dem "Der var ingen tegn på da du var lille at du havde kræfterne til at blive en sorthorns dæmon ligesom din far" jeg kiggede på hende "Hmfp!" hun grinte af mig og agede mig mellem hornende "Du skal nok klare dig" mine brødre kiggede lidt på hinanden "Må vi stadig tage ham med ud i aften?" hun nikkede, min mor gav mig lov til at tage i byen "Hvis i holder øje med ham! og I skal være hjemme inden i morgen" Riko og Lila lovede min mor at de nok skulle sørger for det.

 

Om aften forlod vi, mor til sig selv for at hun kunne slappe af og vi kunne komme ud og feste "Pas nu på, jægerne fester også her i byen" Riko nikkede og skubbede mig ud af døren "Det skal vi nok" drengende havde virkelig ikke tænkt sig at holde øje på nogle måde, det mente de var Lilas, Trionas og Frinas opgave Nati var undtaget fordi hun kun var 20. Byen var ikke langt fra vores hus selv om vi boede i udkanten af byen, Catter slæbte på Nati for hun vil bare ikke med ind på baren sammen med os.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...