gennem rød øjne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 apr. 2013
  • Opdateret: 18 okt. 2014
  • Status: Igang
Demon er en 2/3 dæmon og det 12 barn af dæmonernes konge. Der er mange halv dæmoner, men ikke mange som Demon og hans søskende, hvor faderen lever.

En krig mellem inseminations børnene og de ægte, men hvad er de ægte, er de sandheden om dem, eller er der noget mere i denne krig.

0Likes
0Kommentarer
331Visninger
AA

6. En fremragende kok

Normalt lavede jeg ikke mad, men det var ikke fordi jeg ikke kunne finde ud af det. Mik kom ind og kiggede rundt, han havde nok ikke regnet med at det meste af køkkenet havde en genspejling af ens sande natur hvis man ikke havde en helt speciel besvagelse der skulle siges hver gang man kom ind i rummet "Hvad er der?" Mik kiggede på mig "Du ville have sagt noget andet til Luciefer ude på terassen, hvad var det?" jeg kiggede på hans skygge men det lignede jeg kiggede på ham, hans hvide vinger var utrolig store og de blå vener lå dybt hvilket betød at selv om han var på jorden var han højt placeret ikke bare en eller anden ubetydelig engel, næ Mikulan måtte være en ærkeengle, "Jeg ville ikke sige andet end det jeg gjorde, hvorfor?" jeg inoregede lugten af kirsebær der var kommet efter han kom ind i rummet "Du lignede en der ville sige noget andet, men ikke gjorde det fordi Luna var der" jeg trak på skulderne "Ikke noget specelt, du brude vel vide det allerede" jeg gav et let kast mod hans skygge, han vente sig stille og kiggede, han forlod rummet noget mummlen og sur, men mere hørte jeg ikke. Jeg begynde at lave maden, hakke grønsager, stege det kød som der var blevet taget op så det ikke blev dårligt, Luciefer kom ind i rummet, det første han så var sin sygge "Wow hvad er det for en besværgelse?" han brikkede til den og lavede grimasser til den, hvilket fik mig til at grine "Stop Ciefer det er din sande skygge, hvordan din sjæl ser ud" han vente sig mod mig og kom hen til mig, "Hvorfor har din mor sådan noget?" jeg kncenterede mig om at maden ikke brandte på "Fordi med en mand som er dæmon kan der nogle gange godt komme ubehagelige folk på besøg derfor er det en god ide at vide hvem der er ven og hvem der er fjene" jeg smilede, "Vil du hjælpe med at dække bordet, så vi kan få noget at spise" Luciefter nikkede og hjalp til "Hvad mente du med horn som Chatter? og hvem er Chatter?" Mik kom ind i rummet, men det sikanerede mig ikke "Er du sikker på du vil vide det? normalt vil folk helst ikke vide sådan noget" luciefer kiggede undrene på mig da han placerede den sidste tallerken "Ja Demon, det vil jeg gerne, det kan ikke være værre end hvordan jeg har det nu" jeg forstod ham, ikke at vide hvor han skulle være, hvor man havde hjemme eller hvem man skulle tror på, det måtte være hårdt "Okay, Chatter er din far ellers havde du ikke de horn og vinger, dine evner går over din egen fantasi og din røde farve er ikke sammen koblet med halvdæmoner det er fordi man ikke har lært at styre sine evner fuldt ud, efter hånden som man gør det vil de blive lilla ligesom alle andre dæmoner, mængden af farven fortæller hvor mange krafter man har og hvor højt oppe i hirakiet man er, store evner er lig med langt oppe i hirakiet." Luciefer stirrede mens Mik nikkede "Hvad er du lille ven" jeg kiggede på Mik "Lille ven? jeg er i himlens skyld ikke din ven, din kirsebærlugtende reglrytter" jeg smilede triumferene til ham "Okay... dæmon i en eller anden grad" jeg nikkede og slap besværgelsen der holde mine horn og vinger usyndelige "Derfor var jeg ikke så bange for hvor min mor er, for hun er blot ved min far" jeg gik over til Luciefer "Klare du dig" han kiggede på mig "Hvorfor gav du så intet udsving på tingende vi havde oppe i haven?" jeg smilede "Nemt jeg ødelagde dem før jeg kom om til jer, jeg ville ikke have i fandt ud af alt det der var at finde ud af om dette hus" jeg kiggede på Mik han nikkede hvilket var nok til at fortælle at det var det der havde givet mig fra mit skjul "Jeg havde ikke noget valg" Luciefer kiggede på mig mens jeg havde min opmærksomhed mod mik "Det er klart jeg vil nødig have at de fandt det også, de har en af de tolv men at de fik en mere vil være for meget" jeg nikkede "Den er også Chatters eller skulle man sige Luciefers for det er ham der kommer ved den mest" Luciefer stirre helt forvirret på os "Kender i hinanden eller er det bare volapyk i snakker" jeg smilede, Luciefer havde ret i en hvilken som helst anden person vil det lyde som vrøvl, men sandhenden var en langt anden, det 12 portaler var beskyttet af én vogter ofte tæt forbundet til dæmonernes konge, og selvom jeg ikke havde én var jeg stadig velkommen der ned "Vi har samme viden om verdens tilstand, som konstant ændre sig og stille bliver forværret" Luna kom ind i det Luciefer skulle til at svare, og hun kiggede blot på mig kort før hun sprang frem efter mig. Man kunne ikke kalde det uventet for jeg mumlede nogle små ord og stod i den anden ende af rummet "Kom her din kujon" jeg kiggede på hende, kujon? mig? aldrig! "Lige her" jeg sprang frem og greb hendes arme så hun ikke kunne gøre modstand, Luciefer løb over "Stop det!" han slog ud efter mig men ramte kun min vinge "Hej! Slap af jeg gør hende ikke noget, men jeg bryder mig ikke om at blive angrebet i mit eget hjem!" Luna stirrede på Mik, han havde stået passivt under det hele "Hvorfor gjorde du ikke noget?" han trak blot på skulderne, jeg flyttede mig fra hende og gik over og tog maden på bordet "Hvis du tør spise med kan du komme til bords, Luna" jeg smillede roligt til hende da hun trak stolen ud og satte sig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...