You're gone. {Louis Tomlinson]

Han ved ikke, hvad han skal gøre af sig selv, da han finder ud af, at hun er væk. For altid.
Louis Tomlinson's kæreste dør af en meget slem hjertesygdom, og han kan ikke gøre noget ved det. Bare se hende dø. Louis når ikke engang at se hende, inden hun bliver begravet, og han ved i lang tid ikke, hvad han skal gøre af sig selv. Han føler sig så ensom, at han vælger at tage et sted hen, hvor han får sig en at dele værelse med. Det Louis ikke ved er, at personen, som han tror er en fyr på hans alder, slet ikke er en fyr. Hvem kan det min så være? Hvad hvis det var en person, han troede var .. død?

54Likes
53Kommentarer
2464Visninger
AA

5. My name is Louis.

Louis' synsvinkel.

Lydene fra den rullende kufferts hjul, kan tydeligt høres mod den grå og nu egentlig ret slidte asfalt. Jeg har lukket min hånd sammen om håndtaget, som nu er ret vådt, da mine håndflader må have det varmt ligenu. Det er også virkelig varmt, og det er tydeligt, at den varme sweater som jeg valgte at tage på i morges, ikke ligefrem var noget jeg behøvede.

Der er en meget stor parkeringsplads udenfor hotellet, og det tager virkelig tid, at komme igennem og hele vejen op til døren, men det lykkedes mig nu endelig, da jeg langt om længe skubber døren op.
 

Det er en af de dage, hvor det er meget køligere indenfor, end det er udenfor. Det er ret sært, men det er jeg nu sikker på, at de fleste har prøvet at opleve. 'Jeg går indenfor, her er for varmt i solen.' Andre smører bare godt med solcreme på, og lægger sig ud, så de kan få noget farve, nu hvor de har chancen, men alt det, jeg faktisk elskede engang, fx at gå på stranden, og mærke den varme sol mod min hud, er fuldstændig væk. Glemt. Tvunget ud af min hukommelse.
Glæden forsvandt med Lydia, og jeg må bare prøve at glemme.

Jeg slæber nærmest kufferten ind over dørtærsklen, og lader den dumpe ned på gulvet da jeg kommer ind. Hvor meget er der lige blevet pakket i den kuffert? Alle ved, at Louis Tomlinson altid pakker ekstra meget, når han skal på ferie. Det havde Harry jo lige lyst til at afslører. Men fint med det, det gjorde ikke nogen forskel. Jeg kan godt lide tøj, og det er bare en vane, at pakke meget af det.

Kvinden bag disken i receptionen er køn. Det kan ses med det samme. Det krøllede hår, der ligesom snorer sig ned ad hendes ene skulder. Hendes læber har en perfekt hjerte-form, og må nok være hver eneste piges drøm at eje. Hendes hud. Så naturlig, og den røde glød i hendes kinder. Og så hendes måde at lægge en ikke for kraftig make-up, på. Jeg har aldrig været vild med sminkedåser. Ikke ligefrem, nej. Men alligevel, er hun ikke en jeg kunne være interesseret i. Overhovedet ikke. Ingen skønhed i verden, kan få mig til at glemme min Lydia. Jeg vil være alene for evigt, uden hende.

"Jeg skal leje et værelse."

Mine øjne søger hendes, for det er jo normalt at have øjenkontakt med de man snakker til.

"Du kan få værelse 14, din værelses-makker er allerede tjekket ind."

Jeg nikker en smule til det hun siger, og modtager en nøgle. Nøglen er ikke som andre nøgler jeg har set i den normale metal-grå farve. Den her er lilla, og med gyldne striber.

"Hey.."

Jeg har allerede vendt mig, og er ved at gå, men det slår mig, at kvinden bag disken ar genkendt mig. Det er vel ikke normalt, at Louis Tomlinson dukker op på din arbejdsplads.


"Jo, det er mig."

Et smil prøves at dukke frem på mine læber, for jeg er vant til fans. Jeg er vant til at blive genkendt på gaden, når jeg er ude at shoppe, osv.

"Ej .. Jamen, vil du så ikke have et bedre værelse?"

"Nej, det er okay."

Jeg sender hende et svagt smil, inden jeg putter nøglen i lommen, og går hen mod trappen som jeg fortsætter opad, og op til gangen hvor værelserne befinder sig. Gangen strækker sig virkelig langt. Det er faktisk helt vildt, i forhold til, at jeg ikke syntes at Motellet så specielt stort ud..

Nummer 14, ja det er her. Nøglen passer lige, og får den hurtigt drejet rundt. Min hånd ryster en smule, men det er fordi jeg jo har problemer med min kost, og bare har det sådan. Jeg skubber døren op, og træder ind i rummet, som ser ganske pænt ud.

Efter at have lukket døren, er man jo hurtigt længere inde i værelset for at se nærmere på tingene. Mit blik får øje på, at døren til soveværelset er åbent, så der er jeg jo så hurtigt inde, og stopper op, da jeg ser en sidde på sengen lige indenfor døren.

Han sidder på den ene seng. En smule krympet sammen, ser det ud til. Ellers er det hans hættetrøje der er for stor. Hætten er trukket op over ansigtet, men jeg kan sagtens se hans øjne. Han sidder og ser en smule overrasket ud. Lidt meget overrasket. Var det ikke her, jeg skulle ind?
Jeg ser mig lidt tilbage, og så på drengen igen.

"Eh, ja. Hej, mit navn er Louis, jeg tror vi to er værelses-makkere."
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...