Love & Secrets ~ [1D]

Louis William Tomlinson er den kendte fyr fra One Direction. En dag møder han den mystiske og hemmelighedsfulde pige Aisha. Vil Aisha kunne holde sig ude af sladder bladene, og flygte fra sin fortid? Vil hun nogensinde fortælle Louis og drengene om alt hun flygter fra? Vil fortiden hale ind på hende?

9Likes
8Kommentarer
1078Visninger
AA

12. Kidnapped

Drengene og jeg kiggede alle Londons parker igennem. Aishas besked havde ikke hjulpet særlig meget. Hun skrev at hun troede at der var en eller anden tæt på mig som arbejdede sammen med hendes forældre. Jeg kunne ikke komme i tanke om nogen så jeg ignorer den.

"Skal vi ikke tage hjem? Det er koldt" mumlede Zayn og hev mig i ærmet. "Zayn vi skal finde hende!" sagde jeg og rev mig fri af hans greb. "Louis.." mumlede han mellem sammenbidte tænder. "Hvad?" jeg vendte mig om og kiggede på Zayn. Han kiggede ned i jorden.

"Louis... Hun vil jo ikke have der sker noget med os!" han kiggede på mit hår. "Zayn hvad er det der er galt?! Du er helt mærkelig!" han skar tænder og kiggede igen ned på jorden. "Kan vi ikke bare gå hjem?" spurgte han. De andre nikkede og gik i forvejen men jeg blev tilbage sammen med Zayn.

"Undskyld Louis" mumlede han og så blev det sort. 

Jeg blev revet afsted og kunne høre Zayns stemme følge mig. "Pas nu på! Der må ikke ske noget med ham!" en mand gryntede og så stoppede Zayns skridt, men jeg kunne høre en anden person blive trukket af sted.

"Slip mig!" sagde jeg og vred mig for at prøve at komme fri. "Louis! Zayn! Stop!" hørte jeg Harry råbe. Mændende begyndte at løbe. Jeg kunne høre en dør blive åbnet. Og så blev vi smidt ind. Døren blev lukket igen og bilen satte i bevægelse. Jeg fik den sorte pose af hovedet og kravlede over til Zayn.

"ZAYN!" sagde jeg og slog ham. Han blinkede med øjnene og så fandt de mine. "Zayn hvad sker der?!" han kiggede væk fra mig igen. Jeg tog fat i hans kæbe og tvang til at se mig i øjnene. Han trak vejret dybt og kiggede undskyldene på mig. 

"Zayn, hvad sker der?" gentog jeg. "Jeg... De... De tvang mig..." mumlede han. Så blev døren åbnet og vi blev hevet ud af bilen.

De trak os ned langs en gang, og smed Zayn ind i et lille rum. De trak mig videre ind i et andet lille rum med en stol. Over stolen hang en lille lampe.

De satte mig ned i stolen og spændte mig fast. Så gik de. Jeg sad og kiggede rundt omkring mig indtil døren blev åbnet og en mand kom ind. Han lignede Aisha en lille bitte smule. Så det må være hendes far.

"Hvor er Aisha?" spurgte jeg. Han slog en latter op og kiggede på mig. "Ja det håbede jeg at du kunne fortælle mig?" jeg kiggede forvirret på ham. "Undskyld hr. Men jeg ved ikke hvor hun er? Hun tog afsted ligeså snart vi kom tilbage?" han nikkede. "Så det gjorde hun?"

Jeg nikkede og kiggede oprigtigt på ham. Han gik hen til mig og stak sit hoved helt hen til mit. "Jeg tror ikke på dig" han vendte sig om, tog en lille hvid klud og proppede den i munden på mig. Så satte han nogle ledninger fast på min krop. 

Jeg blev pludselig virkelig bange. Ville han torturere mig? Han gik over til en lille boks, og trykkede på en knap. 

Jeg kunne mærke elektriciteten strømme gennem kroppen. Jeg sad og rystede på stolen og han kiggede bare på mig. Han slukkede for strømmen. "Ved du så hvor hun er?"

Liams synsvinkel

Zayn og Louis kom ikke tilbage til bilen så vi gik efter dem. Harry gik forrest og så hørte vi ham råbe. Vi løb op til ham og så Zayn og Louis blive trukket afsted af nogle mænd. Jeg satte i løb og var næsten henne ved bilen da den kørte væk.

"Hvad sker der?!" råbte Harry da han nåede op til mig. "Jeg ved det ikke!" råbte jeg frustreret. Louis og Zayn er blevet kidnappet og vi kan intet gøre! Jeg hader følelsen når man ikke kan gøre noget. Niall kiggede forvirret rundt i parken. "Kom" sagde han og løb tilbage mod bilen. 

Vi kørte rundt omkring parken for at se om vi kunne se den hvide bil. Men selvfølgelig kunne vi intet se.

Jeg drejede og kørte hen mod politiet. "Liam! Politiet kan jo ikke gøre noget!" sagde Niall. "Men jeg vil hellere fortælle dem det! De kan jo hjælpe!" jeg stoppede bilen, og steg ud. 

Jeg løb op til døren og ind. Jeg væltede næsten en mand. "Undskyld" mumlede jeg og løb videre til receptionen. Eller hvad det nu hedder på en politistation. 

"Jeg vil gerne melde to savnede" damen kiggede op på mig og spærrede øjnene op. "Liam? Liam Payne?" hun rystede lidt. "Undskyld men jeg har virkelig ikke tid!" hun nikkede. "Hvor lang tid har personerne været væk?" jeg kiggede ned på mit ur. "Ca en times tid tror jeg"

"Så kan vi desværre ikke starte en eftersøgning" "Jo det kan i! Vi så dem blive kørt væk i en bil!" hun rystede på hovedet. "Der skal gå 24 timer..." 

Jeg rullede med øjnene og løb gennem nogle glasdøre og videre forbi de politibetjente der bare stod og gloede. Til sidst kom jeg ind på politichefens kontor.

*****************************************************************************************************************************************************

Sorry der er gået så lang tid, men manglede lidt ideer!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...