Heart Attack (1D)

Rachel har gennem tiden løb haft mange efternavne, på grund af de mange plejefamiiler hun har haft. Hver gang hun kom til en ny by har hun fundet en fyr, fået ham til at falde hårdt for hende, og lige når han troede at de var som skabt for hinanden vil hendes familie ikke længere have hende. Det er i hvert fald hvad alle drengene tror. I virkeligheden nyder Rachel at knuse drengenes hjerter, og chancen for at møde nogen af dem igen er lille.

Den familie Rachel bor hos for tiden er ikke ligesom de andre, de har tænkt sig at give hende en fast familie, og da hun ikke ligefrem er særlig gode venner med hende nye bror bliver hun sendt på turne med ham. Ja, du hørte rigtigt. Hendes bror er nemlig Michael fra 5SOS, men hvad hun ikke lige havde regnet med er at skulle møde fem af de drenge hun før har såret dybt

96Likes
149Kommentarer
7776Visninger
AA

18. The final

Den 19.

Min sidste dag som 19 årig. 

Min sidste dag i England.

Min sidste Dag som Rachel Clifford.

Drengene er helt oppe og køre i dag, de lagde ikke mærke til at jeg gik.

Jeg skal mødes med Nate, og have mit ID. 

I går tog jeg en af Nialls pakker med hårfarve, og i dag skal jeg så købe kontaktlinser.

Der går et fly til Australien klokken fire i nat.

Når drengene finder ud af at jeg er væk er det for sent.

"Rachel!" Lød den velkendte stemme. Nate.

Mine øjne fandt ham hurtigt, og lidt efter sad vi på en cafe.

"Du ser anderledes ud" Sagde jeg.

"Jaah. Jeg droppede alt det sorte" Mumlede han med et lille smil.

"Men du virker stadig ret bad ass!" Fortalte jeg med et større smil.

"Må jeg spørge om noget? Hvorfor vil du pludselig have et nyt ID? Jeg kender dig Rachel, du ville ikke have det med mindre du skal bruge det, så hvad sker der?" Han blev ud af ingenting dybt seriøs.

"Nate. Der er ingen der ved det, og du må love mig at du ikke siger noget til nogen!" Nu var jeg mindst lige så seriøs som ham.

Jeg stoler på ham.

Han hjælper mig så meget, så han bliver næsten nød til at vide det.

"Der er ingen der får det at vide" Lovede han.

"Min familie døde ikke i en brand. Jeg stak af, min far misbrugte mig, og min bror hjalp ham. De slog min mor ihjel. Min bror har fundet mig, og han skrev at han havde en overraskelse til mig. Jeg er ude af landet inden han har en chance for at give mig den" Forklarede jeg.

Han sad fuldstændig stille i et øjeblik, inden han nikkede forstående.

"Du ved, jeg har et helt team nu. Vi kan godt slette alt der findes om dig. Det vil være som om du aldrig fandtes" Sagde han stille.

"Vil du virkelig gøre det?" Spurgte jeg nervøs.

Jeg har haft en knude i maven siden i morges, og den er kun blevet større.

"Ja. Du forsvinder helt ud af alle Englands systemer. Det bliver umuligt at finde dig" Fortalte han.

"Jeg ved ikke hvad jeg skal sige Nate" Mumlede jeg.

"Du behøver ikke at sige noget. Du skal bare være væk inden han finder dig" Svarede han.

Jeg nikkede svagt.

"Jeg må hellere se at komme tilbage, inden de flippet ud" Sagde jeg akavet.

"Hvem?" Spurgte Nate forvirret.

"Du ved, One Direction. Jah, jeg er på en måde på tourne med dem. Eller min plejebror er, jeg er bare med" Forklarede jeg, inden jeg rejste mig.

Han gjorde det samme, og trak mig ind i et kram.

"Held og lykke" Hviskede han.

*****

"Hvor har du været?!" Spurgte Liam strengt da jeg kom ind af døren.

"Jeg var sammen med en af mine gamle venner som jeg ikke har set siden jeg boede her?" Jeg har været væk i hvad? En halv time?

"Jeg troede der var sket et eller andet med dig!" Fortalte han.

Han virkede stadig en smule panisk.

"Undskyld! Jeg havde bare brug for at komme lidt ud" Prøvede jeg at fortælle ham.

"Men du burde have fortalt os det!" Blev han ved.

"Liam. Jeg bliver 20 i morgen, jeg er ikke et barn længere. Og jeg kan ærlig talt ikke se hvad der skulle ske?" Det kan jeg så godt, men det skal han ikke vide.

"En eller anden kunne overfalde sig! Det er før sket for Dani! Hun har lært selvforsvar af den grund. Jeg vil bare ikke have at der sker dig noget" Forklarede han.

"Ville det gøre dig mere tryk hvis jeg gik rundt med et eller andet? En lommekniv eller sådan noget?" Måske burde jeg anskaffe mig en, bare for at være på den sikre side?

"Ja" Svarede han ærligt.

"Har du fundet hende Liam?" Spurgte Louis mens han kom lettere forpustet ind.

"Ja, du har en lommekniv, har du ikke?" Normalt emneskift..

"Jo, hvorfor da?" Ja, jeg ville også være forvirret som Louis.

"Når Rachel er ude. Bare hvis der nu skulle ske et eller andet, altså bare ind til vi kan få en til hende" Forklarede Liam ham.

"Ahh, her" Sagde han og fiskede en lommekniv op ad lommen.

Han gav mig den, og jeg puttede den i bag lommen.

Den ender sikkert med at blive praktisk.

*****

Klokken 22.

Vi er på vej til en club.

5 Timer til at jeg skal være i lufthavnen.

Jeg har aldrig forstået hvorfor man skal være der en time før, men det skal man.

Det er det værste ved at flyve.

Alt den tid man skal vente i lufthavnen.

"Prøv lige at tænk at vi er færdige i UK! Næste stop, Europa!" Jaah, Harry har drukket lidt inden.

"Det er flot Harry" Sagde Louis mens han rystede på hovedet.

Vi køre i tour bussen hvis du nu skulle være i tvivl.

Det var vidst noget med at hvis Harry gik kold, skulle de ikke slæbe ham så langt.

Jah, de regner med at han går kold..

Bare for at lade som om at jeg rent faktisk gider være her i aften, har jeg gjort noget ud af mig selv.

Lomme kniven ligger i min bag lomme på mine bukser, bare for en sikkerheds skyld.

Danielle kommer også i aften.

Dem der Little Mix skulle vidst også komme.

Så Zayns eks kommer, slet ikke akavet!

Men de synger godt.

Der kommer nok også nogle andre, men jeg har ikke rigtigt fulgt med når de har snakket om det.

Jeg har været ret fraværende på det sidste.

Der var ret høj musik da vi kom ind.

Gær hvad de spillede!

Ingen andre end One Direction.

Bliver de enligt aldrig trætte af at høre sig selv?

Måske burde jeg være en smule bange for at Ryan dukker op i aften, men de har sikkerheds vagter på.

Mest til at holde fans ude, men også pressen.

Ingen grund til at være bekymret.

Jeg kan lige så godt nyde mine sidste 5 timer som Rachel.

Fra i morgen af er jeg jo Diana fra Australien.

Ehh.

Hvis jeg skal være australsk, hvordan forklare jeg så min britiske accent?

Den er jo rimelig tydelig..

Jeg kan ikke fake en australsk accent.

Jeg har prøvet, og det gik af helvede til!

*****

En time.

En time til at jeg skal være i luftehavnen.

Lige nu står jeg over i det ene hjørne, og er ved at gøre mig mentalt klar til at tage afsted.

Mine øjne fangede en skygge i mængden af de dansende folk.

Skyggen kom tættere på.

Der er noget der føles meget forkert.

Personen kom stadig hen mod mig, og nu kunne jeg genkende ansigtet.

Adrenalinen begyndte at pumpe rundt i mig.

Min hjerne sagde at jeg skulle løbe mens jeg stadig kunne, men min krop var frosset fast.

Lyden af mit pumpende hjerte overdøvede musikken.

Ryan.

Han var her, han havde fundet mig.

Panisk fandt mine fingre lomme kniven i min baglomme.

Langsomt kom han gående hen til mig.

Han vidste at jeg ikke kunne løbe væk.

Jeg var fanget i et hjørne uden chance for at komme væk.

Da han kom helt hen til mig, lagde han armene på hver sin side af mit hoved.

Jeg var bange for, men nu var jeg rædselslagen.

Og det værste var at der ikke var en skid jeg kunne gøre.

"Savnet mig?" Spurgte han med hæs stemme.

Han har ændret sig meget over de sidste 7 år, men han ligner stadig sig selv.

Jeg tror at det er øjne.

Han har vores fars øjne.

De kolde onde øjne.

Og nu stirrer de lige ind i mine.

"Far bliver glad når han ser dig" Sagde han ondt.

Min krop reagerede af sig selv.

Lommekniven blev foldet ud, og stukket i hans skulder.

Min hjerne var slået fra.

Jeg tænkte ikke, jeg lod bare min krop styre.

Smerten var tydelig i hans ansigt, og blodet løb ud af hans skulder.

Løb for fanden!

På en eller anden måde fik jeg mig mast ud af mængden af mennesker, og endte i bussen.

Alle mine ting blev smidt i en taske.

Tøj, alt hvad jeg ejede.

Fra under madrassen fandt jeg et brev frem, og lagde det på bordet.

Jeg trak gardinet ved min seng for.

Jeg kiggede mig tilbage en sidste gang inden jeg forsvandt

*****

Sidste kapitel.

Hvad siger i? Nok ikke den slutning i havde regnet med?

Fortæl mig hvad i synes om slutningen på historien!

- Rikke Horan

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...