Heart Attack (1D)

Rachel har gennem tiden løb haft mange efternavne, på grund af de mange plejefamiiler hun har haft. Hver gang hun kom til en ny by har hun fundet en fyr, fået ham til at falde hårdt for hende, og lige når han troede at de var som skabt for hinanden vil hendes familie ikke længere have hende. Det er i hvert fald hvad alle drengene tror. I virkeligheden nyder Rachel at knuse drengenes hjerter, og chancen for at møde nogen af dem igen er lille.

Den familie Rachel bor hos for tiden er ikke ligesom de andre, de har tænkt sig at give hende en fast familie, og da hun ikke ligefrem er særlig gode venner med hende nye bror bliver hun sendt på turne med ham. Ja, du hørte rigtigt. Hendes bror er nemlig Michael fra 5SOS, men hvad hun ikke lige havde regnet med er at skulle møde fem af de drenge hun før har såret dybt

96Likes
149Kommentarer
7729Visninger
AA

4. Sometimes you just need to let it out

Rachel's synsvinkel:

Gæt hvordan jeg vågnede!

En eller anden idiot rev min dyne af, og de andre fjolser begyndte at synge! Jeg troede at de vidste at jeg ikke var et morgenmenneske men nej! Bare væk mig!

Argh, når jeg finder en motorsav kan de nok ikke tage på verdens turne igen!

"RACHEL! HVIS DU IKKE STÅR OP NU SPISER JEG ALT DIT MORGENMAD!" Råbte ingen andre end Niall.

Kunne de ikke bare lade mig sove? Jeg kan godt lide at sove, så hvorfor kan jeg ikke bare få lov til det?

"Det er pandekager" Hviskede Harry i mit øre.

Jamen hvis det er pandekager er det jo en helt anden sag! Det er faktisk min yndlings morgenmad, lige efter Cheerios.

Hurtigere end lynet fik jeg åbnet øjne og hoppet ud af min seng. Eller måske ikke, men det var i hvert fald hurtigt.

"Så det er sådan man får dig til at stå op" Konstaterede Louis mumlende.

"Det er ikke min skyld at jeg ikke er et morgenmenneske! I kan bare lade vær med at vække mig" Forklarede jeg dem.

Jeg aner ikke hvad de skal lave i dag, men jeg skal have fundet en motorsav til hvis de vækker mig i morgen..

"Det har jeg prøvet at forklare dem" Kom det mumlende fra Zayn. Selvfølgelig, han hadede jo også selv når nogen vækkede ham for tidligt.

"Siden at jeg er oppe: Hvor er pandekagerne?" Spurgte jeg sultent.

"De står inde i den store bygning som du faret vild i, i går" Smågrinede Louis.

Han skal bare gøre grin med min fantastiske stedsans, som af underlige grunde ikke virker når jeg er ude på gaden, inde i en bygning, eller i en park.

"Har i noget i mod at jeg tager tøj på først?" At skulle sidde og spise morgenmad i nattøj hvor der måske ville komme mennesker jeg ikke kender er ikke det jeg har aller mest lyst til.

"I kan bare gå i forvejen, jeg skal nok blive. I ved, bare så hun ikke farer vild" Sagde Harry hurtigt.

De andre nikkede hurtigt inden de gik, hvilket efterlod mig alene med Harry. Ikke at det gjorde den store forskel om det var Harry, eller om at det var en af de andre.

Hurtigt fik jeg tager mine hot pants og T-shirt af, så jeg kun stod i undertøj. De fleste ville nok blive genert hvis der stod en og kiggede, eller i Harry's tilfælde gloede, på dig mens du skiftede tøj men jeg er ret ligeglad. 

Det er jo ikke ligefrem første gang at han ser mig i undertøj..

"Kan du lide hvad du ser?" Spurgte jeg drillende, da der var ved at løbe lidt savl ned af hans mund. Så charmerende, eller ikke.

"Øhhm" Kom det lidt akavet fra ham, mens han kløede sig i nakken.

Jeg grinede en lille smule da jeg tog min stropløse demin kjole på. Der er en eller anden der har købt den til mig, men jeg kan ikke huske hvem..

Hurtigt fik jeg mine firekløver øreringe i, Harry hjalp mig med halskæden der passede til. Det kan godt være at jeg aldrig har tænkt mig at tage tilbage til Irland, men det er stadig mit hjemland.

Mine sorte og hvide støvletter, tror jeg nok det hedder, kom på mine fødder. Jeg har en underlig kærlighed til støvletter, hvis det er det de hedder, så jeg det er for det meste det jeg går i.

Mit hår gad jeg ikke at gøre så meget ved, så jeg redte det kun lige igennem med en børste. Men hey, hvis de vil have at jeg skal gøre noget ud af mig selv må de bare lade vær med at vække mig.

"Du ser godt ud" Komplimenterede Harry. "Men du så bedre ud uden"

"Hvorfor overrasker det mig ikke?" Spurgte jeg drillende.

"Det ved jeg ikke" Sagde han og langsomt tættere på mig. 

Jeg nåede ikke at reagere inden han pressede sine læber mod mine. Hurtigt kyssede jeg med, det var jo tydeligt at det var det drengen gik efter!

Eller det var nok ikke et kys han gik efter. Jeg mener det er Harry vi snakker om! Han var helt klart ude efter mere.

På en eller anden underlig måde fik han os lagt ned i sengen. Han lå jo selvfølgelig øverst.

Han læber slap mine for at kysse mig ned langs halsen. Årh helt ærligt, han havde en ekstremt dårlig timing!

"Harry, ikke nu" Mumlede jeg. Ikke fordi at jeg ikke havde lyst, men de andre ville jo nok opdagede det hvis vi gjorde det nu.

Han kom en utilfreds lyd, men stoppede da med at kysse min hals. Lige efter at han gik ned fra mig kom der et rumvæsen og tvang os til at have sex!

Eller nej, men det kunne være ret sejt hvis det gjorde. Eller det ville jo ikke være sejt at blive tvunget til at have sex, men det ville være sejt at møde et rumvæsen!

Den ville sikkert have en motorsav...

"De andre venter" Mumlede jeg lidt akavet.

"Du har nok ret" Sagde han ligeså akavet.

*****

Der havde været en akavet stilhed mens vi spiste. Eller det var nok kun mig og Harry der synes at det var akavet.

Drengene skulle åbenbart øve, så nu gik jeg rundt og ledte efter en motorsav. Og ja, jeg er dybt seriøs lige nu.

Hvis der kommer et rumvæsen der vil tvinge mig til at have sex, bliver jeg nødt til at vide hvor jeg kan finde en motorsav. Se! Jeg har faktisk mine grunde!

Jeg aner ikke hvor lang tid jeg gik rundt, men jeg fandt ingen motorsave. Burde de ikke have sådan et rum? Det havde de åbenbart ikke..

"Rachel!" Råbte en tydelig irsk accent. 

Forskrækket vendte jeg mig om, for at se Niall komme løbende hen mod mig. Hvad fanden lavede han her, skulle de ikke øve?

"Jamen hej" Sagde jeg da han kom helt hen til mig.

"Hej" Var det eneste han sagde, ellers stod han bare og kiggede på mig.

"Var der noget du ville sige?" Spurgte jeg efter lidt tid.

"Du er virkelig smuk" Sagde han med et lidt genert smil.

"Tak Niall" Smilede jeg sødt til ham.

Lige så uventet som Harry havde gjort det, pressede Niall hans læber mod mine. Han gjorde det dog ikke lige så hårdt som Harry havde gjort det.

Niall's kys var mere blødt, og på en måde fyldt med savn. 

Han var da sød, uden tvivl. Tilbage i Irland var han der altid for mig, og hvis jeg var ked af det fik han mig altid til at smile.

Den pige der endte med at være sammen med ham ville være meget heldig, men lige meget om han vil have det eller ej bliver den pige aldrig mig.

Niall er ikke den slags fyr jeg har brug for, han er for venlig og følsom. Jeg har brug for en der kan beskytte mig, en jeg ved ikke vil blive skræmt væk af min fortid.

Det er nemmere sagt end gjort at finde den slags menneske. Hvem ville ikke blive skræmt væk hvis de vidste hvad jeg har været igennem?

Årh så hold dog kæft, og koncentrer dig om Niall!

Hvad fuck er det jeg tænker på?! Vi står ude midt på en gang, hvad hvis der kommer nogen?

Forsigtigt trak jeg mig fra Niall og kiggede ham dybt ind i de klare blå øjne. 

"Jeg har savnet dig Rachel" Sagde han stille.

"Jeg har også savnet dig Niall" Sagde jeg og sendte ham et lille smil.

Vi stod i lang tid og bare kiggede ind i hinanden i øjne. 

"Vi burde gå tilbage til de andre" Afbrød Niall vores meget intime øjenkontakt.

"Ja, det burde vi" Gav jeg ham ret.

Vi gik i en behagelig stilhed på vej tilbage til bussen. Jeg var stadig lidt små skuffet over at jeg ikke kunne finde den skide motorsav, de burde da for fanden have et motorsavs rum!

Når jeg en gang får mit eget hus skal jeg have et rum fyldt med motorsave! Og en pool fyldt med penge!

Det sidste er nok rimelig urealistisk, men alligevel!

*****

Som den gentleman Niall er holdt han bus døren for mig. Wow, det lyder faktisk ret kikset. Han holdt bus døren for mig, det bliver jo ikke mere usejt!

Hvis usejt ikke er et ord, så er det, det nu!

"Hej drenge!" Råbte Niall glad.

Der lød nogle mumlende svar inde fra rummet med sofaerne. ved du hvad, skal vi ikke bare kalde det stuen, for det er jo nok det, det er.

"Fandt du hende?" Spurgte Louis.

"Ja, jeg er lige her!" Råbte jeg inden Niall nåede at sige noget.

Jeg gik ind og satte mig i sofaen ved siden af Liam. Det var stadig ret underligt at de alle sammen kendte hinanden, for sandsynligheden for det var altså ikke ret stor.

"Så hvad har du lavet i dag?" Spurgte Zayn henkastet.

De ville sikkert tror at jeg var idiot hvis jeg sagde: Jeg har ledt hele studiet igennem for at finde en motorsav, så jeg kan forsvarer mig selv hvis der nu skulle komme et rumvæsen og tvinge mig til at have sex med Harry.

"Kigget mig lidt omkring" Mumlede jeg.

"Uden at fare vild?" Spurgte Louis drillende.

Pas hellere på, ellers bruger jeg motorsaven på dig! Nårh nej, for jeg har ikke nogen!

"Ja Louis, jeg kan rent faktisk godt finde vej" Svarede jeg ham irriteret.

"Hvad med dengang du blev væk på biblioteket?" Kom det dumt fra Harry.

"Det taler vi ikke om" Konstaterede jeg hurtigt. Den episode var simpelthen for pinlig at snakke om.

Hvis det nu havde været et stort bibliotek var det nok lidt mere normal, men et skolebibliotek? Nej, det er alt for flovt.

"Hvis du siger det" Mumlede han med et underligt smil.

"Det gør jeg rent faktisk" Sagde jeg smilende.

"Jeg synes at vi skal finde noget andet at tale om end min stedsans!" Sagde jeg hurtigt inden at de andre kunne nå at spørge mere ind til bibliotek episoden.

"Okay så, hvad vil du snakke om?" Spurgte Zayn med et charmerende smil.

"Det ved jeg da ikke! Bare ikke min stedsans" De kunne da ikke forvente at jeg altid kunne finde på et samtaleemne.

"Okay så. Hey jeg fandt aldrig ud af hvorfor familien Parker ikke kunne lide dig længere" Kom det undrende fra ham. 

"De øhh.. De var vel trætte af at jeg ikke opførte mig som den sminke dukke de ville have mig til at være" Gættede jeg.

"Hvor mange familier er du blevet smidt ud af?" Spurgte Liam interesseret.

"Jeg holdt op med at tælle efter 10" Mumlede jeg akavet.

"Det var alligevel en del" Kom det overrasket fra Harry.

"Det er det vel" Var det virkelig det de ville snakke om?!

Nu hvor jeg tænker over det, hvor er Michael? Jeg har ikke set ham siden i går, måske har rumvæsenet bortført ham!!

"Hvordan mødte i drenge enligt hinanden?" Spurgte jeg for at skifte emne.

"Ved du det ikke?" Spurgte Niall overrasket.

Jo Niall, for jeg har nemlig brugt hvert eneste minut på at stalke jer. Jeg har da for pokker andet at bruge mit liv på.

Svagt rystede jeg på hovedet.

"Vi var alle sammen med i X-factor. Vi fik en tredje plads" Fortalte Harry stolt.

"Ahh, så kan jeg bedre forstå det" Sagde jeg for mig selv.

"Forstå hvad?" Spurgte Niall forvirret. Han er nem at forvirre.

"Jeres navn. Det lyder som noget for små børn, men hvis i fik navnet i X-factor giver det jo mere mening. I har nok ikke selv bestemt navnet" Forklarede jeg dem.

"Det var mig det fandt på navnet" Sagde Harry akavet.

Nå da. Der kan man bare se, de valgte det rent faktisk selv.

"Demi Lovato laver noget meget godt musik!" Udbrød jeg. Hvis en samtale bliver meget akavet hjælper det at sige noget helt tilfældigt. De fleste glemmer det man talte om inden.

"Kan du godt lide Demi?" Spurgte Niall nysgerrig.

"Ja, jeg elsker hende! Hendes tekster er bare så rørende" Fortalte jeg.

Demi er mit idol! Jeg bliver ikke særlig nemt fan af folk, det kræver at personen har hjulpet mig igennem et eller andet, eller at jeg relatere til sangene. 

Det kunne jeg helt klart til For The Love Of A Daughter, og måske også Unbroken? Også hvis man tænker på alt det hun har været igennem!

Niall så ud som om at han havde fået en ide, men jeg valgte ikke at spørge ind til det. Det havde sikkert ikke noget med mig at gøre alligevel.

"Hun er også helt vildt sød!" Kom det fra Niall.

What!! Har han mødt hende?!

"Har du mødt hende?! Sådan face to face?" Jeg stirrede chokeret på Niall.

"Ja, vi er gode venner" Hvorfor fanden har den dreng ikke fortalt mig det noget før?!

"Er der andre kendte jeg burde vide at i kender?" Hvis de siger Becky G flipper jeg ud!

"Altså jeg datede Taylor Swift i december" Kom det fra Harry.

Uhh, nu har jeg jo helt ondt af ham! Undskyld, men jeg kan ikke lide hende. Hun laver noget godt musik, men jeg kan virkelig ikke tage hende!

"Ugh, var hun ikke forfærdelig?" Ew, så har han jo kysset hende og han kyssede mig i morges! Ad, nu har jeg jo hendes spyt i mig!

"Kan du ikke lide hende?" Spurgte Louis undrende.

"Nej, hun er en opmærksomheds krævende starfucker! Jeg mener, hun har haft en del kærester, de er alle sammen kendte, hun skriver sange om dem, finder en ny og får opmærksomhed på grund af det. I starten kunne jeg godt lide hende, men nu" Resten lod jeg hænge i luften.

"Vi var også i X-factor med Cher Lloyd" Sagde Zayn.

"Mener du Cher, som i har en sang med Becky G?" Spurgte jeg med store øjne,

Det kan godt være at Becky ikke er så mega kendt endnu, men hun skriver nogle fantastiske sange! Hun startede for pokker med at bo i en garage, hun gør det ret godt efter min mening!

"Det tror jeg da" Kom det fra Liam.

Må jeg lige have lov til at fangirle? Ja, det tror jeg nok at jeg må!

Jeg sidder sammen med en der for det første er venner med et af mine to idoler, og de kender en der kender mit andet! et kan jo ikke bliver sejere end det!

"Du ved godt at Cher og Demi har en sang sammen, ik'?" Afbrød Niall mit moment.

"Ja, jeg gad virkelig godt at høre det! Jeg kan ikke vente til hendes album udkommer!" Jeg fangirlede måske stadig en lille smule, men det har jeg altså også lov til!

"Jeg vidste virkelig ikke at du var fan af Demi. Du virker ikke som den slags person" Sagde Zayn.

"Hvad mener du med det?" Spurgte jeg forvirret.

"Jo altså. De fleste af hende fans virker som nogle der selv har haft nogle af de samme problemer som hun har haft. Eller bare har nogle ar på sjælen" Det sidste var lidt mere en mumlen, men det var stadig tydeligt.

Hans ord ramte mig hårdere end de burde gøre. Ja, jeg havde ar på sjælen, ar der aldrig ville forsvinde lige meget hvos meget jeg prøvede at glemme det.

Det begyndte at prikke i mine øjne, og en forræderisk tåre løb lydløst ned ad min kind. Der var virkelig et eller andet galt med mig!

Normalt ville jeg ikke kunne blive påvirket så meget af andres ord, og da aldrig så meget at jeg ville kunne græde over det!

"Rachel hvad er der galt?" Spurgte Liam bekymret.

Hvad der er galt? Jo, min far og bror dræbte mig mor, mishandlede mig på de værst tænkelige måde, og gav mig ar for livet! 

Men det kan jeg ikke fortælle dem. De vil blive frastødt hvis de vidste det.

"Jeg har nok bare indvendige ar efter branden" Sagde jeg med grødet stemme.

Liam tog hurtigt armene om mig og trak mig ind i et kram. Lige meget hvor meget jeg prøvede at kæmpe i mod blev tårerne ved med at løbe.

Hulkene kom ikke længe efter. Jeg kunne ikke rigtigt se de andre drenge, da det hele var ret sløret på grund af vandet i mine øjne.

Mit ansigt lå på Liam's brystkasse, og han lod mig bare ligge og græde ud. Jeg ved ikke hvornår jeg sidst har grædt, men det er efterhånden længe siden.

Jeg har lukket det hele inden, folk skulle ikke se mine følelser de ville bare kunne bruge dem i mod mig og det har jeg ikke lyst til at risikere en gang til!

Min tillid er blevet misbrugt en gang før, og jeg lader det ikke ske igen. Derfor er det bedst at gemme det hele væk under en facade.

I starten græd jeg næsten hver aften, selvfølgelig uden at fortælle det til nogen, men efter noget tid stoppede det. Siden da har jeg ikke spildt en eneste tåre.

Men det hele kommer åbenbart op til overfladen nu.

Liam's synsvinkel:

Jeg fik virkelig ondt af Rachel da hun lå og græd. Jeg har aldrig set hende på den måde før, og det gør faktisk ondt på mig at se hende i så meget smerte.

Enhver idiot kan jo regne ud at det må gøre ondt inden i hende. Det må også være hårdt at være den eneste i sin familie der slap levende fra en brand.

Stakkels pige.

Jeg sad og holdt om hende indtil hun faldt i søvn. Man kunne tydeligt se misundelsen i de andres øjne, men lige nu var det ikke det vigtigste.

Med lidt besvær fik jeg hende løftet op, og ind i hendes seng. Hun så så fredfyldt ud som hun lå der. 

Jeg har på fornemmelsen at der ligger mere under end bare branden, og at der måske aldrig helt var de store følelser fra hendes side af.

Hvis der havde været det havde hun nok ikke fundet en ny at være sammen med så hurtigt efter. Men hvorfor skulle hun også ville knuse folks hjerter?

Det er der jo ingen det gør uden en grund, og jeg tror ærlig talt heller ikke at de er det hun gør. Det er hun jo alt for sød til.

Stille gik jeg ud til de andre igen. 

"Jeg troede at du havde Danielle" Kom det spydigt fra Harry.

"Hvad mener du?" Spurgte jeg forvirret.

Der var jo ikke noget i det lige før. Ja, jeg havde været sammen med Rachel inden X-factor,  men det var slet ikke på den måde længere.

"Du ser bare ud til at være ret glad for hende" Mumlede Harry Irriteret.

"Det er jeg. Jeg har savnet hende, selvfølgelig har jeg det, men jeg tænker altså ikke på hende på den måde længere, hvis det er det du tror" Forsvarede jeg mig.

Jeg har ikke tænkt mig at ødelægge noget mellem Danielle og jeg, bare for at være sammen med Rachel. Jeg elsker Danielle, mindst ligeså meget som jeg elskede Rachel men det er jo også ved at være længe siden.

"Så du er altså ikke forelsket i hende? Altså Rachel" Spurgte han en smule for begejstret.

"Nej Harry, det er jeg ikke. Vi havde noget engang, men det er der ikke længere. Vi er bare venner" Forklarede jeg med et lille smil.

*****

Undskyld at det tog lidt tid at skrive kapitlet, men jeg har været til min kusines fødselsdag, og så har der også lige været tulipan fest.

MEN JEG HAR FØDSELSDAG PÅ SØNDAG!!

Og jeg kan vidst godt sige at jeg ser det som en gave at der er SÅ mange på favoritten. 25?! Det er jo helt vildt!

Men det er ikke det, det skal handle om!

Rachel kan tydeligvis ikke lide Taylor Swift, hun har et eller andet med motorsave og rumvæsner. 

Liam er ved at fatte mistanke.

Niall har en ide.

Harry er ude efter lidt mere end uskyldige kys.

Zayn mener at hun ikke virker til at have ar på sjælen.

Louis elsker at drille hende.

Vi har vundet det europæisk melodi grand prix.

Var det mere? Hvis i har spørgsmål, eller der er noget i undre jeg over så skriv det i kommentaren!!

- Rikke Horan <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...