Heart Attack (1D)

Rachel har gennem tiden løb haft mange efternavne, på grund af de mange plejefamiiler hun har haft. Hver gang hun kom til en ny by har hun fundet en fyr, fået ham til at falde hårdt for hende, og lige når han troede at de var som skabt for hinanden vil hendes familie ikke længere have hende. Det er i hvert fald hvad alle drengene tror. I virkeligheden nyder Rachel at knuse drengenes hjerter, og chancen for at møde nogen af dem igen er lille.

Den familie Rachel bor hos for tiden er ikke ligesom de andre, de har tænkt sig at give hende en fast familie, og da hun ikke ligefrem er særlig gode venner med hende nye bror bliver hun sendt på turne med ham. Ja, du hørte rigtigt. Hendes bror er nemlig Michael fra 5SOS, men hvad hun ikke lige havde regnet med er at skulle møde fem af de drenge hun før har såret dybt

96Likes
149Kommentarer
7637Visninger
AA

9. I want a rubber duck family

Rachel's synsvinkel:

Har nogensinde fortalt hvor meget jeg hader morgener?

Hvis ikke så siger jeg det nu: Jeg hader morgener!

Det eneste gode ved dem er morgenmaden! 

Jeg elsker at spise, men jeg er alt for doven til at lave maden. Det gælder også morgenmad, så måske skulle jeg bare bestille en pizza?

Det er ved at være længe siden at jeg har fået pizza til morgenmad. Sidste jeg fik det var vidst sammen med Zayn. 

Jeg var taget hjem til ham om aftenen, og så havde vi ellers været ude hele natten. Det gjorde vi faktisk overraskende tit..

Men det var virkelig også bare rart at komme væk fra den familie! Nogle gange nægtede de ligefrem at lade mig spise, bare for at være sikker på at jeg ikke tog på!

Om aftenen havde de tvunget mig i en kjole højhælede. Efter de havde de proppet alt muligt make-up i mit hoved, og tvunget mig til at tage med til en latterlig skønheds konkurrence. 

Da vi kom hjem var de pisse sure på mig fordi at jeg ikke havde vundet.

Jeg smækkede døren hårdt i bag mig, og var hurtig til at smide de højhælede sko over i hjørnet.

Mine øjne landede på mit spejlbillede og jeg sendte hadefulde blikke til det.

Den sorte stopløse kjole med det lyse bånd om taljen var ikke grim. Det var heller ikke fordi at make-upen var grim, måske lidt for meget, men ikke grim. 

Det hele var faktisk meget kønt, bare ikke til mig. Jeg var ikke en smikedukke, men det var det de prøvede at gøre mig til!

Jeg gad ikke en gang til at fjerne alt det lort de havde proppet i hovedet på mig, eller at skifte tøj, det eneste der fyldte inde i mit hoved var at komme væk.

Hurtigt fik jeg taget mine sorte sneakers med nitter på, og var allerede ved at åbne vinduet.

Men et lavt dump, landede jeg på jorden og begyndte hurtigt at løbe. Jeg kunne finde hjem til Zayn i søvne hvis jeg ville, så det krævede ikke det helt store at finde hjem.

Jeg tænkte ikke, jeg løb bare. Pludseligt stod jeg foran Zayn's hus, hvor alt lyset var slukket.

Fedt, de er alle sammen gået i seng..

Hurtigt listede jeg mig over til hans vindue od kiggede ind. Han lå og sov..

Den nød! Han kan da ikke bare sove, når jeg rent faktisk har brug for ham!

Forsigtigt bankede jeg på, og kunne se at han hurtigt rejste sig fra sengen. Nå, han sov nok ikke helt alligevel..

"Rachel? Hvad laver du her?" Spurgte han med en søvnig stemme efter at han havde åbnet vinduet.

"Må jeg komme ind?" Spurgte jeg i stedet for at svare på hans spørgsmål.

"Selvfølgelig" Mumlede han, og flyttede sig så jeg kunne komme ind.

Da jeg stod inde på hans værelse gav han mig elevator blikket. Han havde nok lagt mærke til at det ikke ligefrem var sådan noget tøj jeg normalt gik i.

"Du ser.. Anderledes ud" Konstaterede han.

"Ja, de tvang mig til en latterlig skønheds konkurrence!"  Mumlede jeg irriteret.

"Du er altså ikke grim! Du ser godt ud, jeg er bare ikke van til at se dig på den måde" Sagde han med blikket fuldt af kærlighed.

Genert kiggede jeg ned i gulvet. Det havde jeg ikke lige forventet at han ville sige.

Smilende kiggede jeg op ham igen, og blev mødt af kærlige øjne. 

"Jeg føler mig som en dukke! Har du noget tøj jeg må låne?" Spurgte jeg og kiggede kort over mod hans skab.

"Jo" Svarede han kort, og fandt en T-shirt og et par sweat pants frem.

Jeg fik hurtigt kjolen af, og hoppede i hans tøj. Tøjet duftede af Zayn, sjovt nok.

*****

Vi havde gået rundt i byen i flere timer, og solen var efterhånden ved at stå op. Ja, vi havde været ude hele natten.

"Jeg er sulten!" Udbrød jeg, hvilket medførte at Zayn kom til at grine en smule.

"Hvornår er du ikke det?" Spurgte han drillende.

Jeg svarede ikke. Det er da ikke min skyld at jeg er sulten, folk kan bare give mig mad!

"Kom, jeg giver en pizza!" Sagde han og trak mig med ind på vores yndlings pizzeria.

Det har var ikke første gang at vi fik pizza til morgenmad, det fik vi overraskende tit. Det er vel bare vores ting?

Vi havde endda vores eget bor på pizzeriaet. Det var også her vi tog hen når vi pjækkede. Ikke hvis, når!

Nu fik jeg jo helt lyst til pizza!

Nu er der kun en ting at gøre! Jeg bliver nødt til at stå op, tage tøj på, og bestille pizza!

Som sagt som gjort. Dagens tøj bestod af en sort tanktop med et stor pink kranie med en sløjfe på toppen af hovedet.

Min bukser var nogle meget løse sweat pants, og skoene var zebra stibede sneakers med pinke snører bånd.

Jeg føler mig hip hop agtig i dag..

Hurtigt gik jeg ud i stuen, og blev mødt af fem par øjne.

"Zayn, skal vi ikke have pizza til morgenmad?" Spurgte jeg bedende.

Han lyste hurtigt op i et stort smil. De andre så ud til at være forvirrede, men de har nok heller ikke fået pizza til morgenmad før..

"Vil du have pizza, til morgenmad?" Spurgte Liam , og lød som om at det var det underligste han nogensinde havde hørt.

"Ja" Var det ikke indlysende.

"Du vil have pizza?" Spurgte Zayn med et stort smil.

"Ja, ligesom vi fik i Bradfort!" Når jeg har lyst til pizza, skal jeg ha pizza!

"Fik i pizza til morgenmad?" Kom det fra Harry.

"Ja, vi sneg os tit ud om natten og så blev ude til det blev morgen. Jeg endte altid med at blive sulten så vi plejede at tage en pizza" Forklarede jeg dem.

" Så du sneg dig ud om natten? Jeg vidste ikke at du var badgirl agtig en gang" Kom det overrasket fra Liam af.

"Ja, men jeg kunne ikke lide den familie. De prøvede at gøre mig til en dukke" Mumlede jeg irriteret.

"Nej, de prøvede ikke at gøre dig til en dukke, men til en model!" Rettede Zayn mig.

"Ja, men kan du måske lige forstille dig mig som model?" Hvis han siger ja nu, så finder jeg altså en motorsav!

"Øhh ja? Du er jo skide smuk, så ja. Jeg kan godt forstille mig dig som model!" Nå, det ser ud til at jeg skal finde en motorsav..

"Men modeller spiser jo ikke noget, jeg ville jo dø af sult! Og vi ved begge to godt at min manglende evne til at tage ting seriøst ville blive lidt af et problem" Forklarede jeg.

"Ja. Men skal vi have pizza?" Okay, glem motorsaven!

"Ja ja ja ja ja! Råbte jeg glad.

Jeg får pizza! Nu elsker jeg Zayn, han giver mig pizza!!

*****

"Jeg bliver nød til at indrømme at i havde ret, pizza er god morgenmad!" Sagde ingen andre end Niall.

"Når jeg en gang får mit eget hus skal jeg have en kælder fuld af pizza!" Udbrød jeg.. Fuck, det var ikke mening at det skulle siges højt.

"Jeg tror at du får et meget.. interessant hus" Kom det fra Zayn. 

Pff, nej da. Der skal kun være en kælder fuld af pizza, et stort rum fuld af motorsave, en pool fuld af penge, og et rumvæsen på loftet! Det er da et helt normalt hus..

"Det er da bedre end at bo i en bus" Gav ham spydigt igen.

"JEG KEDER MIG!" Råbte Louis ud over det hele.

"Hvad skal vi gøre ved det?" Spurgte Harry ham.

"Rachel, du snakker aldrig om din familie, kan du ikke fortælle noget om dem?" Spurgte Louis, og kiggede bedende på mig.

Har han aldrig tænkt den tanke at der er en grund til at jeg ikke taler om dem? Den dreng har næsten mindre hjerne end en due..

"Ja, jeg vil også godt høre noget om din familie!" Støttede Niall ham op.

Jeg kan vel bare fortælle dem om min mor, og måske også Rayn. Altså fra inden Rayn blev en idiot, der hjalp min far.

"Min mor var fantastik. Hun lignede en engel, og opførte sig som en. Hun var der altid for mig, lige meget om jeg havde brug for hende eller ej.

Jeg havde en storebror der hed Rayn. Man kan vidst roligt sige at vi var bedste venner. Vi gjorde alt sammen.

Han var altid skolen seje dreng, og hvis der var nogen der gjorde mig det mindste var han der med det samme!

Han lærte mig at spille fodbold, og vi fortalte hinanden alt" Alle minderne fra frembragte et lille smil på mine læber.

Det hele kørte rundt inde i mit hoved, og efterhånden nåede jeg til de mindre gode ting.

Jeg sad inde i stuen og så fjernsyn, da jeg hørte mor skrige højt.

Hurtigt løb jeg ud i køkkenet for at finde ud af hvad der var sket. Da jeg kom ud i køkkenet kunne jeg se at far stod bøjet og mor, som lå livløst på gulvet.

Han trak hurtigt en kniv ud af hende, og smed den ned i køkkenvasken. Jeg så med forfærdede øjne ned på mor, som lå med blodet løbende ned af brystet.

Far bukkede sig ned og samlede mor op, og smed hende over skulderen. Han kiggede på mig med et blik der ikke var til at tyde.

"Hun er et bedre sted nu" Sagde han opmuntrende til mig, inden han begyndte at gå ud i nattens mørke.

Jeg fulgte stille efter ham. Jeg ville jo være med til at begrave hende, ligesom jeg var da bedstefar døde.

Men det var ikke det han gjorde. Han tog hende med ud til det store bål som Rayn havde lavet.

Vi boede langt ude på landet, så der var ingen huse i nærheden af os. Bålet lyste hele haven op, og det var derfor ikke så uhyggeligt at stå ude i natten.

Med lidt hjælp fra Rayn fik far smidt mor ind i bålet, og et chokeret skrig forlod mine små fine læber.

"Rachel, bare rolig. Det gør ikke ondt på hende, hun kan ikke mærke noget længere" Forklarede far mig roligt.

Et grim lugt bredte sig i haven. Det skar i næsen, var det sådan mor lugtede uden parfume?

Virkelig fedt minde jeg har mig om min familie, hva?

Nej vel? Måske hvis man var et sindssygt rumvæsen ville man kunne lide det, men ikke hvis du er et normalt menneske.

Mig, normal? Ved du hvad, drop normal. Man ville ikke kunne lide det hvis man var er menneske!

Se, det passer lidt bedre på mig. Jeg er jo nok ikke ligefrem det man ville kalde normal!

"Det lyder som om at du havde en fantastisk familie!" Smilede Louis, sjovt nok glad.

"De var i hvert fald bedre end nogle af de andre familie jeg har haft!" Fortalte jeg.

"Hvad mener du?" Spurgte Niall forvirret.

Igen: Niall er forvirret! Intet nyt der..

"Der har været nogen familier som.. Ikke var så fede at bo hos" Hvordan forklarer man lige sådan noget.

"Som den familie hun boede hos i Bradfort!" Hjalp Zayn mig.

"Ohh" Kom det fra Niall. Noget siger mig at han havde forstået det nu.

"Men der må da også have været nogle ret fede familier?" Spurgte Harry.

"Den familie jeg boede hos lige efter Liam, var ret fed! De kom og hentede mig lige efter skole i en porsche 911!" Det var nok en af de fedeste biler jeg nogensinde har set!

"Det kan jeg godt huske!" Udbrød Liam.

"Det er flot Liam!" Kom det sarkastisk fra Louis.

"Hey, du har fødselsdag om lidt!" Udbrød Niall.

"Ja! Om 31 dage!" Smilede jeg.

Jeg elsker fødselsdage! Folk giver mig gaver OG mad! Så kan det ikke blive bedre!

"Hvad ønsker du dig?" Spurgte Zayn med et stort smil.

Uhh, jeg ved det! En motorsav!!

Nej, det kan jeg nok ikke sige til dem. De vil jo tro at jeg er sindsyg, og det kan vi jo ikke have!

Men der er jo ikke andet jeg ønsker mig, og jeg vil nødigt skuffe dem! 

Tænk Rachel, tænk! 

Så sig dog bare noget forfanden!

"Som jeg sagde i går, en plastic and!" 

"Gjorde du det?" Nu var Niall igen forvirret..

"Ja, jeg ønsker mig faktisk en plastic ands familie!" Jeg er da også helt normal!

"Skal de andre også være en bestemt farve?" Hvorfor lød Louis som om han talte til et bar.. HEY!

Jeg bliver 20, og så taler han til mig som om at jeg er 5?! Når jeg får den plastic and slår jeg ham ihjel med den!

"Ja, der skal være to store. En i pink, og en i blå. De skal have tre børn, en gul, en orange, og en grøn" Nej nej, jeg lyder slet ikke som en idiot!

"Det var da et.. interessant ønske" Mumlede Harry.

Han kan sikkert ikke lide plastic ænder. Måske burde jeg også slå ham med dem?

Tænk hvis man dyppede plastic ænder i maling, og så kastede dem ind på en hvis væg. Det ville da se ret nice ud!

Når jeg får et barn skal vi male væggene på den måde!

"Jeg ønsker mig også et livs forbrug af pizza!" Wow, det er nok det mest geniale ønske nogensinde!

"Hvis der er efter dit forbrug bliver det meget pizza" Kom det mumlende fra Zayn.

Pfft, bare fordi at jeg kan spise mere end han kan! Det er da ikke min skyld at han ikke er lige så nice som mig!

*****

Jeg havde besluttet mig for at tage med til deres koncert i aften, så derfor stod jeg nu backstage. 

Jeg er fucking V.I.P. Hvis jeg så bare vidste hvad de bogstaver stod for, ville der nok være lidt sejere.

Drengene skal faktisk ud på scenen lige om lidt, så jeg sidder bare helt for mig selv i det helt vildt seje V.I.P rum.

De har en MEGET stor fladskærm herinde, og en virkelig dejlig sofa!

Man kunne tydeligt høre de tusinder af piger der skreg ude i salen. Hvis de skreg så meget nu, gad vide hvor højt det så bliver når de rent faktisk går på scenen..

Døren gik op og en meget smuk mørkhåret pige kom ind. Gad vide hvem hun er?

Hun sendte mig et underligt blik da hun fik øje på. Måske er det hende der Danielle som Liam valgte frem for mig?

"Hej?" Hun så lige så forvirret ud som Niall altid gør! 

"Hej! Hvem er det lige du er?" Spurgte jeg venligt.

Hvis det var hende Danielle ville jeg nok fortyde min høflighed..

"Jeg er Eleanor, Louis's kæreste" Åhh, det var hende der var en dårlig kopi af mig!

Hun er jo pæn, og virker også meget sød. Nu synes jeg jo næsten at det er synd for at jeg kommer til at knuse hendes forhold. Næsten..

"Uhh" Mumlede jeg, så hun kunne regne ud at jeg ikke var helt glad for at møde hende.

Selvom jeg er virkelig glad for at møde hende. Louis er nok ikke særlig glad efter den her koncert!

"Og du er?" Spurgte hun med et lille smil.

"Jeg er Rachel" Fortalte jeg og gengældte hendes smil.

Hun satte sig ned ved siden af mig, og lænede sig tilbage i sofaen.

"Må jeg gætte? Du har været ude med Harry et par gange og han bad dig om at komme i aften?" Hun lød som om at det var sket før.

"Nej, jeg er faktisk Michael's pleje søster, men jeg har også datet Harry" Forklarede jeg.

"Virkelig? Hvornår?" Spurgte hun nysgerrigt.

"Lang tid inden X-factor. Han var 14 den gang eller sådan noget" Jeg mener at jeg var 15, men jeg blander tit rundt i det.

"Ej hvor sjovt at du så møder ham igen nu! Har du haft mange plejefamilier?" Hun var virkelig sød! Synd for hende at hendes hjerte nok bliver knust senere..

"Ja, og der er nok noget jeg bliver nødt til at fortælle dig" Mumlede jeg trist.

Hun opfangede hurtigt at det var alvorligt, og forholdt sig helt stille.

Skrigene blev meget højere, og jeg gættede på at drengene var kommet ind på scenen.

"Jeg har faktisk datet alle drengene inden de blev kendte, også Louis" Startede jeg. 

Hun fik et underligt udtryk i ansigtet, og jeg tror at det var ved at gå op for hende hvad jeg ville sige.

"Eleanor, jeg er virkelig ked af det. Det er ikke for at såre dig, men jeg synes at du fortjener at vide hvad han har sagt om dig" Eleanor blev pludseligt meget trist.

Jeg fandt min mobil frem og afspillede det jeg optog i går.

"Rachel, det er altså ikke fordi at jeg bedre kan lide Eleanor end jeg kan lide dig, faktisk så er hun bare en dårlig kopi af dig!" Lød Louis's stemme.

Et hulk forlod hendes læber.

"Eleanor jeg er virkelig ked af det! Hvis jeg vidste at Louis havde en kæreste ville jeg aldrig have tilladt at han kyssede mig!" Fortalte jeg hende og lagde armen trøstende om hende.

"Kyssede han dig?" Spurgte hun sønderknust.

"Ja, og jeg er virkelig ked af at jeg lod ham gøre det!" Jeg tror at jeg ville kunne lyve for en løgn detektor, for jeg er ret god til det!

"Det er ikke din skyld. Du vidste det jo ikke" mumlede hun grådkvalt.

Jeg sad i lang tid og prøvede at trøste hende, men den pige var virkelig knust. Lyden af drengene der sang stoppede, og man kunne høre at de var på vej ind til os.

"Eleanor?" Spurgte Louis nervøst da han så hende.

Hun kiggede op på ham med intet andet end had i øjne. Uhh, det her skal nok bliver godt!

"Hvordan kunne du?! Jeg elskede dig, og så er jeg bare en dårlig kopi! Jeg vil aldrig se dig igen!" Råbte hun vredt af ham.

Eleanor havde rejst sig op, og gik med rystende skridt mod døren.

"Eleanor jeg.." 

*****

Stakkels Eleanor!! Jeg har helt ondt af hende!!

Men nu må vi jo se om vores kære Louis har en undskyldning klar, og om Eleanor overhovedet gider at høre den.

Og 40 på favorit listen?! Det er jo sygt! I er fantastiske! JEG ELSKER JER!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...