Heart Attack (1D)

Rachel har gennem tiden løb haft mange efternavne, på grund af de mange plejefamiiler hun har haft. Hver gang hun kom til en ny by har hun fundet en fyr, fået ham til at falde hårdt for hende, og lige når han troede at de var som skabt for hinanden vil hendes familie ikke længere have hende. Det er i hvert fald hvad alle drengene tror. I virkeligheden nyder Rachel at knuse drengenes hjerter, og chancen for at møde nogen af dem igen er lille.

Den familie Rachel bor hos for tiden er ikke ligesom de andre, de har tænkt sig at give hende en fast familie, og da hun ikke ligefrem er særlig gode venner med hende nye bror bliver hun sendt på turne med ham. Ja, du hørte rigtigt. Hendes bror er nemlig Michael fra 5SOS, men hvad hun ikke lige havde regnet med er at skulle møde fem af de drenge hun før har såret dybt

96Likes
149Kommentarer
7766Visninger
AA

5. I can't run forever

Rachel's synsvinkel:

Jeg kunne ikke se andet end mørke. Det eneste jeg kunne høre var lyden af fodtrin der lød rundt om mig ude i mørket.

Hvad lavede jeg her? Jeg burde ikke sidde i et mørkt rum.

Jeg prøvede at rejse mig op fra den stol jeg sad på, men fandt ud af at jeg var bundet til den.

Hvad fanden?

"Du troede nok at vi ikke ville finde dig, hva?" Nej, ikke den stemme!

Han kan ikke være her, det er umuligt! Hvordan fanden har han fundet mig?!

Frygten var skyllet ind over mig, og jeg var langsomt ved at gå i panik. Nytteløst prøvede jeg at vride mig fri, men han havde bundet rebene satans stramt.

En knude dannede sig i min mave, mine lungere stoppe med at fungere normalt så jeg var nød til nærmest at hive efter luft. Hvis ikke jeg var bundet til en stol er jeg ret sikker på at hele min krop ville ryste.

Frygten dannede tårer der løb ned ad mine kinder. Jeg var død. Han havde fundet mig, og der var ingen mulighed for at flygte. Ingen til at holde ham væk, ingen til at beskytte mig mod ham.

En hånd tog hårdt ved min kæbe og tvang mig til at se op i de blå øjne som ikke viste andet end lyst og had. Had til mig for at stikke af for 7 år siden.

Hvordan fanden havde han fundet mig? Hvordan kunne han få mig væk fra drengene?

En hånd fløj over min kind og efterlod et sitrende mærke. Et skrig kom over mine læber. Delvis på grund af chokket af over slaget, og delvist over smerten det efterlod på min kind.

"Det er hvad der sker når man stikker af. Lige meget hvor du tager hen, vil jeg altid finde dig Rachel, altid!" Kom det hvæsende ud af hans sammenbidte tænder.

"Hvad har du gjort med drengene?" Spurgte jeg med rystende stemme.

Jeg blev nødt til at vide om de var okay, jeg ville ikke være skyld i at der skete noget med dem.

"Dem du sov sammen med? De vågner nok ikke op igen, så meget kan jeg fortælle dig" Sagde han med et ondt smil. Et smil jeg kendte alt for godt.

"Dit monster!" Skreg jeg af mine lungers fulde kraft.

Hans øjne lyste af vrede da han fandt en kniv frem og skar et lille snit i mit kraveben. Jeg kæmpede hårdt for ikke at skrig på grund af smerten, han skulle ikke have fornøjelsen af at se mig skrige!

"Hvad er der Rachel? Gør det ondt, huh?" Spurgte han hånligt inden han kniven ned i mit lår.

Denne gang kunne jeg ikke holde skriget tilbage, smerten var alt for stor. Der var ingen andre tanker end at jeg skulle væk, smerten overdøvede efterhånden alt andet.

Han fik på en eller anden måde bundet rebene op, så jeg helt af mig selv faldt ned på gulvet og trak mig sammen i smerte. 

"Synes du at det gør ondt? Åhh, det er ingenting i forhold til det der kommer lige om lidt" Advarede han ondt inden han sparkede mig hårdt i maven.

Igen skreg jeg alt hvad jeg kunne i håb om at der ville komme nogen og hjælpe mig.

"Rachel. Rachel, vågn op!" Hviske råbte en stemme.

Det hele begyndte at blive sløret rundt om mig, og smerte begyndte langsomt at forsvinde. Var jeg allerede ved at dø?

"Rachel" Sagde stemmen igen og jeg slog hurtigt øjne op og kiggede ind i nogle smukke brune øjne.

Jeg var gennemblødt i sved og mit åndedræt var gispende. Det var bare en drøm, men det hele havde føltes så virkeligt.

Frygten sad stadig i mig, jeg havde vært så sikker på at han var der. Hurtigt trak jeg Zayn ind i et kram, hvis han var okay var der nok heller ikke sket de andre noget.

"Er du okay?" Spurgte han hviskende om.

Mit åndedræt var stadig alt for hurtigt til at jeg kunne få et ord frem, så jeg nikkede svagt. Jeg var okay, eller jeg kunne have det værre.

"Godt, prøv at falde i søvn igen" Hviskede han lavt, og skulle til at gå da jeg tog fat i hans håndled.

"Ikke gå" Fik jeg frem med en mere rystende stemme end jeg havde haft i min drøm.

Han nikkede forstående, og fik på en eller anden måde lagt sig om bag ved mig og lagde forsigtigt armende om mig, inden han trak mig helt hen til ham. 

Det at jeg kunne mærke hans nærvær gjorde mig straks mere rolig. Hvis han var der, kunne Rayn umuligt få fat på mig, ikke uden at vække Zayn i hvert fald.

*****

Jeg vågnede ved lyden af fodtrin, men gad ikke at åbne øjne for at se hvem det var. 

"Zayn! Hvorfor fanden ligger i, i ske?!" Hviske råbte Harry.

"Jeg vågnede i nat fordi at hun lå og skreg så jeg vækkede hende. Bagefter ville hun ikke lade mig gå, hun virkede ret skræmt" Forklarede Zayn lavt, nok for ikke at vække mig.

Men jeg er allerede vågen, og ligger og smug lytter. Der er ret sjovt at Harry så nemt bliver jaloux.

"Hun må virkelig have traumer" Lød det mumlede fra Liam tror jeg, men der kan også være at det er Louis.

"Men hvem ville ikke have det?" Spurgte en af de andre. De var begyndt at mumle, og når de allerede snakkede lavt i forvejen var det svært at høre hvem der sagde hvad.

Jeg havde da ikke traumer, det var da helt sikkert! Og jeg har lige fået en ide!

Det kommer nok til at virke lidt ondt, men det bliver sjovt. Det er jeg fuldstændig sikker på!

Jeg er sikker på at Harry og Niall stadig har følelser for mig, det beviste de jo ligesom i går. Noget siger mig at Zayn nok har det på samme måde, men jeg ved ikke med Louis og Liam.

Hvad nu hvis jeg har noget med dem alle sammen, uden de ved det selvfølgelig? 

Måske burde jeg lade dem vide at jeg var vågen, eller jeg skulle nok nærme sige at jeg ville lade som om at jeg var ved at vågne.

Langsomt vendte jeg mig om i Zayn's arme og jeg kunne mærke at han strammede grebet om mig en smule.

"Mhm" Sukkede jeg tilfreds.

Han var dejlig varm, men det er jo også klart når han er så hot.

"Jeg tror at hun er ved at vågne" Sagde Zayn stille,

Nøj, det er da godt nok godt set! Nogle burde give den dreng en pris!

Langsomt åbnede jeg øjne, og kiggede op på Zayn.

"Godmorgen" Sagde han med en sexet morgenstemme.

"Morgen" Mumlede jeg nogenlunde friskt.

Jeg er for det meste meget frisk når jeg vågner af mig selv, så det er bare endnu en grund til at folk ikke burde vække mig. 

"Er det ikke lidt stalker agtigt at kigger på en der sover?" Spurgte jeg spydigt.

"Vi kiggede da ikke på dig, vi snakkede med Zayn" Kom det hurtigt fra Louis.

"Hvad snakkede i om siden at i ikke kunne vente til vi stod op?" Spurgte jeg, bare for at ligge lidt pres på dem.

"Jeg var blev bare nødt til at vide om der var noget mellem dig Zayn, fordi at jeg så nemt bliver jaloux!" Sagde Harry. 

Nej det gjorde han ikke, men det ville have været ret sjovt hvis han gjorde!

"Øhm.. Vi.. øhm" Begyndte Harry panisk.

"Vi var ved at finde ud af hvad vi skal have til morgenmad!" Reddede Niall dem alle sammen.

"Hvad skal vi så ha?" Spurgte jeg for at de ikke skulle slippe så let!

Jeg håber måske stadig lidt på at Harry siger noget med at han nemt bliver jaloux...

"Nandos" Forslog Niall efter en lidt akavet tavshed.

Ad, kylling til morgenmad! Så hellere MacDonalds.

"Nandos til morgenmad? Så hellere MacD" Sagde jeg.

Der er jo ingen bare nogenlunde normale mennesker der spiser Nandos til morgenmad! Men på den anden side er Niall jo heller ikke ligefrem det jeg ville kalde normal...

"Jamen så bliver det MacDonalds!" Bestemte Liam hurtigt, han havde sikkert heller ikke lyst til at spise Nandos til morgenmad.

"Jeg skal nok hente det" Tilbød Louis.

"Har du noget imod at jeg tager med?" Spurgte jeg friskt. 

"Nej da, selvfølgelig ikke!" Sagde han hurtigt.

Jeg kom langsomt ud af Zayn's arme, og stod nu foran de fire andre, med Zayn liggende bag ved mig. 

Hurtigt fandt jeg noget tøj frem, og gik ud mod badeværelset. Ja, jeg havde klædt om foran Harry, men det var lidt noget andet når der stod fem drenge/mænd og kiggede på mig.

"Du behøver altså ikke at skynde dig!" Råbte Louis efter mig.

Jo Louis, for jeg er sulten!!

Morgenmad er faktisk dagens vigtigste måltid.. Eller mad var i hvert fald vigtigt for mig, så jeg er ikke bekymret for at jeg har anoreksi.

Et menneske kan faktisk overleve cirka 30 dage uden mad! Men man kan kun overleve omkring 24 timer uden vand.

Wow, jeg lyder jo helt vildt klog! Huh, den var ny..

"Jo, for jeg er sulten!" Råbte jeg som svar tilbage til ham.

Jeg fik hurtigere end superman klædt om til noget andet end nattøj. Jeg burde enligt sige Batman, for jeg har en sort batman top på som viser noget af min mave.

Mine jeans er overfede! Der er sådan noget mønster på så når man står med samlede ben danner det Storbritanniens flag!!

Mine sko er de samme som i går, og fordi at jeg føler mig rigtig sej i dag har jeg taget en cap på. Den er sort og pink, og så står der "I love haters" 

Jeg valgte ikke at tage nogen halskæde på, og mine øreringe er nogle små runde nogle hvor der på den ene står "Kiss" Og på den anden "Me" 

Som prikken over i'et har jeg en lille taske med Superman logoet på! Jeg køre simpelthen superhelte tema i dag, og i morgen holder jeg gangster tema! (Link i kommentar!)

Eller nej, det gør jeg ikke. Det er bare ikke rigtig mig at være gangster.

*****

Der var ingen mennesker overhovedet da Louis og jeg trådte ind på MacDonalds, men okay ja, det er nok heller ikke de fleste der får det til morgenmad på en tirsdag!

Ja, det er tirsdag i dag. Tirsdag den 19 marts, hvilket betyder at der er 32 dage til min 20-års fødselsdag!

Gud jeg er ved at være gammel! Jeg er jo næsten halvejs til 40!!

"Jeg kommer om lidt, jeg skal lige ind på toilettet" Mumlede jeg til Louis.

Han fik et frækt smil på læberne og gik med mig over til døren. Jeg havde regnet med at han ville være blevet uden for døren, men nej. Han gik da med ind!

Hårdt pressede han mig op ad væggen og lod hans læber fange mine. I modsætningen til Niall og Harry var det her ikke bare et kys, nej Louis starter ligefrem ud med at snave.

Med lukkede øjne rakte han hånden bag ud og låste døren. Det er nok meget godt tænkt, for det ville være ret akavet hvis der lige pludselig kom en eller anden random gammel dame ind.

Han lod sin ene hånd køre op og ned ad min mave og den anden havde han placeret på mig talje. Mine hænder havde fundet vej op til hans nakke hvor de legede lidt med hans hår.

Efter lidt tid trak vi begge os forpustet væk fra hinanden. Vi stod i lang tid og bare kiggede hinanden i øjne.

"Vi burde" Sagde han kort og pegede mod døren.

"Ja, det burde vi" Gav jeg ham ret.

Bare fordi at vi burde betyder det ikke at vi gjorde det. Vi stod bare der og kiggede på hinanden.

Det var faktisk et meget intimt øjeblik lige indtil at der var en der skrev til Louis og fik os ud af vores trance.

Det viste sig at det var Niall der havde spurgt om vi snart var tilbage, og genial som Louis var havde han skrevet at der var helt vildt meget kø og at det derfor tog lidt længere tid end forventet.

Han kunne jo nok heller ikke bare skrive at vi havde været for optaget af at stå og kysse inde på et toilet. Det kunne godt gå hen og blive en meget underlig besked.

"Vi å nok hellere skynde os at komme tilbage" Mumlede Louis, og gik over og låste døren op.

Jeg fulgte stille efter ham ud. Han fik hurtigt bestilt maden og fik den også ret hurtigt. Og fordi at han er kendt skulle han ikke betale!

Det er jo pisse unfair! De fleste kendte er rige, så de har penge til det og så får de maden gratis?! Hvad med alle de fattige mennesker som næsten ikke har nogen penge? Det var jo dem der burde få det gratis!!

Tænk på alle de børn der sulter i Afrika, de ville sikkert gerne æde sig fede i MacDonalds mad! Jeg ville da gerne sende dem mad!

Ved nærmere eftertanke: Hvis jeg sendte alt mit mad ned til dem ville den før det første nå at blive dårlig, og for det andet: Hvad fanden ville jeg skulle spise?!

Ja, jeg er mad afhængelig! Men hvis jeg ikke var det ville jeg jo også bare være sådan helt vildt tynd!

Altså ikke at jeg er tyk, for jeg er tynd, men jeg er ikke sådan helt vildt anoreksi agtig tynd. Jeg er slank tror man kalder det.

Urgh EMNESKIFT!

Jeg forvirrer mig selv, og så er det altså meget forvirrende! Hvis det nu var Niall der var forvirret ville de fleste andre nok have forstået det..

Han er ret nem at forvirre.

Tilbage til Louis som stod med alt maden i hænderne fordi at jeg er så doven at jeg ikke gider at hjælpe ham. Jeg er ret oven nogen gange.

"Har du tænkt dig at hjælpe?" Spurgte han anstrengt.

"Fint!" Mumlede jeg. 

Jeg føler mig sød i dag, hvilket Louis nok er meget glad for. Eller han er nok bare glad for at han ikke skal bære det hele selv..

Efter at vi havde sat os ind i bilen var der en lettere akavet stilhed.

"Såå øhh.. Lavede dig og Zayn noget i nat?" Spurgte Louis anspændt.

"Nej det tror jeg da ikke, hvorfor?" Vi havde jo ikke lavet andet end at sove?

"Du ved, jeg er bare ret sikker på at jeg hørte dig skrige" Mumlede han næsten trist.

"Åhh. Jeg havde mareridt og jeg skreg sikkeret i søvne og så kom han og vækkede mig" Forklarede jeg, stadig lidt skræmt over drømmen.

"Og han blev resten af natten?" Spurgte han med blikket fastholdt på vejen.

"Ja, jeg ville ikke lade ham gå" Mumlede jeg flovt.

For jeg var flov, flov over at en ubetydelig drøm kunne påvirke mig så meget. Det burde den jo ikke gøre.

"Må jeg spørge om hvad drømmen handlede om?" Kom det stille fra ham.

Fuck, jeg kan jo ikke bare sige at jeg drømt at min bror havde fundet mig og enligt var ved at slå mig ihjel!

"Branden" Mumlede jeg. Det var det eneste jeg lige kunne komme på.

Der var nu en endnu mere akavet stilhed end da vi satte os ind i bilen. Jeg tror at jeg er ved at blive en akavet magnet..

Denne gang var det min tur til at bryde stilheden. 

"Vi fortæller ikke de andre noget, vel? Altså om det der skete ind på toilettet" Det sidste var mest en mumlen.

Hvis de andre fik det af vide ville min plan gå ret så meget i vasken, og det kan vi jo ikke have. Jeg har godt nok aldrig prøvet at have noget med flere på en gang, så det bliver nok en udfordring.

Jeg elsker udfordringer!

"Nej, jeg er ret sikker på at Harry og nok også Zayn stadig er ret vilde med dig og jeg har ikke lyst til at de skal blive jaloux. Der skal nemlig ikke ret meget til før at de bliver det" Sagde han med et charmerende smil.

"Så vi holder det hemmeligt?" Forslog jeg.

Ohh yearh, Rachel's plan er i gang!!

"Ja, og vi holder så lav profil som muligt" Gav han mig ret.

*****

Undskyld for den lidt lange vente tid, men jeg har som sagt fødselsdag i dag og har derfor brugt det meste af weekenden på at holde fødselsdag.

Kapitlet er ikke helt så langt som det burde være fordi at jeg først havde skrevet noget da min gamle computer besluttede sig for at slukke og derved også slette det -.-

Nu har jeg så købt en ny computer, og skal lige vænne mig til tastaturet :)

Men ja, Vi har et lille Zachel (i må meget gerne komme med beddre bud til ship navne, for jeg stinker til at finde på dem) moment, og så har Rouis da også lige gang i lidt inde på MacDonalds..

Og hvis jeg lige skal gøre det rigtig spænende kommer Eleanor snart ind i billedet!! I hvert fald i løbet af de næste kapitler!

- Rikke Horan <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...