Flugt

Angelica er en helt normal pige, der lever i lykkelig uvidenhed om magien, men da hun møder den flotte Blake til en fest, bliver hele hendes liv vendt på hovedet og hun bliver tvunget til at flygte, hvis hun vil forblive den samme person. For Blake har en dyster hemmelighed, som han ikke frygter at inddrage hende i.

1Likes
5Kommentarer
382Visninger

5. 5

   ”Slip hende,” siger Aimee truende.

   ”Eller hvad?” hvæser han. Utroligt at ingen lægger mærke til os…

   ”Eller jeg forbander din røv til en helvedesdimension,” siger hun truende. Jeg ser på hende med opspærrede øjne. Er Aimee en heks? ”Så slip min veninde og gå tilbage til din krypt, blodsuger.”

   ”Jeg bor ikke i en krypt,” siger han med sammenknebne øjne men slipper mig, så jeg kan træde et skridt tilbage og ud af hans rækkevidde.

   ”Du er død, det gør det sted, du bor, til en krypt for mig,” siger hun afvisende. ”Og forsvind. Vi har ikke brug for din slags.”

   ”Angelica, jeg ville aldrig nogensinde gøre dig ondt,” siger Blake til mig. Jeg kan ikke svare, jeg står bare og ser rådvildt på ham. Før jeg kan nå at reagere er han henne ved mig og holder mig i et blidt greb, med hans læber presset mod mine. Kysset er så desperat. Så tiggende. Og jeg kan ikke lade være med at kysse ham tilbage. Jeg er hjælpeløs. Det har jeg været fra det øjeblik, jeg så ham.

   En usynlig kraft river ham tilbage og væk fra mig. Der er stadig ikke nogen af folkene, der opdager noget. Blake ser rasende på Aimee, derefter sender han mig et sorgfuldt blik.

   ”Jeg kommer tilbage,” siger han. Det lyder ikke som en trussel, mere som et løfte. Et løfte jeg så inderligt vil have ham til at indløse, men jeg ved, at Aimee ikke vil lade ham. Hvilket sikkert er godt nok. Han sagde jo, at han ville forvandle mig til en vampyr. Jeg vil ikke være en vampyr.

   Blake vender sig om og går. Da han er væk, vender Aimee sig mod mig med et træt blik.

   ”Angie, jeg fatter ikke, at din nye kæreste er en vampyr,” siger hun. ”Det er jo nærmest regel nummer et. Date aldrig en vampyr! De er alt for territorielle og beskyttende, hvilket i nogle tilfælde kan være godt, men lad os bare sige, at det aldrig går godt.”

   ”Du… han…” siger jeg målløst og samler mig så. ”Du er en heks?! Hvornår havde du tænkt dig at fortælle mig det?!”

   ”Det havde jeg ikke, for jeg vidste, at du ville reagere sådan her,” siger hun.

   ”Jeg reagerer kun sådan her fordi, at jeg lige har set min kæreste myrde en eller anden pige og min bedste veninde er åbenbart en heks! Hvorfor fortalte du mig det ikke før?!” spørger jeg.

   ”Åh, det var det spåkonen mente,” siger hun kryptisk. Jeg ser uforstående på hende. ”En spåkone sagde til mig, at du ville flippe ud, når du endelig fik det at vide. Jeg vil tro, hun fik ret.”

   ”Hvor meget har du løget for mig?” forlanger jeg at få at vide. ”Og hvordan kan det være, at ingen folk her registrerer noget som helst?!”

   ”Magi…!” siger hun og laver cirkelbevægelser i luften foran hendes ansigt med hånfladerne vent mod mig. ”Og bogklubben jeg går til… det er en magiklasse… som jeg underviser i. Men eller har jeg ikke holdt noget hemmeligt for dig! Bortset fra ham fyren til festen… han var varulv… og ville have mig til at forbande vampyrerne. Jeg sagde nej! Jeg foretrækker at forholde mig neutral i deres lille fejde.”

   ”Okay…” siger jeg og tager dybe indåndinger. Min kæreste er en vampyr og min bedste veninde er en heks. Mit liv har lige taget en uventet drejning til Sindssygestræde, men på den anden side… nu kan det så heller ikke blive mærkeligere.

   ”Er jeg tilgivet?” spørger hun forsigtigt. Jeg sender hende et træt smil og breder armene ud for at give hende en krammer. Hun er ved at klemme livet ud af mig, men det er normalt, så jeg tolererer det. Lidt endnu. Hun slipper mig fri fra sit kvælende kram og griber mig om håndleddet. ”Kom. Vi skal hjem og pakke lige nu.”

   ”Vent hvad? Pakke? Hvor skal vi hen?” spørger jeg panisk og bliver hivet gennem folkemængden.

   ”Det ved jeg ikke, måske Hawaii, pointen er, at du ikke kan bliver her. Og det kan jeg for den sags skyld heller ikke. Den vampyr hader mig nu, så vi skal begge væk herfra, for ellers ender jeg som død og du ender som vampyr,” siger hun og sukker. ”Jeg bliver nødt til at gøre det her på den nemme måde.”

   Derefter knipser hun med fingrene og lidt efter står vi i huset. En enkel, sort rygsæk kommer flyvene og lidt efter flyver tøj ned fra ovenpå og ned i tasken.

   ”Jeg ved godt, at det her kun er en midlertidig løsning, han har tænkt sig at finde dig uanset hvad, men det vil sænke ham og give mig nok tid til at finde på en ordentlig plan,” siger hun og ser så direkte på mig. ”Elsker du ham?”

   ”Det tror jeg,” siger jeg stille. ”Ja, det gør jeg.”

   ”Så kan jeg ikke dræbe ham,” sukker hun træt. Tøjet er stoppet med at flyve ned i tasken, så Aimee tager den og slynger den på ryggen. ”Wow, den er tungere end forventet. Ah min ryg! Åh, det var bedre.”

   ”Brugte du lige magi til…” siger jeg, hun nikker.

   ”At gøre den lettere, ja,” siger hun smilende og tager et fast greb i min hånd. ”Hvor vil du gerne hen?”

   ”Du bestemmer,” siger jeg nervøst. Jeg vil ikke vælge, for jeg er ikke sikker på, at min hjerne fungerer optimalt nok til overhovedet at huske navnet på et land endnu.

   ”Okay,” siger hun og smiler uhyggeligt. ”Hold godt fast. Det kan måske godt føles som at få vendt vrangen ud.”

   ”Vent hvad?!” udbryder jeg og så er alt sort.

 

   ”Hvor er vi?” mumler jeg til silhuetten over mig. Aimee rækker mig en hånd og hjælper mig op at stå.

   ”Frankrig,” siger hun smilende peger hen mod en lille hytte midt ude mellem nogle vinstokkemarker. ”Det der er nogle af mine venners hus. Jeg havde tænkt, at vi skulle bo på hotel i Paris, men vi er lidt flade på pengefonten. Din kæreste har lukket vores bankkontoer. Ha! Han troede sikkert, at vi ville flygte med fly.”

   ”Vent hvad?! Hvordan kan Blake lukke vores bankkontoer?” spørger jeg forvirret.

   ”Han er en vampyr. Og sikkert en meget magtfuld en. De lever så længe, at de har kontakter overalt,” siger hun bittert. ”Og skal vi ikke fortsætte samtalen inde i det meget hyggelige, lille hus?”

   ”Fint, men så skal du også fortælle mig alt, som hvorfor at han så gerne vil have fat i mig,” siger jeg og følger efter hende, som hun begynder at gå op af stien. Hun sender mig et træt smil.

   Efter det tredje bank bliver døren flået op og en fyr med kort, lyst hår og brune øjne holder en pistol mod Aimees pande.

   ”Aimee,” siger han forvirret og sænker pistolen. ”Hvad laver du her? Og hvem er mennesket?”

   ”Det her er Angie, min veninde og bofælle, og vi er her fordi, at vi har problemer,” siger Aimee roligt. ”Og eftersom jeg er jeres datters magilære og I, i forvejen, skylder mig en stor tjeneste…”

   ”Fint, så kom da ind,” sukker han og træder tilbage så vi kan gå forbi ham og ind i huset. En lille pige på omkring ti kommer løbende ud i gangen og løber så direkte mod Aimee.

   ”Skat hvad sker der? Åh, hej Aimee, hvem er din ven?” spørger en kvinde, der kommer gående ud fra det samme sted, pigen kom løbende fra.

   ”Juliette, Jake, det her er Angie, Angie mød Juliette og Jake, Juliette er heks ligesom mig og Jake er en formskifter, han kommer fra USA,” siger Aimee hurtigt. ”Og den lille trold af en heks her, er Clémence.”

   ”Ja,” siger Jake og genner os alle ind i en stue. ”Og nu hvor vi alle kender hinanden, kan vi sætte os ned og snakke om hvorfor, I er her.”

   Aimee og jeg sætter os i en af de to sofaer, som står overfor hinanden med et glaskaffebord imellem. Juliette og Jake sætter sig i sofaen overfor os. De ser altså alt for unge ud til at være forældre til en tiårig.

   ”Vi har problemer,” siger Aimee.

   ”Hvilken slags?” spørger Juliette.

   ”Vampyr,” siger Aimee. Jeg kigger bare ned på mine hænder. Hvorfor har jeg det som om, nogen har revet mit hjerte ud, trampet på det og sat det ind igen?

   ”Hvad har du nu gjort?!” udbryder Juliette forfærdet. ”Clém, gå ind på dit værelse.”

   ”Jeg har ikke gjort noget!” siger Aimee. ”Ikke andet end at forsvare min veninde og nu vil vampyren dræbe mig! Det er jeg i hvert fald ret sikker på, han vil.”

   ”Så det er mennesket, der har problemer,” siger Jake koldt. Jeg kan mærke, hans blik spidde mig.

   ”Hey! Hun vidste ikke, at han var en vampyr, da hun mødte ham! Og hun vidste heller ikke, at jeg var en heks før i dag,” siger Aimee hidsigt.

   ”I skal holde kæft begge to,” siger Juliette og rejser sig op, da de ikke lytter, ser hun opgivende på mig. ”Angie, vil du følge med mig. Så kan min mand og din veninde skændes videre.”

   Jeg ser på Aimee, som nikker, og rejser mig så op for at følge efter hende. Lidt efter befinder vi os i køkkenet.

   ”Så hvad præcis er dit forhold til vampyren?” spørger Juliette.

   ”Vi er kærester,” siger jeg stille. Hun ser forfærdet på mig.

   ”Du er klar over hvorfor, man ikke skal date en vampyr, medmindre man er helt sikker på, at man vil tilbringe evigheden med den person, ikke?” siger hun alvorligt.

   ”Aimee sagde, hun ville forklare,” siger jeg og stirrer på mine hænder.

   ”Men det har hun ikke gjort endnu,” siger hun og sukker. ”Vampyrer er ikke som os andre med hensyn til kærlighed. Vi kan elske og stoppe med at elske. Men vampyrer er fastfrosset både i tid og form. Men også følelsesmæssigt. De forelsker sig én gang. Det er ikke noget, de kan kontrollere. Så du skal vide, at jeg ikke bebrejder dig, for vampyrer kan virke ekstremt tiltrækkende…”

   ”Du forstår ikke,” siger jeg og møder hendes blik med et såret blik. ”Jeg elsker ham.”

   ”Men du vil ikke være vampyr,” siger hun efter noget tid. Jeg ryster på hovedet og kan mærke tårerne strømme ned af mine kinder.

   ”Han skræmmer mig. I skræmmer mig alle sammen. Vampyrer, hekse og formskiftere… I er skræmmende,” siger jeg grådkvalt.

   ”Men du elsker ham. Og Aimee er din bedste veninde,” siger hun og ser på mig med et sorgfyldt blik.

   ”Jeg vil ikke være vampyr, og jeg ved, at han vil forvandle mig, hvis jeg ser ham igen, men jeg har lyst til at løbe tilbage til ham,” siger jeg og stopper så, da min stemme svigter mig.

   ”Shh,” siger Juliette og ligger en arm om mig. ”Du er bare træt, forvirret og skræmt. Kom, så redder vi en seng op til dig.”

   ”Du er sød,” mumler jeg, da jeg ligger i en seng på et af gæsteværelserne. Hun ligger en dyne over mig og jeg krummer mig sammen til en bold.

   ”Jeg er mor til Clémence. Jeg skal være sød,” siger hun. Jeg vil spørge hende, hvad hun mener, men ordene sætter sig fast og så bliver alt tåget. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...