Flugt

Angelica er en helt normal pige, der lever i lykkelig uvidenhed om magien, men da hun møder den flotte Blake til en fest, bliver hele hendes liv vendt på hovedet og hun bliver tvunget til at flygte, hvis hun vil forblive den samme person. For Blake har en dyster hemmelighed, som han ikke frygter at inddrage hende i.

1Likes
5Kommentarer
393Visninger

3. 3

   Bilen standser foran huset. Alle lys er tændt og jeg er ret sikker på, at jeg kan se Aimees silhuet bag gardinet, som hun prøver at kigge ud af.

   ”Så er vi her,” siger han og ser på mig. Han har også set Aimee bag gardinet.

   ”Jeg ville spørge, om du ville med ind, men så lader Aimee dig vist aldrig gå igen, så,” siger jeg spøgende. Han læner sig frem og kysser mig blidt. Da det stopper, snurrer mit hoved rundt. Ikke på en dårlig måde. ”Betyder det her, at vi er i et forhold?”

   ”Det gør det vel,” siger han smilende. ”Vi ses, engel.”

   Jeg smiler og åbner bildøren, selvom jeg mest af alt har lyst til at blive og putte mig ind til ham. Men jeg går roligt op af stien til huset. Da jeg når hoveddøren og skal til at finde min nøgle frem, flyver døren op.

   ”Hej Aimee,” siger jeg opgivende. Der lyder en svag motorlyd og bilen kører væk. Er det normalt at have lyst til at løbe efter bilen og tigge ham om at blive?

   ”Så hvordan var det? Kyssede han dig? Åh mine guder han kyssede dig!” udbryder hun, da jeg smider jakken og tager skoene af.

   ”Jeg er ret sikker på, at jeg lige har fået en kæreste!” hviner jeg ekstatisk. Hun spærrer øjnene op i overraskelse og ligger en hånd på hjertet.

   ”Jeg viste, den her dag ville komme,” flæber hun rørt. ”De bliver så hurtigt store!”

   ”Åh din dramaqueen,” udbryder jeg og prikker hende i siden, hvilket fører til at hun prikker mig i siden, jeg vil have hævn, og lidt efter ligger vi begge på gulvet med ondt i siderne og grineflip.

   ”Du burde date noget oftere,” siger hun så. Jeg ser forvirret på hende. ”Det er lang tid siden, at jeg har set dig være så glad.”

   ”Blake er… helt speciel,” siger jeg drømmende. Det går op for mig, at den eneste grund til, at jeg havde været så undvigende, er, at jeg kan lide ham. Meget.

   ”Okay, klokken er halv fire om natten… vi burde sove,” siger hun og gaber.

   ”Allerede i gang,” mumler jeg med halvlukkede øjne. ”Blødt tæppe…”

 

   Jeg vågner omkring fem timer senere, i min seng. Jeg sætter mig brat op og prøver at huske på den drøm, der vækkede mig. Blake havde været i den, og Aimee. Men jeg kan ikke huske det. jeg ved bare, at jeg virkelig gerne vil finde Blake, mere end jeg ville før.

   Jeg ser på mit ur, klokken er halv ni. Med et suk ligger jeg mig tilbage og prøver at genkalde drømmen.

   ”Angie! Angie vågn op!”

   Jeg blinker forvirret over den pressende fornemmelse på min mave. Så går det op for mig. Aimee sidder ovenpå mig. Jeg skubber hende væk og sætter mig op.

   ”Jeg er vågen!” siger jeg panisk. ”Jeg er vågen!”

   ”Du har sagt at jeg skal vække dig hvis klokken bliver over tolv. Den er et minut over tolv,” siger hun smilende og gnubber sin albue. Havde hun slået den, da jeg skubbede hende væk? Sikkert. Hun er så klodset. ”Jeg tænkte, om du vil være med til en tøseaften i aften.”

   ”Og hvad skulle vi så lave til den tøseaften?” spørger jeg og sætter noget hår bag mit øre.

   ”Gå rundt i byen og kritisere alle de andre, sætte os på cafe og snakke om ting? Jeg ved det ikke. Det er bare lang tid siden, vi har haft en rigtig tøseaften,” siger hun.

   ”Det er fordi vi bor sammen, hver aften er en tøseaften, men okay. Vi kan godt tage i byen i aften,” siger jeg. Måske ser vi Blake…

   ”Yay!” jubler hun og løber ud fra mit værelse, imens hun råber: ”Det bliver bare så sjovt!”

   Jeg ryster overbærende på hovedet og rejser mig op. Jeg går direkte ud på badeværelset og ser mig i spejlet. Blake havde sagt, at jeg er smuk. Jeg kan helt ærligt ikke se det. Hvorfor vil han overhovedet ses med mig? Jeg har rande under øjnene og min næse er grim. Det eneste, jeg kan lide ved mit ansigt, er mine øjne. Derfor går jeg med eyeliner. For at fremhæve dem, så andre ikke kan se det andet. Jeg ryster på hovedet og prøver at smile til mit spejlbillede. Bid mærke i prøver. Det bliver mere til en grimasse, så jeg stopper med at prøve og skærer bare ansigter af mig selv imens jeg børster tænder. Ret sjovt egentlig.

   Efter et bad, går jeg nedenunder til Aimee, som sidder og kritiserer et eller andet reality-show. Det går hun altid. Hun ser dem kun for at kritisere dem.

   ”Så hvem har du et problem med nu?” sukker jeg træt og læner mig hen over sofaryggen.

   ”Se på de hjernedøde tåber! Jeg mener, hvordan kan man opføre sig så billigt?! De giver alle os andre piger et dårligt omdømme. Det kan de altså ikke være bekendt!” siger hun. Jeg tager fat i hendes lange hår og begynder at flette det, imens jeg ser på skærmen. Der er en eller anden affarvet dulle med alt for meget make-up på, der sidder og snakker til kameraet, om hvem hun hader.

   ”Husk nu, hver gang du ser et reality-show, er der en bog der begår selvmord,” siger jeg drillende. Jeg ved hvor meget, hun elsker bøger.

   ”Hvis det er en bog, der minder om det her show, der begår selvmord, så ser jeg det gerne,” mumler hun.

   ”Nej, det er de alt for dumme til. Det er de gode bøger, som vi ikke kan ligge fra os,” driller jeg og fletter det sidste af hendes hår. ”Hårbånd?”

   ”Det er ikke engang sjovt…” siger hun dystert og rækker mig et hårbånd, som jeg vikler om enden af hendes fletning. ”Jeg ved ikke hvad, jeg skulle gøre uden…”

   ”Dit elskede minibibliotek?” siger jeg og kigger rundt omkring i stuen. Alle væggene var praktisk taget bogreoler, og de var alle fyldt til randen med vores yndlingsbøger. Bøger vi begge har samlet, siden vi kunne læse bøger på over hundrede sider. Vi elskede begge bøger. Men Aimee gik meget mere op i det end jeg. Hun havde ikke tilbud at tage mig til bogklub og jeg havde ikke spurgt. Jeg nyder bare at læse bøgerne alene. Ikke som en stor gruppe, der så også vil snakke bagefter. Mon Blake kan lide bøger?

   ”Der er stadig ikke nok bøger. Det er kun et minibibliotek,” siger hun tænkende, og så ser det ud til at en ide slår ned i hende. ”Vi skal ind i bogbutikker!”

   ”Jeg siger ikke, at jeg ikke vil ind og se på bøger, men jeg tror, vi stort set har købt alle de interessante bøger i den her by,” siger jeg og smiler. Et rigtigt smil. Jeg sætter mig på sofaryggen og falder bagud, så jeg lander i sofaen med hovedet ned. ”Hvis du prikker mig i siden, slår jeg dig.”

   ”Øv,” siger hun og krydser armene. ”Men det skader da ikke at kigge.”

  

   ”Har vi den her bog?” spørger Aimee og holder en bog op foran mig. Jeg nikker og lader min finger løbe hen over bogryggene, som jeg læser titlerne. Der er ikke nogle, der ser specielt gode ud, bortset fra dem vi allerede har. ”Hvorfor har jeg så aldrig læst den?”

   ”Fordi at den står på en af reolerne bag fjernsynet,” siger jeg og himler med øjnene. ”Og du har læst den. Du kan bare ikke huske det.”

   ”Åh… det vidste jeg godt,” siger hun og sætter den tilbage. Jeg kigger tilfældigt ud af vinduet og ser Blake gå forbi. Han ser mig ikke. Hvor er han på vej hen i den fart?

   ”Bliv her, jeg kommer lige om lidt,” siger jeg og gør noget, jeg med garanti kommer til at fortryde. Jeg går ud af butikken og følger efter ham. Det ser ud som om, at han følger efter nogen. Pigen med det blonde hår. De drejer ind af en gyde. Da jeg kommer derhen, ved jeg ikke hvad, jeg havde forventet, men det, jeg ser, er i hvert fald ikke noget, jeg nogensinde havde set komme. Han har begravet hovedet ved hendes hals og holder hende fast. Hun bliver blegere og blegere og det skrækslagne udtryk bliver mere skrækslagent, som hun prøver at skrige, men hun kan ikke. Jeg bakker langsomt væk, men på vejen ud af gyden træder jeg på et eller andet. Det går højlydt i stykker. Hans hoved flyver op. Jeg når lige at se blodet, han har om munden, før jeg vender mig om og løber ud på gaden. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...