a star in my life (shinee)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jun. 2013
  • Opdateret: 3 jun. 2013
  • Status: Igang
Mi-Cha eller er en helt almindelig pige. Hun bor i danmark men kommer oprigtigt fra Sydkorea og er halt koreaner. Hendes bedste veninde Youra, som også er fra Korea,er kæmpe SHINee fan og har selvfølgelig tvunget Mi-Cha med til den anden side af jorden for at se koncerten og endda med backstagebiletter. Her møder hun Lee Taemin, SHINees bedste danser. Mi-Cha bliver utroligt forelsket i den smukke uskyldige dreng med engleansigtet, men kan hun klare fansne, og presset ved at være kæreste med en af de mest berømte drenge i Korea?

7Likes
12Kommentarer
637Visninger
AA

3. backstage

backstage

Youra havde helt ret, han var min favorit, men mere end det, jeg var helt betaget af ham. Hans hud, der var næsten helt hvid, hans smukke rødbrune hår som indrammede hans perfekte engleansigt. Hvis jeg ikke vidste bedre ville jeg havde svoret på at han var en engel. 

De havde sunget i alt syv sange og de skulle synge Hello som den sidste. Den sidste time var bare gået så hurtigt, og nu var det hele ved at være slut. Eller vi skulle blive her, fordi vi havde jo backstagepas. Det mindede mig om at vi snart skulle møde dem. Jeg var så spændt, men også så forfærdelig nervøs. Hvad nu hvis jeg sagde noget dumt? eller faldt over mine egne ben?

Det ville være så pinligt, at jeg ikke ville kunne se ham i øjnene.

De kom ind igen, og musikken begyndte at spille til den sidste sang. Jeg lukkede øjnene og skulle lige til at nyde den sidste sang, da jeg kunne mærke, at nogen tog min hånd og trak i mig. Jeg åbnede irriteret mine øjne, men blev helt mundlam da jeg så hvem der stod foran mig.

Taemin stod og klemte mig hånd, og lænede sig ned for at hviske noget i mit øre. "Kommer du ikke med op på scenen?" spurgte han. Jeg nikkede og gik,med ham, før jeg kunne nå at reagere på hvad det egentlig var jeg havde gang i. Jeg var på vej op på scenen, jeg havde jo forfærdelig sceneskræk.

Taemin trak mig videre gennem mængden indtil vi stod oppe på scenen. jeg så ud på de mange tusind mennesker der var i salen. Det begyndte langsomt at sortne for mine øjne og jeg hyrperventilerede. Jeg havde det forfærdeligt lige indtil han begyndte at synge. Han tog min hånd og så mig ind i øjnene. Hans fantastiske mørke øjne nærmest borrede sig ind i mine. 

Jeg ved ikke hvor lang tid der gik hvor vi bare stirrede ind i hinandens øjne mens han sang til mig. Til sidst var sangen slut og han fulgte mig ned fra scenen og gik om backstage. Jeg derimod vidste ikke hvad jeg skulle gøre og til sidst knækkede mine ben under mig. Jeg sad bare der lænet op af scenen.

 Nogen stod pludselig foran mig og fik mig til at kikke op. Det var Jonghyun, en af de andre drenge fra SHINee. Til sidst blev det bare for meget for mig. Jeg brød fuldstændig sammen foran ham, og tårerene trillede lydløst ned af mine kinder. Jonghyun blev helt forvirret, men samlede mig op fra gulvet og bar mig om bag scenen som om jeg ikke vejede noget.

Det var nok på grund af mit backstagepas at han gjorde som han gjorde, eller også kunne han genkende mig fra scenen. Jeg tror ikke han ville have gjord det ved en tilfældig fan. Men det var også ligemeget alt sammen. Jeg havde ikke engang lyst til at finde Youra, jeg ville bare gerne sove. 

Han bar mig om bag scenen og lagde mig på en sofa. Han satte sig ned på gulvet overfor mig og kikkede på mig. "Er du her sammen med nogen eller er du alene?" spurgte han. Jeg gad ikke engang svare, jeg havde det forfærdeligt. Det at stå på en scene var min største frygt, jeg har aldrig kunne gøre noget foran andre, jeg var endda besvimet lige midt i skoleteatret da jeg var lille, og det er alt sammen kun blevet værre med tiden.

Men han prøvede jo bare på at hjælpe mig så hvorfor besvære ham, han havde nok andet at lave end at passe mig op. Jeg satte mig en smule op i sofaen og svarede ham så:" Ja jeg kom her sammen med min veninde Youra, men det er altså ikke nødvendigt at..." "Youra. Hun sidder inde i det andet rum og snakker med Key", afbrød han.

Det var lidt uhøfligt af ham, men det var jo mig der var til besvær. "Skal jeg gå ind og hente hende?" spurgte han, og fik mig ud af mine tanker. Jeg nikkede svagt. Jeg måtte tale med hende. Hun kendte mig så godt, hun vidste hvordan jeg har det.

Hun kom hurtigt efter ind af døren. Hun satte sig hos mig og tog min hånd."Hvorfor gik du med derop når du har så meget sceneskræk?" spurgte hun blidt. Jeg rystede på hovedet. "Jeg ved det ikke, det gik alt sammen så hurtigt at jeg ikke nåede at opfatte hvad der skete" Jeg lagde mig ned, og lod tårerne trille ned af mine kinder igen. "Nej søde nu skal du ikke græde mere, det er overstået. Tag nogle dybe vejrtrækninger", sagde Youra mens hun prøvede at trøste mig.

"Vil du virkelig gerne have at Taemin ser dig sådan?" Jeg satte mig hurtigt op i sofaen og rystede på hovedet. "God pige. Han er i bad nu, så kom og lad os få dig til at se godt ud igen, din mascara sidder helt ned af kinderne på dig", sagde hun med et lille smil. Jeg nikkede og gik med hende ud på toilettet, for at gøre mig i stand igen. Det var bare så pinligt, og så havde jeg brugt en halv time på at lægge min makeup, og nu var den bare ødelagt.

Det gik forholdsvist hurtigt at få mig til at se okay ud igen, og Youra havde søret for at det ikke så ud til at jeg havde grædt, hvilket jeg jo havde. Vi gik ind til dem, og Youra satte sig hurtigt over til Key igen. Jeg stod bare og trippede lidt, indtil Jonghyun trak mig med ned i den ene sofa hvor han, og ham der hed Minho sad. Vi sad lidt og snakkede da et velkendt ansigt viste sig i døren ud til det der måtte være deres badeværelse.

Taemin kom ind, i et par stramme jeans og en hvid t-shirt med v-hals så man lige kunne se det øverste af hans kraveben. Hans røde hår var stadig fugtigt, men det sad helt perfekt, på sådan en lidt rodet måde. Han gik direkte over til os og klemte sig ned mellem Minho og jeg. Sofaen var halvstor i forhold til den lille sofa som Youra, Key og bandets sidste medlem Onew sad i, men det var kun en trepersoners sofa, så vi sad lidt klemt.

Taemin kikkede forvirret på mig. "Du er hende jeg tog med op på scenen ikke?" Jeg nikkede, selvom det var pinligt at indrømme, men hvad skulle jeg ellers sige. "Men hvorfor har du grædt?" Det gav et stik i mig for hvad skulle jeg sige. Heldigvis redde  Youra mig. "Hun har en del sceneskræk, og det at blive trukket op foran alle de mennesker var lidt for meget for hende", forklarede hun, og jeg var meget glad for at hun fortalte dem det i steddet for at jeg selv skulle prøve at forklare det, for så ville jeg da først få det dårligt.

"Jamen hvorfor sagde du det ikke bare, så ville jeg da bare have valgt en anden", sagde han. Han ville bare have valgt en anden? Lige der slog det klik for mig. Han var fuldstændig ligeglad, han havde bare taget en tilfældig pige blandt publikum med op på scenen. Han havde bare valgt mig ved et tilfælde.

 Jeg vidste godt at jeg hverken vidste noget om ham andet en det Youra havde fortalt mig, og han kendte heller ikke mig, men alligevel blev jeg bare så vred. Jeg rejste mig op og gik ud af rummet, ind i den nu tomme koncertsal, og satte mig på en af bænkene.

Hvorfor jeg nu sad og græd for tredje gang den aften, vidste jeg ikke. Han var jo bare en fyr, så hvorfor sad jeg og græd over at han var ligeglad med mig. Jeg ved godt at jeg græder meget og det er også vildt irriterende for mig selv, men da han sagde at han bare kunne have valgt en anden der sårede han mig virkelig.

"Mi-Cha. Mi-Cha hvor er du?" Den stemme kendte jeg nu alt for godt, men hvad lavede Taemin dog her. Kunne han ikke være ligeglad over om jeg sad og græd. Han var jo tydeligvis den ligeglade type. Han kom nærmere der hvor jeg sad, og jeg overvejede at flygte men han havde allerede set mig. Han gik hen og satte sig hos mig.

"Mi-Cha hvad er der galt?" jeg rystede på hovedet og så væk. " Jeg gider ikke at snakke med dig", sagde jeg stadig med tårer i øjnene. Taemin så forvirret på mig. "Jamen hvorfor ikke?" Jeg drejede hovedet og så over på ham. Vidste han det ikke? Så var han dummere end jeg troede. Hans blik blev meget trist og han lavede ligefrem hundeøjne til mig.

Jeg himlede med øjnene af ham og skulle til at rejse mig, men han greb fat i min arm. "Det er fordi jeg sagde at jeg bare ville have valgt en anden ikke også?" Jeg himlede med øjnene af ham. Det var han længe om at regne ud. "Undskyld Mi-Cha. Det jeg mente da jeg sagde det var at jeg ikke ville have at du havde det dårligt, men det vidste jeg ikke da jeg valgte dig.

Men jeg er glad for at jeg gjorde det" Jeg så mærkeligt på ham. Hvad mente han med det? "Vil du vide hvorfor jeg valgte dig?" Jeg tøvede lidt men nikkede så. "Okay så. Jeg så dig oppe fra scenen da vi kom ind. Jeg kunne ikke lade være med at se på dig. Mi-Cha du er speciel"

Jeg rystede på hovedet. Jeg gider ikke høre mere. Jeg skulle til at rejse mig igen, da hans hånd igen griber fat om min og trækker mig ned igen. Og hurtigere end jeg kan nå at registrere læner han sig henmod mig og planter blidt sine læber på mine. Det var bare helt blidt, men det var forbi før jeg opdagede hvad detvar han havde gjord. Han trak sig trist og forvirret fra mig.

"U..Undskyld Mi-Cha. Det var ikke meningen. Jeg.. Jeg må hellere gå", stammede han og rejste sig fra bænken. Jeg var stadig helt forvirret efter kysset så jeg sagde intet. I samme øjeblik kom Youra også ind i salen. "Mi-Cha vi skal videre nu. Det er ved at blive sent" Jeg nikkede. Lige nu ville jeg også bare hjem og sove. Jeg var bare glad for at jeg ikke skulle se Taemin eller nogle af de andre fra SHINee igen. "Og ved du hvad?" begyndte hun da vi stod ude på parkeringspladsen og ventede på taxaen  "Hele SHINee bor på det samme hotel som os" 

No Way. Det er da bare løgn.

 

Det så ikke ud til at jeg selv kunne bestemme om jeg ville se dem igen eller ej.

 

 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hej alle sammen. Her kom så mit, på en måde andet kapitel. Jeg ved godt at de er lidt korte, men jeg skal jo også først lige i gang igen. Og så skal det lige siges at det nok kommer til at variere med hvor lange kapitlerne er. Så nogle kommer til at være korte mens andre bliver lidt længere. Kapitlet er ikke rettet helt igennem endnu men det kommer jo nok. Men ris og ros, hvad syndes i om den ind til videre, og syntes i at det går lidt for stærkt med Mi-Cha og Taemins forhold? I må også rigtig gerne komme med ideer til handlingen, men jeg lover altså ikke at alles ideer bliver brugt. Det var vidst bare det hejhej <3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...