De ulige værelsesnumre

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 apr. 2013
  • Opdateret: 21 apr. 2013
  • Status: Færdig
Drengen, Aage, skal sammen med sin 2. klasse på en sommerlejr i Løgstør i Nordjylland i 1896. Han er selv vildt forelsket i pigen, Jytte, og hans bedste ven Carl er vildt forelsket i pigen, Margrethe.

Ved det første aftensmåltid skal hver dreng fra klassen trække et navn fra en pose på en af pigerne, som de så kommer til at sidde overfor. Her trækker Aage Margrethe, og Carl trækker Jytte. Da det bliver bestemt fra en af lærerne, hvilke emner der skal snakkes om ved hvert bord, udtrykker både Margrethe og Jytte hemmelige kærlighedsønsker, da samtaleemnet er kærlighed.

Da Carl og Aage får fortalt hinanden om pigernes kærlighedsønsker, gælder det selvfølgelig for dem begge to om at dem opfyldt uden at komme i kløerne på deres lærer, Jacobsen, og det kan de nemt komme til, hvis de bliver opdaget, for det er ikke helt lovlige ønsker.

Jeg ved godt, at skriftstørrelsen lige i starten af historien er lidt anderledes, og jeg ved ikke hvorfor, men det har ikke noget med historien at gøre.

3Likes
0Kommentarer
769Visninger
AA

8. Kapitel 8

På et tidspunkt kunne jeg se Jytte og Edith stå i den døråbning, der fulgte ind til gangen med alle værelserne. De kiggede begge to på mig, lige da jeg fik øje på dem, men efter et sekund kiggede Edith den anden vej. Hun sagde et eller andet meget kort til Jytte. Jeg kunne ikke høre det, men hvis jeg mundaflæste rigtigt, sagde hun bare: "Ja". Lige efter gik hun over mod den mindste havedør. Jytte kiggede fortsat på mig, som om hun havde fået et eller andet at vide om mig. Mit hjerte begyndte at hamre igen. Hvad havde de dog snakket om? Edith vidste da ikke noget om noget som helst. Jytte begyndte at gå hen imod mig. Da hun var ovre ved mig, satte hun sig på hug skråt til venstre bag mig. Hun sagde lavt: "Aage". "Jeg sagde hurtigt: "Ja". Hun smilede og puffede hovedet til højre mod den store havedør, mens hun sagde: "Kom lige med". Jeg rejste mig med det samme og fulgte med hende ud. "Hvad skal vi?", spurgte jeg spændt, da vi lige var kommet udenfor. "Vi skal lige over i den gynge, vi var i i går. Vi skal lige snakke sammen", svarede hun med et meget romantisk smil på læben. Nu sad mit hjerte helt oppe i halsen. Hvad ville hun snakke om? Det virkede ikke som om, det bare skulle være smalltalk. Vi gik mod skoven og lagde os i gyngen. Det var begyndt at klare en smule op. Det regnede heller ikke mere. Hun lagde sig på siden til højre for mig og støttede sit hovedet med sin venstre arm. Jeg ventede i sindssyg spænding på, hvad hun ville sige. Efter kort tid tog hun en langsom indånding og sagde: "Ja, Aage... Jeg ved godt, hvad du har prøvet på". Det gav et sæt i kroppen på mig. Nu kunne jeg ikke benægte noget som helst. Nu var det sandhedens time. Jeg var både spændt og enorm bange. Spændt over om det alligevel skulle ende med, at vi blev kærester, og bange eller nervøs over, at hun ikke ville blive kæreste med mig, selvom hun vidste det hele. Tænk hvis hun ikke ville blive kæreste med mig, selvom hun vidste, at jeg var vildt forelsket i hende. Så ville hun gå og kende nogle af mine inderste følelser om hende, uden at hun selv var interesseret i mig. Det ville jeg synes ville være lidt ubehageligt. Mine hænder begyndte at ryste og dryppe af sved. "Er det Edith, der har fortalt dig det?", spurgte jeg hurtigt. "Ja, det er det", svarede hun. Hun smilede hele tiden på en måde, som man kunne tolke på to måder: Enten smilede hun, fordi hun selv var forelsket i mig, eller også smilede hun bare, fordi hun syntes, det var sødt, at jeg var forelsket i hende. "Hvordan ved hun det?", spurgte jeg. Efter et par sekunder svarede hun: "I går bad jeg Edith om at rævesove, når I var gået i seng, så hun kunne overhøre jeres samtale, hvis I fik en, og det fik I så." "Hun sov altså slet ikke, da hun lå og snorkede?", spurgte jeg. Jytte rystede på hovedet. Hun sagde: "Det var fordi, jeg ikke helt troede på den historie, du fortalte mig i går om, hvorfor du fik en endefuld af Jacobsen, og jeg ville rigtig gerne vide hvorfor, men så overhørte hun jo også noget lidt andet". Der var stille i et par sekunder, inden Jytte sagde: "Aage, jeg ved godt, at du var på vej ind til mig i går nat for at opfylde mit ønske, og at du er vildt forelsket i mig". Det var rart og samtidig vildt ubehageligt. Jeg var helt afsløret. Jeg måtte sige et eller andet. Jeg kiggede på hende og sagde: "Ja, jeg er vildt forelsket i dig". Lige da jeg havde sagt det, kiggede jeg den anden vej, mens jeg trak vejret hurtigt gennem munden. Hun tog min hånd. Jeg kiggede på hende igen. Hun kiggede på mig og sendte mig et blik som ligesom antydede, at det var okay. Hun sagde: "Ved du hvad, Aage. Jeg synes, det var sødt, at du prøvede at opfylde mit ønske". Der var stille i et par sekunder, inden hun sagde det. Det, som jeg aldrig vil glemme. "Jeg er også forelsket i dig", sagde hun. Jeg var selvfølgelig helt vildt glad, men også helt forslået. Jeg lagde mig fladt på ryggen og prøvede at få mig selv til at falde til ro ved hjælp af nogle dybe vejrtrækninger. Der var nærmest ikke en tør plet på kroppen af bare sved. Jytte tog min anden hånd og sagde: "Rolig, Aage". Jeg kiggede på hende. Hun tog langsomt sit hoved ned mod mit. Da det var meget tæt på, tog jeg også mit hovedet lidt op. Nu skete det alligevel. Jeg kyssede hende. Lige præcis det øjeblik er helt utvivlsomt det bedste i mit liv, og jeg tvivler stærkt på, at jeg nogensinde kommer til at opleve noget lignende igen. Jeg tog om hende, og hun lagde sig oven på mig. Jeg har selv ingen fornemmelse af, hvor lang tid, vi lå og kyssede. Jeg var nærmest sanseløs, mens vi lå dér. Jytte har senere sagt, at hun tror, det varede ca. et halvt minut. Hun virkede også noget mere rolig end mig i det øjeblik, så det skal nok være rigtigt.

 

Da det dér halve minut var gået, satte vi os op. Nu væltede alle følelser bare ud af mig. Jeg kan ikke huske alt, hvad jeg sagde, men det hele handlede om, hvor fantastisk jeg syntes, hun var. Hun takkede mig bare, som regel med et venligt grin, hver gang jeg sagde noget. Hun sagde også, at hun syntes jeg var sød, men hun brugte bare ikke helt store ord som mig. Jeg kom til at tænke på klokken. Jeg havde ingen tidsfornemmelse. Vi skulle jo være ude klokken ti, ellers fik vi måske en endefuld af Jacobsen, men lige i det øjeblik frygtede jeg det egentlig ikke. Alligevel sagde jeg, at klokken nok var ved at være ti. Vi tog begge to hinanden i hænderne og gik mod indgangen. Klokken var tæt på ti, da vi kom ind. Edith, Carl og Margrethe stod ved spisebordet, da vi kom ind. De sagde, at de havde set det hele fra vinduet. Det var jeg faktisk overhovedet ikke irriteret over. Jeg var nærmest bare stolt over, at de havde set det. Jeg sagde til Edith: "Mange tak fordi du overhørte vores samtale i går aftes. Du har lige hjulpet mig med at blive kæreste med verdens dejligste pige". Edith virkede helt stolt af sig selv. "Det var da så lidt", sagde hun, mens hun kiggede ned i jorden og fejede gulvet med sine sandaler, mens hun havde et lille stolt smil på læben. Carl kom over til mig og gav mig et klap på skulderen og sagde: "Så lykkedes det sgu alligevel, Aage". "Ja... det gjorde det", sagde jeg. "Tillykke med det, du", sagde han. "Tak", sagde jeg. "Nå vi skal også til at gå ud", sagde Margrethe, og vi tog alle vores bagage og gik uden for døren, hvor alle elever stod. Jacobsen kiggede på sit store armbåndsur, da vi kom ud. Han gav et nik til os, som antydede, at vi var kommet til tiden.

 

Vi gik alle sammen mod stationen for at tage toget tilbage Viborg. Jeg gik med Jytte i hånden hele vejen, og det gjorde Carl og Margrethe også. Solen skinnede dejligt over os hele vejen til stationen. Jeg kyssede også Jytte nogle gange, og det gjorde Carl og Margrethe også. Tænk, jeg havde ikke selv været i stand til at blive kæreste med Jytte, men jeg fik hende alligevel. Jacobsen gik igen allerforrest, og så gik eleverne bag ham. Der var to i alle andre rækker, men Jytte, Carl, Margrethe og jeg gik på samme række. Det var der heller ingen, som sagde noget til. Vi snakkede en del om hele turen og alt det, der var sket.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...