De ulige værelsesnumre

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 apr. 2013
  • Opdateret: 21 apr. 2013
  • Status: Færdig
Drengen, Aage, skal sammen med sin 2. klasse på en sommerlejr i Løgstør i Nordjylland i 1896. Han er selv vildt forelsket i pigen, Jytte, og hans bedste ven Carl er vildt forelsket i pigen, Margrethe.

Ved det første aftensmåltid skal hver dreng fra klassen trække et navn fra en pose på en af pigerne, som de så kommer til at sidde overfor. Her trækker Aage Margrethe, og Carl trækker Jytte. Da det bliver bestemt fra en af lærerne, hvilke emner der skal snakkes om ved hvert bord, udtrykker både Margrethe og Jytte hemmelige kærlighedsønsker, da samtaleemnet er kærlighed.

Da Carl og Aage får fortalt hinanden om pigernes kærlighedsønsker, gælder det selvfølgelig for dem begge to om at dem opfyldt uden at komme i kløerne på deres lærer, Jacobsen, og det kan de nemt komme til, hvis de bliver opdaget, for det er ikke helt lovlige ønsker.

Jeg ved godt, at skriftstørrelsen lige i starten af historien er lidt anderledes, og jeg ved ikke hvorfor, men det har ikke noget med historien at gøre.

3Likes
0Kommentarer
787Visninger
AA

7. Kapitel 7

Da klokken var halv otte, blev vi igen vækket af Olga. Vi skulle igen have morgenmad klokken otte. Jeg var ret træt, kunne jeg mærke. Jeg lå i ca. fem minutter, inden jeg stod op og gjorde mig klar. Da jeg var helt klar, gik jeg ind på værelset. Edith sad og læste i en eller anden lille bog. "Ved du godt, at du begyndte at snorke sådan meget pludseligt i går aftes?", spurgte jeg. Hun lagde bogen på skødet og så tænksom ud. Efter et par sekunder lukkede hun øjnene, mens hun rystede hurtigt, kort på hovedet, mens hun sagde: "Øh". Hun kiggede på mig, mens hun fortsatte: "Øh, nej det lagde jeg ikke mærke til". Hun læste videre i sin bog. Hun sagde det på en måde, som om hun prøvede at skjule noget, men hvad skulle det være? Hun havde vel ikke noget at skjule.

 

Da klokken igen var lige et par minutter i otte, sad vi alle sammen omkring bordene og var klar. Jacobsen kom ind og kiggede ud over alle bordene. Da han kunne se, at vi alle sammen var der, sagde han, at vi godt måtte begyndte at spise. Der var allerede morgenmad på hvert bord. Der var rundstykker og forskelligt pålæg på to fade. Jeg var selvfølgelig stadig rigtig ærgerlig over, at det ikke var lykkedes mig at blive kæreste med Jytte på denne tur, men på en måde var jeg ligesom også afklaret med det nu. Stemningen var ret afdæmpet den morgen. Folk var nok lidt trætte oven på to hårde dage. Vi skulle være klar til at tage afsted klokken ti. Vi skulle have toget klokken 10.37 tilbage til Viborg, hvor vores skole lå, og hvor vi næsten alle sammen boede. Jeg fik spist to rundstykker. Jeg havde fået appetitten en smule tilbage. Det var først den morgen, jeg kunne mærke, hvor lidt jeg havde spist den foregående dag. Da vi var færdige med at spise, fik vi alle besked på at tage ud af vores borde, inden vi skulle ind og pakke. Jeg tog min tallerken og mit glas og bar ud. Derefter gik jeg ind og to det ene fad samt kernemælken ud. Til sidst gik jeg tilbage for at tage det sidste fad ud. Da jeg skulle til at tage fadet, kiggede jeg på Jytte, der også stod lænet hen over sit bord og tørrede det af. Det billede af hende husker jeg stadig tydeligt. Hun stod dér, og det støvregnede igen i baggrunden.

 

Da jeg kom ind på værelset for at pakke mine ting, var Edith allerede i fuld gang. Det lod til, at hun havde travlt. Hun havde i det hele taget opført sig ret mærkeligt den morgen - både da jeg spurgte hende om hendes snorken og så nu, hvor hun pakkede så hurtigt. Hun var færdig, allerede inden Carl og jeg havde pakket halvdelen af vores ting ned. Hun satte sin kuffert ved siden af sin seng og gik ud. Carl og jeg kiggede på hinanden, som om vi begge to tænkte, at hun var lidt mærkelig, men vi pakkede bare videre. "Du var ikke inde ved Jytte i nat, vel?", spurgte Carl. "Nej, det var jeg ikke", svarede jeg hurtigt. Efter nogle sekunder sagde han bare: "Hm". Vi var færdig med at pakke allerede lidt over ni, så vi havde masser af tid endnu. Både Carl og jeg gik ud og smalltalkede lidt med nogle af de andre elever, og han holdte selvfølgelig Margrethe i hånden hele tiden. Jeg tænkte på et tidspunkt, hvor Edith og Jytte var henne. Edith plejede altid at være dér, hvor de fleste andre var, men hun var ikke her. Lidt efter kiggede jeg rundt i hele stuen. Jeg sad nede på gulvet sammen med nogle andre. Jeg kunne se alle elever på nær Jytte og Edith. Jeg tænkte, om de var sammen et eller andet sted. Det plejede de aldrig at være. Jeg tænkte ikke nærmere over det. Jeg fortsatte bare med at smalltalke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...