De ulige værelsesnumre

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 apr. 2013
  • Opdateret: 21 apr. 2013
  • Status: Færdig
Drengen, Aage, skal sammen med sin 2. klasse på en sommerlejr i Løgstør i Nordjylland i 1896. Han er selv vildt forelsket i pigen, Jytte, og hans bedste ven Carl er vildt forelsket i pigen, Margrethe.

Ved det første aftensmåltid skal hver dreng fra klassen trække et navn fra en pose på en af pigerne, som de så kommer til at sidde overfor. Her trækker Aage Margrethe, og Carl trækker Jytte. Da det bliver bestemt fra en af lærerne, hvilke emner der skal snakkes om ved hvert bord, udtrykker både Margrethe og Jytte hemmelige kærlighedsønsker, da samtaleemnet er kærlighed.

Da Carl og Aage får fortalt hinanden om pigernes kærlighedsønsker, gælder det selvfølgelig for dem begge to om at dem opfyldt uden at komme i kløerne på deres lærer, Jacobsen, og det kan de nemt komme til, hvis de bliver opdaget, for det er ikke helt lovlige ønsker.

Jeg ved godt, at skriftstørrelsen lige i starten af historien er lidt anderledes, og jeg ved ikke hvorfor, men det har ikke noget med historien at gøre.

3Likes
0Kommentarer
791Visninger
AA

6. Kapitel 6

Jeg lå i lang tid i gyngen og ærgrede mig helt vildt over, at jeg ikke havde kunnet sige noget fornuftigt til hende. Jeg var bare ikke god nok til det med piger åbenbart, men det var Carl. Inderst inde havde jeg nærmest opgivet nu. Hvad skulle jeg gøre? Nu havde jeg både prøvet at opfylde hendes ønske og at få en kærlig samtale med hende, og ingen af delene var lykkedes. De var alle sammen gået ind i huset igen, og jeg lå alene på gyngen. Varmen fra dér, hvor Jytte havde siddet, forsvandt langsomt, og det begyndte igen at støvregne. Jeg rejste mig og gik hen mod hoveddøren. Gennem vinduerne kunne jeg se Jytte sidde og spille et spil med to piger og en dreng. Jeg gik ind i huset og tog min jakke og mine sko af. I aften skulle vi bare spise hjemme. Spisetiden hed 18.30, og klokken var nu lidt i fem. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle lave. Jeg endte med at sidde og spille et eller andet brætspil nede på gulvet bagved alle bordene sammen med tre drenge og en pige, som jeg kun kendte lidt. Vi spillede en lille time, indtil to af drengene blev kaldt ud i køkkenet for at hjælpe med at lave aftensmad. Derefter spillede vi ikke rigtig. Vi sad bare og smalltalkede lidt. På et tidspunkt rejste jeg mig. Det støvregnede stadig udenfor. Jeg kiggede ud i køkkenet på dem, som var i gang med at lave mad. De lavede pasta med kødsauce og en salat med en masse peberfrugter. Jeg stod dér og kiggede på dem. Jytte var nærmest tabt, men jeg kunne stadig mærke, hvor forelsket jeg var i hende.

 

Alting foregik meget nøjagtigt, og aftensmaden stod klar på bordet få minutter i halv syv. Jeg ville gerne sidde ved siden af Jytte, men jeg ville heller ikke masse mig på, hvis nu hun havde aftalt at sidde sammen med nogle andre. Der blev hurtigt fyldt op ved Jyttes bord. Jeg ved ikke, om hun havde aftalt at sidde sammen med dem, men jeg kom ikke til at sidde der i hvert fald. Jeg sad ved et bord med tre drenge og to piger. Vi sad og smalltalkede en lille smule, men jeg var jo ikke i det store snakkehumør. Jeg tog kun en enkel potion. Jeg var stadig ikke særlig sulten. Snakken gik rigtig højt ved de andre borde. Jeg følte mig ret meget udenfor, men egentlig var jeg ikke rigtig interesseret i at tale højt og grinende. Min hjerne prøvede nogle gange stadig at finde en mulighed for at komme i ordentlig kontakt med hende, men det var nærmest umuligt. Nu blev det aften, og så ville vi nok alle sammen skulle være sammen, og så kunne man jo ikke bare lige starte en samtale med hende om hvad som helst.

 

Da vi var færdige med at spise tog alle deres tallerkener og glas ud. Stemningen virkede til at være ret høj. Samtalerne kørte på højtryk, og der blev grinet og pjattet. Jeg havde ikke rigtig lyst til larm, derfor lød larmen i mine øre meget støjende. Vi skulle alle sammen igen ligge i vores seng klokken 9, så vi havde godt en time til alt det, som man nu havde lyst til at lave. Jeg lavede lidt forskellige ting den aften, men jeg havde rigtig tit blikket rettet mod Jytte som sad i sofaen og spillede et eller andet kortspil sammen med mange andre. Som hun sad dér i sin flotte kjole og med kortene på hånden. Jeg kan nærmest ikke beskrive den følelse, jeg havde. På et tidspunkt rejste hun sig og gik ud i køkkenet. Egentlig lavede vi ikke rigtig noget i den lille gruppe, jeg sad i, så jeg gik hen tæt på køkkenet for at se hende. Hun stod og drak et glas cola. Hun sendte mig et lille smil. Det gav et sæt i kroppen på mig. Hun satte glasset ved siden af vasken og gik tilbage og spillede videre.

 

Da klokken var omkring kvart i ni bad Jacobsen om fuldstændig ro, og næste sekund var alle selvfølgelig musestille. "I skal gøre jer klar til at gå i seng nu, alle sammen", sagde han. Alle rejste sig uden at tøve og gik mod toiletterne. Jeg fulgte med. Jeg børstede tænder og gjorde mig klar. Jytte stod også i mængden ude på badeværelset. Da jeg havde børstet tænder og tisset af, gik jeg ind på vores værelse og lagde mig i sengen. Edith lå der allerede, og Carl kom efter to minutter. Vi lå et par minutter i sengen, inden Jacobsen, under sit rutinetjek, kom forbi vores værelse for at tjekke, at vi alle sammen var der. Det var vi, så han sagde bare: "Godnat" og lukkede døren igen. Min hjerne var enorm træt oven på alle de tanker, den havde tænkt den dag, men min krop føltes vildt frisk. Følelserne var på sit højeste, så jeg følte mig overhovedet ikke træt. Carl og jeg lå i sengen og åbnede og lukkede øjnene lidt. Det lå ligesom i luften, at vi skulle have en lille snak, når Edith var faldet i søvn. Jeg kunne se, at han, ligesom mig, lå og hørte efter, om Edith bevægede sig eller havde en søvnlignende ånde. Efter ikke så lang tid begyndte Edith at snorke meget pludseligt, og efter ca. et minut satte Carl sig halvt op i sengen og sagde: "Nu sover hun". Jeg kiggede på Carl og kiggede op på Edith. Jeg satte mig halvt op i sengen og sagde: "Ja". Han takkede mig igen for min hjælp tidligere den dag, og jeg takkede bare tilbage. Han begyndte at snakke en helt masse om, hvor fantastisk det var at være blevet kæreste med Margrethe. Han sagde bl.a.: "Jeg siger dig - da vi begyndte at kysse, efter jeg havde givet hende blomsterne, det var...". Han kiggede skråt op til venstre, mens han rystede på hovedet og smilede. "Uha", sagde han helt rørt og kiggede lige til højre, mens han stadig rystede på hovedet og smilede. "Jamen, jeg har aldrig oplevet noget lignende", sagde han. Jeg havde meget svært ved at glæde mig på hans vejne. Jeg følte mig helt trådt på, men det havde jeg følt næsten hele dagen, så det var ikke en ny følelse for mig på det tidspunkt. "Skal du ikke ind til Jytte, nu?", spurgte han. Jeg overvejede det lige i få sekunder, men nej. "Nej, det tør jeg simpelthen ikke", svarede jeg. "Du turde da godt i går aftes. Det er altså sidste chance, du har", sagde han. Det vidste jeg jo egentlig godt i forvejen, men det var som om, at det gik endnu mere op for mig, da han sagde det. "Jeg ved det godt", sagde jeg efter få sekunder. "Hvor forelsket er du?", spurgte han. "Så forelsket som man næsten kan være. Jeg er helt forslået", svarede jeg. Det var som om mine følelser for Jytte blev endnu stærkere i det øjeblik, jeg svarede ham. Vi snakkede lidt videre, indtil Carl gerne ville sove. Jeg fortalte bl.a. om de præcise følelser, jeg havde i nat, da jeg faldt, og Jacobsen gav mig smæk. Det sidste han sagde var, at han syntes, at jeg skulle gå ind til hende.

 

Jeg lå i lang tid og overvejede på ny at gå ind ti hende og opfylde hendes ønske om at gå ind og vække hende og gøre det, som jeg lå og overvejde forrige aften. Egentlig vidste jeg jo godt, at jeg ikke ville falde over noget, hvis jeg gik ud, men jeg var alligevel så hunderæd. Tænk, hvis han ikke sov og kunne høre mig, eller jeg kom til at træde forkert på en eller anden måde, så han vågnede. Jeg havde gennem hele dagen aldrig troet, at jeg ville overveje at gå ind til hende igen, men det begyndte jeg altså at reoverveje, efter Carl havde sagt, at han syntes, jeg skulle gøre det. Klokken var blevet lidt over elleve, da jeg definitivt opgav at gå ind til hende. Jeg kunne simpelthen ikke. Jeg lukkede øjnene, og faldt i søvn efter relativt kort tid.

 

Jeg blev vækket af et beskedent bank på vores dør. Jeg skulle lige til at rejse mig for at åbne, men så åbnede døren selv. Det var Jytte, der langsomt stak hovedet ind. Mit hjerte sad oppe i halsen. Hun listede stille ind og lukkede døren bag sig. Hun havde blå trusser og en hvid t-shirt med røde roser på. Hun gik over og satte sig på min sengekant. Jeg satte mig halvt op i sengen. Hun sad og smilede og kiggede på mig med sine fantastiske, blå øjne. Hun puffede sit hovedet mod døren og sagde: "Kom" og gik hen mod døren. Jeg prøvede at rejse mig for at følge med, men jeg kunne ikke. Det var som om, jeg var limet fast til sengen. Jeg satte mine hænder ned på madrassen og trykkede hårdt på den for at komme op, men jeg kunne ikke. "Kommer du ikke?", spurgte Jytte meget indbydende, mens hun havde hånden på håndtaget. "Jeg kan ikke rejse mig", sagde jeg frustreret og ked af det. Carl vågnede op og sagde: "Jo, du kan. Kom så, Aage". Jeg prøvede igen, men det var helt umuligt. Jeg vågnede op igen. Klokken var lige et par minutter i to. Sikken en drøm igen, der endnu engang afspejlede alle de tanker, der kørte gennem hovedet på mig. Bare lige for sjov rejste jeg mig op fra sengen for at blive bekræftet i, at jeg godt kunne rejse mig. Det kunne jeg sørme godt. Jeg lagde mig ned igen, lukkede øjnene og sov videre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...